Forskere: Fem tiltag skal muliggøre borgernes energifællesskaber

Dette er fortsættelsen af en kronik, Altinget bragte 6. november.

Af Ulrik Jørgensen, Frede Hvelplund og Per Bromand Nørgaard
Hhv. forsker og rådgiver, professor ved Aalborg Universitet og seniorudviklingsingeniør ved DTU

I første del af dette debatindlæg præsenterede vi, hvordan Energistyrelsen i det netop fremlagte forslag til Elforsyningslov modarbejder inddragelsen af borgerne i energiomstillingen og dermed deres bidrag til nedbringelsen af CO2-udledningerne.

Konklusionen var, at hensynet til den eksisterende organisering af elsektoren i Danmark med net-virksomheder, der opererer som monopoler, og kommerciel elhandel, vejer tungere end behovet for borgerinddragelse trods regeringens udsagn om, at borgerne skal inddrages i klimaomstillingen, og EU’s nye direktiver, som netop fremmer denne inddragelse ved at foreskrive ændringer til elsektorens organisering.

Forskel bør ophæves
Det kan undre, at der i dag og – ifølge Energistyrelsen også i fremtiden – skal være så stor forskel mellem den måde de kollektive fjernvarmenet og elnet er organiseret på.

Fjernvarmen leveres typisk til ejendomme og virksomheder, som aftager varmen fælles for de aktiviteter i form af for eksempel lejere, som de så forsyner med varme via interne varmefordelingsnet og selv fordeler omkostninger til varmen.

Det kan undre, at der i dag og – ifølge Energistyrelsen også i fremtiden – skal være så stor forskel mellem den måde de kollektive fjernvarmenet og elnet er organiseret på.  

Ulrik Jørgensen, Frede Hvelplund og Per Bromand Nørgaard
Hhv. forsker og rådgiver, professor ved Aalborg Universitet og seniorudviklingsingeniør ved DTU

Dette er helt på linje med, at alle interne fordelingsnet for el også typisk er ejet af ejendomme og virksomheder, dog med den forskel, at måling af forbrug og betaling for varmen er et anliggende inden for ejendommen, mens elmålerne er sat op af net-virksomhederne og forbruget af el er noget, den enkelte forbruger lejer og betaler abonnement for hos net-virksomheden.

Giver denne forskel mening? Nej, det gør den faktisk ikke, da de lokale fordelingsnet både for el og varme reelt er etableret, finansieret, ejet og driftet af boligejendommen eller virksomheden inden for den eller de matrikler, de ejer.

Derfor bør denne forskel ophæves, ved at de forbrugerejede netværksmonopolers jurisdiktion afgrænses til at stoppe ved de forbrugere, som de forsyner, hvad enten disse er enkelte husholdninger eller et fællesskab af disse organiseret som energifællesskab, som så udgør ’forbrugeren’ i relation til net-virksomheden.

Her er den enkelte måler ikke det, som afgør, hvem der betaler for den leverede el fra det kollektive net og el-handlerne, men den type forbruger, som er tilsluttet. Hvis en gruppe af slutbrugere har sluttet sig sammen i et energifællesskab, så afregner dette for fællesskabets forbrug uden for den egenproducerede del.

Rettigheder skal sikres i Elforsyningsloven
Det vil stadig være ganske fornuftigt, at net-virksomhederne etablerer målere på abonnementsbasis, som fortsat transparent kan belyse fordelingen til for eksempel husholdningskunder, småvirksomheder, butikker med videre, i stedet for at disse skal overgå til at være købt og ejet af energifællesskabet.

Vi foreslår derfor, at de nye energifællesskabers rettigheder respekteres og sikres i dansk lovgivning ved at blive skrevet ind i Elforsyningsloven, så et energifællesskab kan optræde som ’forbruger’ (registreret kunde-enhed) i den danske elforsyning med basis i, at deres partnere/medlemmer formelt har delegeret denne kompetence til dem og for energifællesskabernes vedkommende har formaliseret disse som registrerede andelsselskaber eller foreninger.

Derved imødegås også den forskelsbehandling, der i dag er lagt op til i Elforsyningsloven mellem disse fællesskaber og større virksomheder, der på tværs af afdelinger, produktionsenheder m.v. kan optræde som en ’forbruger’ (registreret kunde-enhed).

Loven skal forholde sig til afstande
Et sidste forhold, som er afgørende, hvis Danmark ikke vil modarbejde at borgere, boligselskaber, kommunale institutioner og butikker inddrages i klimaomstillingen, er at der i Elforsyningsloven indføres bestemmelser, der tager hensyn til, over hvilken afstand elektricitet bliver transporteret og dermed belaster elnettet.

I dag betaler forbrugere det samme for brugen af nettet uanset om de er nogle få kilometer fra det sted, hvor produktionen af el foregår, eller afstanden måske er 200 kilometer eller mere. Det er et ganske rimeligt hensyn når der er tale om ens kundetyper som for eksempel en lille husstand, som enten bor i et byhus eller ligger langt ude på landet.

Heroverfor står, at et lokalt energifællesskab typisk vil have brug for at transportere el mellem deres produktion og forbrugssteder over en afstand på få meter mellem bygninger og op til nogle få hundrede meter. Denne transport vil aldrig komme i nærheden af at udnytte de regionale eller landsdækkende elnet.

Vores forslag til løsning er her, at energifællesskaber gives mulighed for at etablere lokale direkte forbindelser, som de selv ejer. Denne type lokale forbindelser vil aldrig kunne resultere i, at der sker en etablering af parallelle net. Alternativt eller supplerende, at de gives ret til at lease eller leje kapacitet på eksisterende, kollektive net-forbindelser i lokalområdet til gennemskuelige og rimelige priser.