Debat

Fjernvarmen: Fjernvarmekunderne skal ikke betale for elproduktion

DEBAT: Fjernvarmen udgør omkring 50 procent af det samlede varmemarked. Dermed betaler de for en elforsyningssikkerhed, som kommer hele Danmark til gavn. Det er ikke fair, og politikerne bør finde en ny mekanisme, der kan betale for elsystemet, skriver formanden og næstformændene i Dansk Fjernvarme.

Der er brug for en løsning på den unfair fordeling af udgifterne mellem el- og varmeforbrugere, mener Dansk Fjernvarme.
Der er brug for en løsning på den unfair fordeling af udgifterne mellem el- og varmeforbrugere, mener Dansk Fjernvarme.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Frost Rasmussen (V)
Formand for Dansk Fjernvarme og borgmester i Esbjerg
Lars Goldschmidt
Næstformand i Dansk Fjernvarme og formand for Bornholms Energi og Forsyning
Lars Therkildsen
Næstformand i Dansk Fjernvarme og direktør i HOFOR

Vi har i dag et velfungerende el- og varmesystem, hvor der både er høj forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser. Det skal vi værne om og blive ved med at have fremover. 

Lige nu er vi i gang med at investere massivt i grøn omstilling af el- og varmeproduktionen til gavn for klimaet. Det ønsker både politikerne, vores ejere og vores kunder. Og en stor del af løsningerne for at nå i mål med den grønne omstilling er, at der bliver stadig større integration og samarbejde mellem el og fjernvarme.

I dag producerer vi el og varme i samproduktion på kraftvarmeværkerne. El sælger vi på det liberaliserede nordiske elmarked. Varme sælger vi til vores varmekunder.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der har i mange år været et politisk krav om samproduktion af el og varme på kraftvarmeværker, og det har i mange år været en god løsning for såvel el- som varmekunder. Men i takt med, at elpriserne er faldet, at en større andel af elproduktionen sker med vindmøller og solceller, og at tilskud til elproduktion på kraftvarmeværker er blevet reduceret og fjernet, har situationen ændret sig. En stadig mindre andel af omkostningerne ved samproduktionen finansieres nu via elregningen og en stadig større andel af omkostningerne betales derfor af varmkunderne.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Der bør være en rimelig fordeling af omkostningerne ved kraftvarmeproduktionerne, og det bør sikres, at el- og varmekunderne hver især betaler deres rimelige andele af omkostningerne.

Der bør være en rimelig fordeling af omkostningerne ved kraftvarmeproduktionerne, og det bør sikres, at el- og varmekunderne hver især betaler deres rimelige andele af omkostningerne.

Jesper Frost Rasmussen (V), Lars Goldsmidt og Lars Therkildsen

Politiske krav øger omkostninger
De mindre fjernvarmeværker har med den seneste energipolitiske aftale nu fået ophævet kravet om at skulle producere både el og varme. De har dog fortsat store afskrivninger på deres investeringer, som skal finansieres.

De store forsyningsselskaber er fortsat underlagt krav om samproduktion af både el og varme, og de vil derfor fortsat være tvunget til at investere i elkapacitet, selvom behovet for termisk elproduktion er faldende.

Kraftvarmekravet bør derfor snarest fjernes som byrde for varmeforbrugerne. Det er helt urimeligt, hvis vi får indrettet et system, hvor udvalgte varmeforbrugere alene skal finansiere forsyningssikkerheden i elnettet.

Læs også

Hvis fjernvarmeselskaberne fortsat skal levere sikkerhed for elforsyningen, bør det ske på baggrund af en klar udmelding fra statens systemansvarlige, nemlig det statsejede Energinet.dk om, hvor meget kapacitet der er brug for fremover. Så er det op til Energinet at finde en mere markedsbasseret måde at finansiere og dermed sikre tilstrækkelig kapacitet på, uden at fastholde det politiske krav om kraftvarmeproduktion.

Behov for en ny løsning
Men selv om kraftvarmekravet måtte blive tilpasset eller udfaset, vil vi i en række år fremover fortsat have omkostninger, som ikke forsvinder af sig selv. Vi har indtil nu skulle træffe vores langsigtede beslutninger om etablering af produktionskapacitet inden for de rammer, som de politiske kraftvarmekrav og brændselsbindinger har afstukket. Disse beslutninger har forskellig betydning for vores omkostninger og muligheder i en periode fremover, afhængigt af hvornår investeringerne er foretaget, hvor stor restgælden er, og hvor lange levetider værkerne har igen.

Der er derfor behov for en løsning, hvor selskaberne får mulighed for at finansiere den del af omkostningerne, som ved en rimelig fordeling bør finansieres af elsiden. Det er der brug for i en periode frem til, at vi ikke længere har omkostninger til bundne investeringer i elproduktion.

Det haster med at få truffet politiske beslutninger om at indføre en sådan mekanisme. Ikke mindst i lyset af, at varmekunderne ellers ser ud til at komme til at betale endnu større andele af omkostningerne, når elproduktionstilskud i form af grundbeløb og 15-øren udfases.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Frost Rasmussen

Borgmester (V), Esbjerg Kommune, formand, Dansk Fjernvarme, præsident, World Energy Cities Partnership
b.Sc. EE (Aalborg Uni. 2000), HD (O) (SDU 2007)

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

Lars Therkildsen

Bestyrelsesformand, Danva, Blue Energy
statsaut. revisor, HD (Handelshøjskolen i København)

0:000:00