
Listen over mulige forureninger, som kan påvirke borgernes drikkevand og sundhed, vokser hele tiden.
Den aktuelle sag fra Korsør, hvor det giftige PFOS-stof truer med at skade menneskers sundhed, illustrerer det meget godt: Vi bliver hele tiden klogere på stoffer, som tidligere er anvendt, og ofte viser det sig, at de har været mere udbredte og er mere giftige, end man oprindeligt troede.
I mange tilfælde er det regionernes opgave at kortlægge, undersøge og rense op efter de forskellige forureninger – og det er en opgave, der både vokser og haster.
Tiden er derfor kommet til at investere mere i at løse den. Derfor beder Danske Regioner nu om 100 millioner kroner ekstra om året til jordforureningsopgaven ved de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen.
Mobile stoffer skal standses
Med udgangen af 2020 havde regionerne kendskab til 38.445 grunde overalt i landet, som er eller kan være forurenede. Og regionerne prioriterer hver dag benhårdt i budgettet for at håndtere de forureninger, som potentielt kan skade mest, så vi kan sikre mest drikkevand og sundhed for pengene.
Vi ønsker, at der afsættes flere penge til at undersøge og rense op efter de mange tusinde forureninger rundt omkring i landet ved de igangværende økonomiforhandlinger.
Heino Knudsen
Formand, Udvalget for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
Men som nævnt kommer der løbende nye forureninger til. Og mange steder haster det med at rense op. Forureningerne er nemlig ofte mobile og bliver ikke liggende i jorden. For hvert år der går, siver stofferne ned gennem jordlagene og hen imod vandværkernes boringer.
Aktuelt ved vi, at der er konstateret pesticider i hele 45 procent af vandværkernes drikkevandsboringer, og det må og skal vi have styr på. Ligesom vi skal kunne tage hånd om de nye forureninger, som hele tiden dukker op. Det kræver, at regionerne får ressourcer nok til at håndtere opgaven fremover.
Derfor er vores holdning klar: Vi ønsker, at der afsættes flere penge til at undersøge og rense op efter de mange tusinde forureninger rundt omkring i landet ved de igangværende økonomiforhandlinger. Det håber vi, at regeringen også kan se – og at vi derfor meget snart lander en aftale, hvor drikkevand og sundhed får et markant løft i næste års budget.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















