EU-Kommissionen afviser "nederlag" efter ny gasaftale

Mens EU-Kommissionen ville have magten til at tvinge EU-landenes gasforbrug ned, har EU-landene nu aftalt at beholde magten. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Kommissionen har offentliggjort, efter at EU-landenes energiministre tirsdag har aftalt en nødplan for en gaskrise.

"Jeg vil langt fra betegne det som et nederlag for Kommissionen. Der er enighed om de store linjer i vores forslag og om ønsket om at komme frem til øget energisikkerhed i tæt samarbejde med medlemslandene og Kommissionen," siger Per Haugaard, repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark, til Altinget.

Kommissionen præsenterede i sidste uge forslaget til nødplanen "Save gas for a safe winter" og foreslog blandt andet, at den skulle kunne erklære en nødsituation, hvis gasforsyningerne pludselig kom under øget pres. Kommissionen ville med andre ord have tilladelse fra EU's medlemslande til, at den med magt kunne tvinge gasforbruget ned.

Krig har skabt frygt for gaskrise

Gasplanen kommer i kølvandet på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 24. februar i år indledte et militært angreb på Ukraine.

Krigen har blandt andet skabt usikkerhed om gasforsyningen i Europa, hvor Rusland kort før den nye gasaftale tog endnu et skridt i retningen mod at begrænse gasleverancerne til EU. Det russiske selskab Gazprom meddelte nemlig mandag, at den vil reducere leveringen af gas via rørledningen Nord Stream 1 til 20 procent af kapaciteten. I forvejen var leverancen dalet til 40 procent.

Den nye plan betyder dog, at besparelserne på gas skal foregå via medlemslandene og ad frivillighedens vej, samtidig med at hvis mindst fem lande ud af de 27 EU-lande finder situationen alarmerende, vil det først være der, at EU-Kommissionen kan indføre krisestyring – den såkaldte union alert.

"Det, der er vigtigt her, er at man er blevet enige om det princip, som vi lagde op til, og at medlemslandene tager notits af vigtigheden af at beslutte, om der er tale om nødsituationer eller ej. Igen lægger vi vægt på, at der er enighed," siger Per Haugaard.

Har sat næste forår som deadline

DI Energi ser det som fornuftigt, at EU's energiministre, heriblandt klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), har landet aftalen, hvis hovedtræk er en "frivillig" reduktion af gasforbruget på 15 procent og indførelsen af krisestyringsprincippet.

"Det, der er ændret i konklusionerne fra energiministrenes møde, er, at kompetencerne til at gå ind og regulere endnu hårdere – om nødvendigt, hvis landene ikke når målene ad frivillighedens vej – skal ligge hos ministerrådet," siger Troels Ranis og tilføjer:

"Jeg synes, at enigheden på mødet er landet fornuftigt. Vi kommer ikke udenom, at der skal gennemføres besparelser på gasforbruget, så opgaven er slået i granit. Det er helt nødvendig frem mod næste forår. Vi tror også, på at det skal lade sig gøre at indfri målet," siger han.

EU-landene har aftalt at reducere deres gasforbrug med 15 procent sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug gennem de sidste fem år. Reduktionen skal finde sted mellem 1. august 2022 og 31. marts 2023.