Debat

Forskere og ingeniør svarer igen: Mindre CO2 og høj forsyningssikkerhed kræver, at vi ser på alle muligheder – også atomkraft

Forfatterne bag notatet 'Fakta om atomkraft i Danmark' har taget til genmæle, men vores kritik bliver essentielt set ikke adresseret. Meningen kan ikke være at få en på forhånd udvalgt version af den grønne omstilling til at lykkes, men at se bredt på mulighederne, skriver Hans Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach.

Når målet er lave CO2-udledninger og høj forsyningssikkerhed, bør vi se bredt på mulighederne for at opnå det mål, skriver Hans Otto Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach.
Når målet er lave CO2-udledninger og høj forsyningssikkerhed, bør vi se bredt på mulighederne for at opnå det mål, skriver Hans Otto Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De 16 forfattere bag notatet ”Fakta om atomkraft i Danmark” har i et indlæg i Altinget taget til genmæle på vores kritik af notatet. Vi er glade for modsvaret og den offentlige debat om emnet, men vores kritik bliver essentielt set ikke adresseret.

Svaret er et resumé af det oprindelige notat, hvor byggetider af små vindmølleparker sammenlignes med store atomkraftkomplekser uden forbehold, og følge- og integrationsomkostningerne af vindkraft udelades. Det antages fortsat, at hidtil usete udbygninger af infrastruktur til syntese og lagring vil lykkes, og at omfattende importmuligheder fra udlandet altid vil være til stede.

Planlægningens formål kan ikke være at få en på forhånd udvalgt version af den grønne omstilling til at lykkes. Målet må være lave CO2-udledninger og høj forsyningssikkerhed, og vi bør se bredt på mulighederne for at opnå det mål.

Prisen på atomkraft og vindkraft kan ikke sammenlignes én-til-én

Prisen på atomkraft er geografisk og historisk afhængig, men de gange man har satset på atomkraft, er pris og byggetid nede på omkring halvdelen af de tre nylige vesteuropæiske værker. Det er netop derfor, at de tre eksempler er misvisende. Atomindustrien er i dag vingeskudt i både USA og EU, da man mellem 1985 og 2005 stort set ikke har bygget atomkraftværker i Vesten. Det kan og vil ændre sig.

Brændselsprisen er en uvæsentlig del af prisen for atomkraft, og det er muligt at lagre flere års brændsel på et enkelt atomkraftværk.

Hans Otto Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach
Hhv. professor, AAU, sektionsleder, DTU, seniorforsker, DTU og civilingeniør og fhv. underdirektør i elsektoren

Atomindustrien er velfungerende andre steder i verden. Det sydkoreanske firma bag UAE’s nye atomkraftværker har lige indgået aftale om at bygge værker i Polen. Ikke desto mindre er det ifølge forfatterne ’en mulighed vi ikke har’.

En direkte prissammenligning er tilmed misvisende, da vindkraft og atomkraft ikke er det samme produkt. Vejrafhængige energikilder giver anledning til følgeomkostninger, som investering i backup, infrastruktur, større udbygning af elnettet, lagring af elektricitet, samt tabet ved at eksportere billigt og importere dyrt. Disse omkostninger medtages stadig ikke fuldt ud, og er for høje andele vedvarende energi betydelige.      

Prisen på atomkraft domineres af finansieringsomkostningerne og af hvor meget man har investeret i teknologien. Disse kan påvirkes politisk, og det har vi i Danmark endda tradition for at gøre for grønne teknologier i almindelighed. Den europæiske atomindustri leverer halvdelen af EU’s CO2-fri elektricitet, og vi mener ikke, at det er rettidig omhu på nuværende tidspunkt at underinvestere i styrbare CO2-fri energikilder. Tværtimod.

Læs også

Når man ser på byggetider, er det relevant hvad man bygger

Den mest skæve sammenligning leveres dog for byggetiderne. Her sammenlignes byggeriet af små vindmølleparker som Vindpark Thorup-Sletten med byggeriet af store atomkraftværkkomplekser. Men det er som at sammenligne ladcykler med lastbiler.

Atomkraftværkerne i sammenligningen vil årligt levere mellem 40 og 120 gange mere elektricitet end Thorup-Sletten.

En udbygning af vindkraften kræver også mere infrastruktur end udbygning af atomkraft, til for eksempel transmission og lagre, og den infrastruktur tager tid at bygge.

I Danmark har vi de sidste 20 år øget den årlige vindproduktion med 13 millioner MWh, hvilket stort set svarer til den årlige produktion på et enkelt stort atomkraftværk.  

Elektrificering gør forsyningssikkerhed endnu vigtigere

Forfatterne mener ikke, at der er behov for atomkraft til at sikre stabilitet i elforsyningen, da en stor del af fleksibiliteten i fremtiden vil komme fra lagre, fleksibelt forbrug og udlandet. Det er en bekvem buffer, men vi lagrer ikke elektricitet i dag. Vi har talt om fleksibelt forbrug i 25 år, uden at det har fået nævneværdig betydning. Fleksibiliteten skal i fremtiden komme fra elektrolyseanlæg, som samlet vil udgøre en enorm infrastrukturudbygning.

Faktabaserede debatter er fine, men man bør ikke sælge elastik i metermål som hårde fakta.

Hans Otto Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach
Hhv. professor, AAU, sektionsleder, DTU, seniorforsker, DTU og civilingeniør og fhv. underdirektør i elsektoren

Yderligere antager forfatterne, at udlandet til enhver tid kan aftage vores eloverløb, når det blæser, og levere den fornødne strøm, når vinden ikke blæser. Vi advarer netop mod at undervurdere udfordringen med at sikre den nødvendige fleksibilitet.

Det vil derfor være interessant at regne på et scenarie, hvor udviklingen af de fleksible muligheder forsinkes. Man bør heller ikke se bort fra muligheden for, at Danmark under en international krise i en periode skal kunne forsyne sig selv med elektricitet.

I en grøn omstilling vil der være behov for yderligere elektrificering. Men når flere bliver afhængige af elektricitet til både husholdning, varme og persontransport, bliver prisstabilitet og forsyningssikkerhed blot endnu vigtigere. Forfatterne synes i den forbindelse ikke, at det gør en forskel, om elektricitetsforsyningen er baseret på vejrafhængige energikilder og import, eller om den er baseret på hjemlige styrbare energikilder med lagre. Det er vi uenige i.

Brændselsprisen er en uvæsentlig del af prisen for atomkraft, og det er muligt at lagre flere års brændsel på et enkelt atomkraftværk. I en fremtid, hvor elektricitet spiller en endnu mere central rolle end i dag, er det afgørende, at den forsyningssikkerhed ikke afhænger af usikre infrastrukturudbygninger og andre landes energipolitik. 

To af vores nabolande, Holland og Sverige, har i lyset af energikrisen ændret politik, så øget brug af både vedvarende energi og atomkraft nu indgår i deres energiplaner. To lande, som på mange måder ligner os i forhold til økonomi, forbrug og god adgang til vedvarende energiressourcer. Det gør de i anerkendelse af, at styrbare energikilder og brændselslagre fremover har værdi i sig selv.

Læs også

Fremskrevne priser er ikke fakta i år 2022

Faktabaserede debatter er fine, men man bør ikke sælge elastik i metermål som hårde fakta. Priser på energikilder er ikke naturgivne, de udvikler sig over tid og afhænger af politiske tiltag. Det er ikke faktuelt at ignorere prisforhold, som man ikke kan kvantificere.

Fremskrivninger er ikke fakta, ligesom modeller, planer og antagelser for fremtiden ikke er fakta. Man bør heller ikke ignorere geopolitiske udviklinger, blot fordi de ikke kan indkapsles i et Excel-regneark. 

Nogle gange tager krystalkuglen fejl, og verdensøkonomien udvikler sig ikke, som man regner med. Det er det, vores nabolande reagerer på, når de ændrer deres energiplaner i kølvandet på en energikrise.

Vi bør ikke stædigt insistere på kun at have en plan A, i tiltro til at vores nabolande prioriterer forsyningssikkerhed på vores vegne, og har strøm i overskud når vinden ikke blæser. I stedet bør selv tage ansvaret for at tilrettelægge en energisektor, der både tager hensyn til økonomi, forsyningssikkerhed og miljøaftryk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)

Henrik Lund

Professor i energiplanlægning, Institut for Planlægning, Aalborg Uni.
cand.polyt. (Aalborg Uni. 1985), ph.d. (Aalborg Uni. 1990) , dr.techn. (2009)

Henrik Wenzel

Professor, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet
kemiingeniør

0:000:00