Forsyningschefer: Dansk succesmodel for fjernkøling må ikke spoleres

Af Flemming Birck Pedersen og Søren Berg Lorenzen
Hhv. chef for fjernkøling hos Hofor og planchef hos Frederiksberg Forsyning

Den kolde luft fortsætter med at brede sig i København og på Frederiksberg.

I København har Hofor nu 72 fjernkølingskunder, og selskabets tredje kølecentral er på vej. Frederiksberg Forsyning leverer køling til blandt andet det store byudviklingsområde i Carlsberg Byen og snart også til det nyrenoverede Falkoner Center.

Ro og tid til investeringer
I opløbet til en ny energiaftale er det vigtigt at slå fast, at nøglen til den gode udvikling inden for fjernkøling i Danmark ligger i generelt at fastholde de rammevilkår, vi har haft siden 2008 – og forbedre de regler, som ikke er helt optimale.

Ligesom eksempelvis el-området reguleres af elforsyningsloven, og vandområdet af vandforsyningsloven, har fjernkøling som forsyning behov for fortsat at have sin egen lov, der tager højde for de udfordringer, der er ved at udvikle og drive fjernkøling i Danmark.

Fjernkølelovens kommercielle udgangspunkt har netop givet det nødvendige fundament for at skabe sunde og holdbare forretninger.

Investeringer inden for energi er i sin natur langsigtede.  

Flemming Birck Pedersen og Søren Berg Lorenzen
Hhv. chef for fjernkøling hos Hofor og planchef hos Frederiksberg Forsyning

Samtidig betyder det kommercielle udgangspunkt, og det faktum at alle aftagere er erhvervskunder, at fjernkøling bør holdes selskabsmæssigt adskilt i forhold til fjernvarmens pligttilsluttede kunder og hvile-i-sig-selv-økonomi.

Investeringer inden for energi er i sin natur langsigtede.

Det tager tid både at planlægge og færdiggøre aktiviteter inden for fjernkøling, og ro omkring de overordnede rammebetingelser er derfor afgørende for, at selskaberne – eksisterende såvel som dem under etablering – har sikkerhed for, at allerede foretagne dispositioner og investeringer ikke tabes eller forringes i værdi.

Ydelser følger efterspørgslen
En første pointe ved de nuværende rammevilkår handler om efterspørgslen fra kunderne.

For fjernkøling gælder særligt, at forsyningen udelukkende er henvendt til erhvervskunder – erhvervsejendomme, hoteller med videre. Antallet af kunder er dermed begrænset, og man er nødt til at identificere de områder, hvor tætheden er størst, for det er kun her, at der er basis for rentable projekter.

Aftaler om køling indgås mellem professionelle kommercielle parter, hvilket sikrer, at kunderne kender priserne for fremtiden. De aftales nemlig ved kontraktens indgåelse.

Dette svarer til ånden i både den nuværende lov og regeringens udspil om, at fjernkøling skal drives på markedsvilkår.

Fordelen ved denne opbygning er, at køleydelsen drives af efterspørgslen fra kunderne, og at fjernkøling altid er i direkte konkurrence med individuelle, kommercielle anlæg.

Den danske model er et hit i udlandet
En anden pointe er det grønne udstillingsvindue, som fjernkøling i Danmark har vokset sig til over de seneste år.

Vores fjernkøleaktiviteter modtager årligt mange delegationer fra udenlandske selskaber. Disse selskaber er også kommercielt drevet. Mens de ofte har svært ved at forstå det danske hvile-i-sig-selv-princip, så er de meget interesserede i at lære mere om vores forretningsmodel for fjernkøling.

Det er altså sjældent de tekniske aspekter hos os, der lokker dem til langvejsfra, men derimod den økonomisk sunde måde vi formår at udvikle vores forretninger på.

Den solide platform inden for fjernkøling, vi efterhånden har opbygget, er også blevet en vigtig støtte for dansk eksport af energiteknologi, og fjernkøling i Danmark udgør i dag et springbræt for danske rådgivere og leverandører på et internationalt kølemarked, der vil være i kraftig vækst i de kommende år.

Hånd i hånd med fjernvarme
En tredje pointe ved den markedsmæssige tilgang drejer sig om en mulig synergi med fjernvarmen.

Her har omstændighederne ændret sig, siden fjernkølingsloven blev indført for ti år siden, og hvor det forudsattes, at der skulle være synergi med fjernvarmen.

De bedste muligheder for synergi synes imidlertid i dag hovedsageligt at være på det organisatoriske niveau.

Eksempelvis at man hos multiforsyninger, der også driver fjernkøling, deler en række servicefunktioner som administration, fakturering, aflæsning med videre – naturligvis mod betaling for disse ydelser jævnfør lovens krav om selskabsadskillelse.

Og derudover den synergi, at såvel omkostningsbestemte som kommercielle forsyninger måske endda kan supplere hinanden i opfattelsen af, hvordan de enkelte forsyninger skal drives.

Ingen gevinst ved tvungen synergi
Efter vores opfattelse kan selskaberne selv finde frem til disse naturlige synergier, uden at det i detaljer er beskrevet i loven, ligesom kølingen alt efter lokale forhold kan baseres på forskellige ressourcer og tekniske løsninger såsom grundvand, luft, havvand, damp eller søvand.

Dette flugter fint med regeringsudspillets idé om frit teknologivalg.

Skal man derfor ændre loven, kan vi pege på eventuelt at sløjfe dens formulering om krav til synergi med fjernvarmen. En sådan tvungen forudsætning er ikke nødvendig for at sikre rentable systemer.

For at sikre en økonomisk solid udvikling af fjernkøling i Danmark, er det vigtigt at holde fast i princippet om markedsvilkår.

Det vil sige, at vi skal fastholde det nuværende fokus på sunde og stabile fjernkøleforretninger baseret på kundernes efterspørgsel.