Forhenværende EL-rådgiver: En grøn skattereform modvirker grøn omstilling

Af Karl Vogt-Nielsen
Fhv. grøn rådgiver i Enhedslisten

Kære Charlotte Fischer. Med afsæt i to konkrete problemstillinger med plast og reparation foreslår du en stor samlet grøn skattereform, der flytter skat fra arbejde til ressourcer.

Afgifter kan være et udmærket middel til at påvirke en udvikling i en bestemt retning – og kan sikkert være relevant i forhold til affaldsområdet.

Men efter 12 års arbejde på Borgen som grøn rådgiver for Enhedslisten er det min erfaring, at princippet om at flytte skat fra arbejde til ressourcer modarbejder den grønne omstilling i samfundet.

Problemet er nemlig, at hvis vi skal finansiere velfærdssamfundet baseret på miljøskadelig adfærd, så modarbejder ”systemet” (læs: Finansministeriet) alle tiltag, som skal reducere miljøeffekterne. Alene fordi indtægterne så mangler.

Hældt ned ad brættet
Det har jeg oplevet gang på gang, når vi fra venstrefløjen har foreslået indgreb, som skal reducere en miljøskadelig effekt.

Efter 12 års arbejde på Borgen som grøn rådgiver for Enhedslisten er det min erfaring, at princippet om at flytte skat fra arbejde til ressourcer modarbejder den grønne omstilling i samfundet.

Karl Vogt-Nielsen
Fhv. grøn rådgiver i Enhedslisten

Nogle eksempler: Under en finanslovsforhandling under SR-regeringen foreslog vi at stille miljøkrav ved udbud af offentlig buskørsel. Det blev straks hældt ned ad brættet i strømmen af notater fra Finansministeriet. Angiveligt fordi staten ville miste afgiftsindtægter på diesel.

Da vi i 2012 ændrede reglerne for solceller, indgik det i den politiske aftale, at kommuner, boligforeninger og landsbyer skulle have nye, gode vilkår til at opstille solceller. Det er aldrig blevet gennemført, eller rettere, det er blevet massivt modarbejdet, angiveligt fordi staten mister energiafgifter, når kommuner og borgere selv producerer deres strøm. Resultatet er langt færre solceller.

Denne politik med at minimere afgiftstab slår endnu mere massivt igennem, hver gang der drøftes det mindste tiltag, der vil begrænse biltrafikken. En af de synlige eksempler er, når vi ser på samfundsøkonomien for motorveje og for letbaner. Enhver motorvej er samfundsøkonomisk positiv, fordi den udløser mere trafik – og dermed flere penge i statskassen. Lige omvendt er det for alle letbaneprojekter. Letbaner fylder på vejarealet og reducerer biltrafikken – ja, nogle flytter endda bilkørslen ud med letbanekørsel – og dermed mister staten afgiftsindtægter fra biler og brændsel. Prøv at se, hvor ofte de samfundsøkonomiske argumenter bliver brugt mod letbaner.