
Anders Bak skal være afdelingsleder for ekstern kommunikation i Energinet.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
"Fra den 1. februar skal jeg være afdelingsleder i en ny afdeling i Energinet. En afdeling vi kalder ekstern kommunikation. Her samler vi kræfterne på tværs af det (store) selskab, så vi kan sætte et større aftryk og positionere virksomheden endnu stærkere. Det skal jeg sammen med nogle meget dygtige og vidende mennesker - og det glæder jeg mig rigtig meget til," skriver han.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Anders Bak har tidligere været kampagneleder for Socialdemokratiet i over tre år. Han kommer dog fra en stilling som chefkonsulent i Energinet.
Anders Bak har en kandidat i medievidenskab fra Købehavns Universitet.
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu






















