EU bag milliardstøtte til ny el-ledning fra Israel over Cypern til EU

CYPERN: Den dybe europæiske energikrise i skæret fra den russiske invasion af Ukraine gav betydelig ekstra interesse, da EU's kommissær for energi, estiske Kadri Simson fredag i Cyperns hovedstad Nicosia åbnede byggeriet af et kommende undersøisk el-kabel. Det skal bygges frem til udgangen af 2027 og vil forbinde Israel, Cypern og Grækenland med store mængder elektricitet, der kan komme hele det energihungrende EU til gode.
Det gigantiske byggeprojekt skal således muliggøre eksport af elektricitet for første gang fra et mellemøstligt land via Cypern i det østlige middelhav til det europæiske fastland.
Den såkaldte EuroAsia Interconnector støttes af EU's institutioner med 667 milllioner € (ca. 5 milliarder kroner), som er den største bevilling nogensinde fra EU-programmet "Connecting Europe Facility". Kablet på godt 1.200 kilometer bliver verdens længste undersøiske energi-kabel med en kapacitet på 2.000 Megawatt. På det dybeste sted vil det komme til at ligge tre kilometer under havoverfladen.
For Cypern vil el-kablet betyde et stop for landets energimæssige isolation. Cypern er som et ø-rige det eneste af de 27 EU-lande, der ikke i dag er koblet op på det grænseoverskridende energinet.
Landets afgående konservative præsident Nicos Anastasiades talte ved åbningen af Det østlige Middelhavs Energitransmissions-konference, der blev afholdt samme dag. Han oplyste, at Cypern, når kablet åbner, vil blive netto-eksportør af elektricitet med forventet 120 Gigawatt-timer i 2027 stigende over 1.000 Gigawatt-timer i 2030 til mere end 1.800 i 2033.
"Vi er også klar til at undersøge mulighederne for og forslag om at forbinde forskelige naturgas-felter i Cypern, Israel og Ægypten samt Libanon. Enten med eksisterende eller med ny infrastruktur, så gassen kan blive eksporteret til Europa" forklarede præsidenten. Det er forventningen, at der er store - i dag uudnyttede - naturgasfelter i Middelhavet omkring Cypern. Gasfelter som Tyrkiet og Grækenland med Cypern som en lus mellem to negle strides om rettighederne til.
Som en slet skjult henvisning til både tvisten med Tyrkiet og det igangværende russiske stop for gaseksport til EU betonede Nicos Anastasiades:
"Vores motto er, at energi bør være en katalysator for fred og velstand fremfor at skabe spændinger og konflikter."
Omtalte personer
Indsigt
Julie Bangsgaard Abrahams31 år7. juni
Seniorrådgiver i energi, Rådet for Grøn Omstilling
Tina Cartey Hansen48 år7. juni
Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Hvidovre Kommune, marketingschef, Deichmann, næstformand, Cirkulær, fhv. stedfortrædende MF (K) for Rasmus Jarlov
Peter Kjeldsen69 år7. juni
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet














