FH og byggefagene: Stort mørketal dækker over kritiske arbejdsforhold i forsyningssektoren

Når beskæftigelsesministeren om morgenen tager sit nystrøgede arbejdstøj på og sætter kursen mod endnu en arbejdsdag i ministeriet, har byggearbejdere stået flere timer i arbejdsuniform og sikkerhedshjelm og udført risikofyldt arbejde på danske byggepladser.
I bedste fald er de underbetalte. I værste fald modtager de aldrig deres løn.
En række dokumentarserier, som TV 2's "Den sorte svane" og DR's "Underdanmark" har den seneste tid sat fokus på den mørke underverden, der eksisterer parallelt med det polerede samfund, vi kender.
Netop denne uge er der kommet endnu en i rækken.
DR's spritnye dokumentarserie, "På statens regning", viser, hvordan skattekroner ender i hænderne på underleverandører, der udnytter migrantarbejdere til at arbejde under ulovlige forhold på offentlige danske byggeprojekter.
Beskæftigelsesministeren har på den baggrund udtalt, at vi bør se på at ændre reglerne, så der eksempelvis kan føres mere effektiv kontrol. Ligesom regeringen flere gange har udtrykt behovet for flere tiltag for at bekæmpe social dumping.
Effektiv kontrol
Men det er ikke kun i forbindelse med opførelsen af Storstrømsbroen og supersygehusene, at skattekronerne ender med at finansiere ulovlige forhold for migrantarbejdere.
Det foregår også på danske forsyningsselskabers byggepladser. Og netop her er det ekstra svært at føre effektiv kontrol med forholdene.
Hovedstadens forsyningsselskab, Hofor, har i år for første gang selv stået for at føre kontrol med egne bygge- og anlægsprojekter. Deres tal viser, at ansatte på byggepladserne bliver underbetalt i mere end halvdelen af kontrollerne.
Skal der indføres effektiv kontrol, kræver det større samarbejder mellem kommunerne og forsyningsselskaberne.
Mikkel Andersen, Henrik Juul Rasmussen
Hhv. FH, Byggefagenes Samvirke
Tallene er chokerende og viser, at problemet også er stort på forsyningsområdet. Men det er samtidig rigtig positivt, at Hofor har valgt at føre kontrol med deres leverandører. På en lang række kommunale forsyningsselskaber føres der nemlig slet ikke kontrol.
Skal der indføres effektiv kontrol, kræver det større samarbejder mellem kommunerne og forsyningsselskaberne. Det vil blandt andet betyde, at man kan vidensdele langt mere effektivt.
Har man for eksempel i et forsyningsselskab i Odense registreret en leverandør som problematisk, vil den viden også være tilgængelig for forsyningsselskaber i hovedstadsområdet og omvendt.
Men den model tillader lovgivningen ikke i dag. Kommunen må ifølge loven ikke føre kontrol med forsyningsselskaber, som den selv er medejer af.
Ændrer regeringen den regel, vil kommunerne kunne tage deres forsyningsselskaber med over i store effektive samarbejder ledt an af de store byer.
Loven spænder ben
Kunne problemet ikke bare løses ved, at de andre forsyningsselskaber også begynder at føre kontrol, fristes man til spørge?
Desværre ikke – for selv hvis alle forsyningsselskaber oprettede deres egne kontrolenheder, ville det være ineffektivt.
Vi ville få en masse små enheder med få medarbejdere, der arbejdede sideløbende på at kontrollere et arbejdsmarked, som fungerer regionalt. Der er derfor behov for, at kommuner og forsyningsselskaber kan arbejde sammen.
Vi ved altså, at svindel foregår i stor stil, selvom der er offentlige penge involveret. Nu også på forsyningsområdet. Alligevel er det langt fra alle tilfælde, der opdages, fordi loven spænder ben for, at der kan føres effektiv kontrol.
Det betyder, at der lige nu er et stort mørketal, som dækker over horrible arbejdsforhold for byggearbejde i forsyningssektoren.
Derfor bør beskæftigelsesministeren gøre alvor af sine ord og ændre lovgivningen, så kommunale kontrolenheder og forsyningsselskaber kan samarbejde om at føre effektiv kontrol.
For det er nu engang dem i det nystrøgede arbejdstøj, der kan ændre skæbnen for dem i arbejdsuniform og sikkerhedshjelm.
Og så længe der ikke føres effektiv kontrol, forbliver de barske historier fra offentlige byggeprojekter i mørket. Og det samme gør skatteydernes penge.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Generationsskifte på Samsø: Energiakademi får ny direktør
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"


















