Kommentar af 
Anna Riis Hedegaard

Energimyndigheder bør hjælpe filantropiske virksomheder med grøn omstilling

Vi kan ikke forvente, at alle virksomheder med grønne ambitioner har indsigt i, hvordan de bedste løsninger for fremtidens elnet ser ud. Derfor er det på tide, at energimyndighederne tager på roadshow og fortæller virksomhederne mere om, hvordan de ser fremtiden udvikle sig, skriver Anna Riis Hedegaard.

Mange virksomheder er opsatte på at implementere løsninger, der ved nærmere eftersyn slet ikke gavner omstillingen. Det skyldes ikke, at de forsøger at greenwashe eller at springe over, hvor gærdet er lavest. Årsagen er faktisk tværtimod, at de ønsker at gå så langt som overhovedet muligt, skriver Anna Riis Hedegaard.
Mange virksomheder er opsatte på at implementere løsninger, der ved nærmere eftersyn slet ikke gavner omstillingen. Det skyldes ikke, at de forsøger at greenwashe eller at springe over, hvor gærdet er lavest. Årsagen er faktisk tværtimod, at de ønsker at gå så langt som overhovedet muligt, skriver Anna Riis Hedegaard.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Anna Riis Hedegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Engang var elforsyningen politikernes domæne. Planlægning, regulering og finansiering cirklede omkring Christiansborg, kyndigt understøttet af Energistyrelsen og Energinet.

Sådan er det ikke længere. I dag betaler virksomhederne for, at der opføres ny grøn energi, og de bestemmer selv, hvor solcelleparken skal stå. Det er virkelig godt, for guderne skal vide, at CSR-afdelingerne i de danske virksomheder er mere handlekraftige end regeringen.

Men det fordrer nytænkning fra myndighederne, for energimyndighederne ved trods alt mere om planlægning af elnettet end den gennemsnitlige danske virksomhed.

Der er noget nyt på spil, der ikke kan klares med økonomiske incitamenter og indviklede regler: filantropi.

Anna Riis Hedegaard
Direktør, The 0-Mission

Danske energimyndigheder er 100-meter mestre i at etablere, fjerne og justere tilskuds- og afgiftsmodeller, så incitamenterne til at opsætte sol på taget og skrue ned for strømmen i kogespidsen står knivskarpt.

Men der er noget nyt på spil, noget som ikke kan klares med økonomiske incitamenter og indviklede regler: filantropi.

De virksomheder, der flittigt rapporterer på CSR og betaler for, at der opføres ny grøn energi i Danmark, er ikke drevet af skattetænkning. De vil sådan set bare gerne give en planet videre til deres børn.

I The 0-Mission, der tilbyder abonnementer på nye solparker, møder vi dagligt de virksomheder. Og jeg er overbevist om, at det samme gælder de udviklere, der tilbyder såkaldte PPA-aftaler på sol- og vindparker.

I sig selv utroligt opmuntrende. Men der er en tendens, der bekymrer mig.

Mange virksomheder er opsatte på at implementere løsninger, der ved nærmere eftersyn slet ikke gavner omstillingen.

Anna Riis Hedegaard
Direktør, The 0-Mission

Mange virksomheder er nemlig ret opsatte på at implementere løsninger, der ved nærmere eftersyn slet ikke gavner omstillingen. Det skyldes ikke, at de forsøger at greenwashe eller at springe over, hvor gærdet er lavest. Årsagen er faktisk tværtimod, at de ønsker at gå så langt som overhovedet muligt.

En del virksomheder ønsker for eksempel at kombinere deres tagbaserede solpaneler med et stort batteri i kælderen.

Set fra virksomhedens synspunkt er batteriet en nem måde at udelukke den sorte strøm fra stikkontakterne på, og det er ovenikøbet ret let at forklare omverdenen, at virksomheden så anvender grøn strøm fra egne solpaneler.

Fra et klimaperspektiv er batteriet til gengæld tæt på 100 procent spild af knappe råstoffer og energi.

Det ville være mere effektivt, hvis virksomheden sendte overskydende strøm fra panelerne ud på elnettet, hvor man så kunne undlade at producere sort strøm. Og batteriet er endda ikke bare dyrt for virksomheden – i sidste ende havner der også en regning hos de tilbageværende forbrugere, der nu er færre om at betale for elnettet.

Læs også

En anden løsning, der får stigende opmærksomhed, hedder power by the hour eller 24/7 realtidsstrøm.

Konceptet indebærer, at en virksomhed bidrager til, at der opføres en portefølje af markbaserede sol-, vind- og biogasanlæg, som tilsammen leverer strøm ind på nettet i præcis de timer, virksomheden selv forbruger strøm.

En stærk løsning for kommunikationsafdelingen - men tæt på meningsløs set fra et klimaperspektiv.

Hvis virksomheden bruger strøm på tidspunkter, hvor der i forvejen var masser af vind i elnettet, ville det eksempelvis give langt mere klimamening at bidrage til et nyt solanlæg - også selvom solanlægget i nogle timer leverer til andre virksomheder. Det er jo hele idéen med et kollektivt elnet. 

Der er ingen virksomheder, der bruger penge på vores fælles grønne energiforsyning, som ikke forsøger at gøre den størst mulige klimaforskel. Men vi kan ikke forvente, at alle virksomheder har indsigt i, hvordan de bedste løsninger for fremtidens elnet ser ud.

Derfor er det på tide, at energimyndighederne tager på roadshow og fortæller virksomhederne mere om, hvordan de ser fremtiden udvikle sig.

Tror myndighederne stadig på en kollektiv forsyning? Er der mest behov for vind eller sol? Er batterier en del af omstillingen? Det er et par af de spørgsmål, mange gerne vil have svar på.

Jeg er overbevist om, at der vil være stor interesse blandt virksomhederne, og det er - om ikke den eneste - i hvert fald den billigste måde, at regulere et marked på, der i stigende grad agerer filantropisk.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Riis Hedegaard

Direktør og grundlægger, The 0-Mission
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2004)









0:000:00