Forbrugerrådet: Holdbare produkter er en hjørnesten i den grønne omstilling

Af Anja Philip
Formand i Forbrugerrådet Tænk
Når vi forbrugere køber en vaskemaskine, et fjernsyn eller en bil, er det formentligt med den forventning, at vi har købt et produkt, vi kan drage nytte af i årevis.
Derfor er det både ærgerligt, irriterende og uholdbart, hvis produktet viser sig at sætte ud meget tidligere end forventet. Det er nemlig ikke kun, fordi det er besværligt, men også fordi det koster os penge, og ikke mindst fordi det er en meget stor belastning for vores miljø og klima.
Akilleshælen i Danmarks bestræbelser for en grøn og mere klimavenlig omstilling er vores store forbrug.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Hvis hele verden levede som os, ville vi ifølge Global Footprint Network forbruge ressourcer svarende til cirka fire jordkloder om året. Og her skal man huske, at den største del af trækket på jordens ressourcer sker under selve produktionen af de varer, vi forbruger.
Færre og bedre produkter
En grønnere vej at gå er derfor at købe færre og bedre produkter, der holder længere. Her er det selvfølgelig afgørende, at det også er nemt at få repareret vores produkter i hele den forventede levetid og til en rimelig pris.
To års reklamationsret er EU’s absolutte minimumsperiode, og i mange lande har forbrugerne bedre vilkår end i Danmark.
Anja Philip
Formand i Forbrugerrådet Tænk
Et krav er derfor, at produkterne er designet, så de kan skilles ad, og at reservedele og opdateringer er tilgængelige. Og så bør det ikke kunne betale sig at sælge produkter, der hurtigt går i stykker.
Fra politisk side bør man hjælpe denne omstilling på vej ved at indføre regler, der gør virksomhederne ansvarlige for produkternes holdbarhed i længere tid.
Indfør et holdbarhedsmærke
To års reklamationsret er EU’s absolutte minimumsperiode, og i mange lande har forbrugerne bedre vilkår end i Danmark. Det er pinligt for et land, der gerne ser sig selv være blandt de bedste i klassen. Reklamationsretten bør derfor sættes op fra to til seks år.
Producenter bør desuden gøres ansvarlige efter købeloven på lige fod med forhandlerne. Det er producenterne, der har indflydelse på, hvordan produkter designes og produceres. At kunne ansvarliggøres efter købeloven vil give yderligere grund til at skabe holdbare produkter.
Og så vil det gavne både forbrugere og virksomheder at indføre et holdbarhedsmærke, som forbrugeren kan orientere sig efter i lighed med den velkendte energimærkning. Det vil skabe et stærkt incitament til at designe og producere de mest holdbare produkter.
Hvis vi vil den grønne omstilling, skal der gøres noget markant ved vores forbrug. Et godt sted at starte for politikerne er at skabe rammer, der fremmer de hold- og reparerbare produkter på markedet, så vi forbrugere får let ved at træffe et mere bæredygtigt valg.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















