Fysiker: Selvfølgelig er det relevant at diskutere atomkraft i Danmark

De seneste måneder har atomkraften fået en velfortjent renæssance i den danske energidebat, dels ansporet af en energikrise der har raset siden efteråret, og dels af en krig i Europa der har afsløret den tætte forbindelse mellem energipolitik og sikkerhedspolitik.

De ekstraordinære omstændigheder til trods, har Seaborgs administrerende direktør, Troels Schönfeldt, støttet klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens betingelsesløse afvisning af atomkraft i Danmark i et indlæg, hvor diskussionen af atomkraftanlæg i Danmark kaldes ’hypotetisk og meget teoretisk’.

Det er i min optik rammende beskrivelser af den danske energidebat, men ikke af de samme grunde som Dan Jørgensen og Seaborgs administrerende direktør fremfører.

Problemet er langt fra løst 

Troels Schönfeldt skriver, at vi skal bruge kræfterne på klimahandling, ’fremfor at grave videre i grøfterne med formålsløs for og imod atomkraft-snak’. Det lyder ved første øjekast meget pragmatisk, men er ved nærmere eftersyn det modsatte, da klimahandling er et vidt begreb, og når først man har besluttet at handle, skal man beslutte præcis hvad man skal gøre.

Der virker det netop formålsløst at bandlyse en diskussion af, hvilke værktøjer man skal anvende til at løse et svært problem af den ene årsag, at man har travlt med at løse problemet.

Det er derfor for tidligt at gøre sig til dommer over, hvilke teknologier der er relevante, og hvilke der ikke er

Rasmus Toft-Petersen
Fysiker

Klimaproblemet er nemlig meget langt fra løst, selv i Danmark. Danmark anvender i skrivende stund tre gange mere biomasse, end klimarådet finder bæredygtigt, og vind- og solenergi dækker kun ti procent af landets energiforbrug. Det er til trods for en dedikeret politisk indsats siden starten af 90’erne.

Vi mangler at elektrificere transportsektoren, tungt maskineri, afkarbonisere landbruget og varmeforsyningen, og alt dette involverer en omkalfatring af den danske energisektor, en rejse som vi indtil nu kun har gennemført den nemmeste del af. Man ved ganske enkelt ikke, hvordan en afkarboniseret energiforsyning ser ud i sin helhed.

Der er mange ideer og planer, hypotetiske løsninger om man vil. Der tales om energiøer, Power-to-X, batterier, liberaliserede elmarkeder, der desværre ikke får forbrugerprisen for elektricitet til at falde, samt håbet om et støt dalende energiforbrug.

Men i praksis er problemet i sin essens stadig uløst, og det er derfor for tidligt at gøre sig til dommer over, hvilke teknologier der er relevante, og hvilke der ikke er.

Vinden blæser meget i Danmark en gang imellem, og solen skinner da om sommeren. Men det sidste halve år har vi jo ved selvsyn set problemerne med en vejrafhængig energiforsyning, og Danmark deler trods alt breddegrad med Alaska. Store projekter, som de ofte omtalte energiøer, bliver udklækket på Christiansborg og gennemført derfra.

Initiativet kommer ikke fra den private sektor, og det er derfor besynderligt at skrive om fri konkurrence i en sektor, der er så gennempolitiseret som den danske energisektor.

Langsom atomkraft er en myte

En atomkraftbaseret energiø (på landjorden) til syntetiske brændsler kan vise sig at være både mere effektivt og på lang sigt billigere end en kunstig ø i Nordøsen, især hvis finansieringsmodellen er den samme. Men det ved vi dybest set ikke særligt meget om, da atomkraften ikke bliver taget alvorligt af de danske politikere.

I 2021 producerede dansk vindkraft, som er blevet opskaleret siden 1995, kun 30 procent mere elektricitet end en enkelt stor atomreaktor, og derfor har det ingen empirisk gang på jord at kalde atomkraft langsomt i forhold til vind- og solenergi. Myten om den langsomme atomkraft er kort sagt et pseudofaktum, som desværre lever videre i dag, alene fordi det så ofte bliver gentaget.

For Troels Schönfeldts vedkommende lader en af de vægtigste argumenter mod dansk atomkraft at være, at ’vi ikke har mod på at være nabo til et atomkraftværk’, og at vi ikke har nogen ’kompetent regulatorisk myndighed’. Det virker ærligt talt ikke til at være indvendinger på niveau med klimaudfordringen.