Debat

Forskere: Energipolitikken hviler på forkerte antagelser

En række mindre - men samlet set slagkraftige - energipolitiske initiativer bliver ikke fulgt tilstrækkeligt op af politikerne. De lavthængende frugter bliver i stort omfang efterladt og endda modarbejdet, skriver Ulrik Jørgensen og Frede Hvelplund. 

For at sikre en større og mere effektiv sammenhæng mellem forbrug og produktion af el og varme skal energipolitikken i Danmark også støtte etableringen af lokale energifællesskaber, skriver Ulrik Jørgensen og Frede Hvelplund.
For at sikre en større og mere effektiv sammenhæng mellem forbrug og produktion af el og varme skal energipolitikken i Danmark også støtte etableringen af lokale energifællesskaber, skriver Ulrik Jørgensen og Frede Hvelplund. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De klima- og energipolitiske initiativer i form af energi-øer, CO2-lagring, Power-to-X og generelle CO2-afgifter, der er vedtaget i det forgangne år, er alle store indsatser, hvis virkning først vil vise sig efter 2030.

Danmark er blandt andet derfor langt fra at kunne opfylde målsætningen om 70 procent-reduktion i CO2-udledningerne frem til 2030.

Det har både miljøorganisationer, Klimarådet og Miljøøkonomisk Råd peget på. Desværre er disse megaprojekter meget usikre, både hvad angår omkostninger, indtægter og bidraget til klimapolitikken.

Det er som at starte på en usikker stige med at gribe ud efter de højest hængende frugter og forsømme at plukke de mange lavthængende frugter inden for blandt andet energirenovering og elektrificering af varme og transport, som vil gøre energiudnyttelsen mere effektiv og lette udbygningen med nye energikilder.  

Nærliggende tiltag bliver ikke fulgt op 
En række, hver for sig mindre, men samlet set slagkraftige energipolitiske initiativer bliver ikke fulgt tilstrækkeligt op. Det gælder fremme af energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse, gennemførelse af varmepumpe-baseret opvarmning i fjernvarmeområder og områder med individuel opvarmning.

Det gælder omstilling til elbiler samt styrkelse af den lokale sammenhæng mellem produktion og forbrug af el gennem etablering af lokale energifællesskaber.

De lavtvængende frugter bliver i stort omfang efterladt og endda modarbejdet. Dette indlæg handler om de mindre, men klimaeffektive indsatser, som ikke bliver fulgt op. 

Energibesparelser er fortsat helt afgørende både på el og varme. Øget forsyning med fossilfri el fra havmøller løser ikke problemerne i sig selv.

Behovet for mere el til opvarmning og transport gør, at besparelser på forbruget af varme og gennem mindre elbiler vil bidrage til at begrænse de nødvendige investeringer i VE-anlæg. Dette vil også indebære at lavtemperatur-fjernvarme fremmes, så industriel spildvarme og effektive varmepumper kan komme ind.

Energiforbedringer i den eksisterende boligmasse er en nødvendig forudsætning for en økonomisk effektiv omlægning til el både i byer og landområder.  

Større fokus på energirenovering
Ved en samlet optimering af bygninger og deres varmesystem kan der spares op til 20 procent ved at effektivisere de eksisterende varmeanlæg hvortil energirenoveringer kan bidrage med yderligere 20-30 procent, viser undersøgelser af denne tilgang.

Det vil reducere brugen af fossile og biobaserede brændsler via lavtemperatur-fjernvarme og øge udnyttelsen af varmepumperne så økonomien i vindmøllestrøm til varme forbedres.   

Man kan få det indtryk af den officielle energipolitik, at bare vi får havvindmøller nok, så bliver alle problemer løst. Det er en meget forkert antagelse.

Ulrik Jørgensen og Frede Hvelplund, hhv. forsker, rådgiver og professor, Aalborg Universitet

Energirenovering af bygninger skal leve op til bygningsreglement både i boliger og erhverv, men kan en energirenovering ikke betale sig, eksempelvis i forbindelse med udskiftning af et nedslidt tag, kræves det ikke, at forbedringen skal gennemføres.

Det kunne løses ved, at der stilles offentlig kaution for langsigtede lavt forrentede lån til tagrenovering og andre bygningsforbedringer, der medfører en bedre isoleringsstandard. 

I den almene sektor har Landsbyggefonden ifølge politikere fået ekstra midler til energirenoveringer, men i praksis er intet ændret, idet der kun gives støtte på op til 5 procent af en bevilling til energi- og klimaforbedringer – hvis der søges om det.

Der er altså ikke nogen klar strategi for denne sektor. Der gennemføres fortsat store renoveringer uden af energi- og klima-hensynet er en integreret del af arbejdet. De mange penge, som lejerne i den almene sektor løbende har betalt ind gennem deres husleje bør bringes aktivt ind i klimapolitikken, hvilket mange af lejerne faktisk gerne ser ske  

Kompetencerne hos rådgivere og byggefirmaer betyder meget, men undersøgelser har vist, at der satses på standardløsninger, der ikke bygger på en integreret forståelse af bygninger og varmesystem.

Det er helt nødvendigt at få gennemført optimering af varmeforsyningssiden med varmeforbrugssiden. Via varmebesparelser i tide bør man undgå en omkostningstung overdimensionering af forsyningssiden.  

Elektrificering af fjernvarmen 
Der er i de senere år skrevet flere rapporter om mulighederne for en elektrificering af fjernvarmen via store varmepumper, etablering af store varme-lagre og udnyttelse af blandt andet geotermisk energi.

Når det kommer til stykket foreligger der ikke handlingsplaner for denne del af omstillingen. Men bidragene til integration af el og varme via store varmepumper i fjernvarmeområderne omfatter i 2030 kun omkring 15 procent af potentialet.  

Varmeforsyningen er også baseret på affaldsforbrænding, som er svær at gøre CO2-neutral og afvikle helt, men bidraget herfra bør ende med at være den eneste ikke-vedvarende varmekilde, der er tilbage.  

Udfasning af olie- og gasfyr 
Der er vedtaget en tidsramme for udfasning af olie- og gasfyr i parcelhuse og mindre bebyggelser, som støttes af tilskud. Der mangler dog en prioritering af, at tilskudsmidlerne ikke blot fører til kortsigtede investeringer i luft-til-vand varmepumper eller øget brug af el-radiatorer.

Disse løsninger dominerer for tiden, fordi de på kort sigt er billigst, men de er ineffektive og medfører ofte støjgener. Tilskudsmodellen skal medtænke energieffektivitet. Den bør især støtte de mere effektive jord-til-vand varmepumper, der kan etablere som varmesystemer i lokale fællesskaber og bygge på fælles energioptag fra jorden (termonet).

Puljerne er populære og brugt op få dage efter der åbnes for ansøgninger, men de mangler fokus på fremtidssikrede løsninger baseret på nye fællesskaber i stedet for de mindre effektive, individuelle løsninger.  

Man kan få det indtryk af den officielle energipolitik, at bare vi får havvindmøller nok, så bliver alle problemer løst. Det er en meget forkert antagelse. Enhver energibesparelse vil bidrage til en mere effektiv elektrificering og dermed til en hurtigere omstilling.

Uden energirenovering vil omlægning til lavtemperatur fjernvarme vanskeliggøres, varmepumpernes effektivitet vil forringes, og der vil skulle bygges unødvendigt mange havmøller for at kunne levere varme til boliger, servicesektor og industri. 

Bør støtte lokale energifællesskaber 
For at sikre en større og mere effektiv sammenhæng mellem forbrug og produktion af el og varme skal energipolitikken i Danmark også støtte etableringen af lokale energifællesskaber, således som der er lagt op til i EU’s nye direktiver.

Lige nu bliver de modarbejdet, fordi netselskaberne repræsenteret ved Dansk Energi kun har fokus på at udbygge de store produktionsenheder og de tilhørende elnet. Det er meget uheldigt, da lokale energifællesskaber kan yde væsentlige bidrag til 2030-målsætningen ved at boligfællesskaber, nye bydele, ældre bykvarterer og fælles landsbyløsninger kan levere en betydelig CO2-fortrængning.  

Samtidig kan de gøre en udvidelse af elnettet unødvendigt gennem den styring af lagre for henholdsvis el og varme, som indgår i et lokalt energifællesskab ved at flytte belastningen af elnettet fra dagtimer til nat, så elnettet er meget mere jævnt belastet. Herved bliver der ’plads’ til både elektrificeringen af varmen og opladning af elbiler ved folks bopæl.  

Energi- og klimapolitikken skal med mål frem til 2030 satse mere på: 

  • at enhver bygningsrenovering skal medtage en energirenovering, hvor det er relevant og dokumentere resultatet af denne 
  • at der skal etableres garantiordninger for langsigtede lavtforrentede lån, der kan støtte energirenovering i privatejede boliger både i by- og landområder 
  • at fjernvarmebrugeres incitamentet til energibesparelser øges ved at tariffer alene er baseret på forbrug suppleret med øget betaling i spidslastperioder 
  • at den almene sektor opprioriterer energi- og klimarenoveringen i alle deres renoveringsprojekter 
  • at der skal etableres en tids- og handleplan for overgangen til lavere temperaturer, udnyttelse af overskudsvarme og elektrificering af fjernvarmen 
  • at udfasningen af olie, gas og træpiller til opvarmning skal støttes med puljer til fælles varmeløsninger, så ineffektive, individuelle anlæg begrænses 
  • at lokale energifællesskaber skal sikres gode vilkår ved etablering og drift, da de kan styrke den lokale sammenhæng i samspil med de kollektive forsyninger. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion