Debat

Forskere: Regeringens snævre blik på CO2 er langt fra nok, hvis vi skal omstille os til en cirkulær økonomi

Det er helt utilstrækkeligt, at den nye regering nøjes med et fokus på energi, mindre plast i naturen og øget biodiversitet. Samfundet er nødt til at foretage en meget mere omfattende omstilling og investere i cirkulær økonomi, skriver Bettina Hauge og Thomas Fruergaard Astrup.

I 2030 skal Danmark genanvende 55 procent af vores plastemballage, men i 2018 genanvendte vi kun 14 procent. Der skal turbo på de cirkulære tiltag og investeringerne i cirkulær økonomi, skriver Bettina Hauge og Thomas Fruergaard Astrup.<br>
I 2030 skal Danmark genanvende 55 procent af vores plastemballage, men i 2018 genanvendte vi kun 14 procent. Der skal turbo på de cirkulære tiltag og investeringerne i cirkulær økonomi, skriver Bettina Hauge og Thomas Fruergaard Astrup.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Bettina Hauge
Thomas Fruergaard Astrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi risikerer ikke at nå i land med ambitionerne om at genanvende og genbruge langt mere inden 2030. Der skal en ny og skærpet indsats til, hvis danske virksomheder skal lykkes med omstillingen til cirkulær økonomi.

Regeringens fokus bør udvides fra et snævert blik på CO2-udledninger til at omfatte cirkularitet og værdikæder, hvor materialer og produkter holdes længst muligt i kredsløb. At arbejde målrettet på cirkulær omstilling i industrien er besværligt og tidskrævende – men det er den eneste vej frem for samfundet. Og danske virksomheder vil gerne, men efterlyser hjælp.

Vi genanvender ikke nok
Cirkulær omstilling har brug for en julegave fra den nye regering: Der skal målrettes midler til at hjælpe danske virksomheder videre med den nødvendige cirkulære omstilling. Regeringens satsning på omlægning af energi er klog, men energi er kun en enkelt brik i den grønne omstilling.

Der skal målrettes midler til at hjælpe danske virksomheder videre med den nødvendige cirkulære omstilling

Bettina Hauge og Thomas Fruergaard Astrup
Hhv. antroprolog og professor, DTU Sustain

Der skal turbo på de cirkulære tiltag i industrien. Ikke kun for at hjælpe samfundet i den rigtige retning og spare på ressourcerne, men fordi vi uden en stor, målrettet satsning hverken opnår den vækst, som cirkulær omstilling rummer, eller indfrier de fastsatte mål om bedre genanvendelse og mere genbrug.

Eksempelvis skal Danmark i 2030 indfri EU-direktivet om genanvendelse af 55 procent af vores plastemballage; ifølge Affaldsstatistikken genanvendte vi i 2018 kun 14 procent.

Ganske vist er ny EU-lovgivning på vej med krav om brug af mere genanvendt plast til at producere nye plastemballager, og EU's fokus på genanvendelighed af plastaffaldet kan være centralt for at skabe en cirkulær økonomi omkring plast.

Den ny regering vil desuden lave en plasthandlingsplan, der skal mindske mængden af plast, der ender i naturen. Det er en god ide, men øger ikke nødvendigvis cirkulariteten af plast i Danmark. Den cirkulære omstilling kræver ikke blot interesse, men også konkret viden om materialernes kvalitet, genanvendelighed, metoder til opgørelse af cirkularitet, og infrastruktur og teknologi til genanvendelsen. Vi må med andre ord investere for at opnå den cirkulære omstilling.  

Stor omstillingsvilje blandt virksomheder
Når vi er så skråsikre omkring behovet for en særlig indsats målrettet den cirkulære omstilling i danske virksomheder, skyldes det resultaterne af en ny spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 300 danske virksomheder, som DTU Sustain har gennemført.

Undersøgelsen giver en status på, hvor langt virksomhederne er i omstillingsprocessen. På plussiden viser virksomhederne stor omstillingsvilje. På minussiden beskriver virksomhederne en lang række behov for at komme videre i processen med at omstille deres produktionsapparat og deres organisation.

For mange industrier bliver cirkulær omstilling og cirkulære tiltag fremadrettet et konkurrenceparameter og virksomhedens fremtidige ’license to operate’

Bettina Hauge og Thomas Fruergaard Astrup
Hhv. antroprolog og professor, DTU Sustain

Mange virksomheder taler om cirkulære tiltag, færre får virkelig rykket på det, men de fleste vil meget gerne i gang.

Vi anbefaler at bruge dette momentum og skabe de nødvendige (også økonomiske) incitamenter. Virksomhederne peger selv på, at omstillingen må drives frem af motiverede medarbejdere med rette viden og ledelsesopbakning, samt at de har brug for hjælp udefra – også økonomisk.

Lad os holde fast i vores grønne førertrøje
At mange virksomheder ønsker at gå i en cirkulær retning tegner positivt for Danmark. For mange industrier bliver cirkulær omstilling og cirkulære tiltag fremadrettet et konkurrenceparameter og virksomhedens fremtidige ’license to operate’. At kunne vise og dokumentere den forskel, virksomheden gør for kunderne, fællesskabet og samfundet, forventes at blive en stadig vigtigere parameter.

Vi har en enestående mulighed for at holde fast i vores grønne førertrøje og tænke i nye unikke løsninger, der kan hjælpe virksomhederne videre med den cirkulære omstilling. Kombineret med en økonomisk saltvandsindsprøjtning på området ser vi en reel mulighed for at fastholde Danmarks stærke placering i det grønne felt, som cirkulær økonomi er en vigtig del af.

Vi ved, hvad virksomhederne efterlyser, og hvor de peger på forbedringer. Viden forpligter, så nu er der brug for de næste skridt – at investere i den cirkulære omstilling nu er rettidig omhu.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bettina Hauge

Chefkonsulent, Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation, DTU
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2003). ph.d. (Københavns Uni. 2008)

Thomas Fruergaard Astrup

Professor, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU

0:000:00