Genvindingsindustrien: Miljøregler skal håndhæves

Af Anders Rune Bjerrum
Sekretariatschef i Genvindingsindustrien

Dansk Affaldsforening (DAF) er i et indlæg her i Altinget ude med en gængs kritisk af, at markedet og virksomheder ikke kan sikre genanvendelsen af affald. Anledningen er DR’s afsløringer af ulovligheder og manglende myndighedskontrol i Danmark i relation til håndtering af husholdningselektronik. 

Hvad DAF ikke fortæller, er, at programmet faktisk tager udgangspunkt i et opråb fra genvindingsbranchen og altså dermed markedet, fordi virksomheder, som netop ikke oparbejder og genanvender korrekt affald, slår bunden ud af markedet, fordi man bruger færre ressourcer på at behandle materialerne og overholde de gældende krav og dermed har en tvivlsom konkurrencefordel.

Samtidig lider miljøet, fordi der ikke er styr på håndteringen af affaldet, som enten kan få en uvis skæbne i udlandet eller bliver blandet sammen med andre affaldsstrømme i Danmark – det betyder kort sagt, at det oparbejdede og sorterede affald ikke kan bruges i nye materialer og dermed ikke genanvendes, mens farlige stoffer samtidig ikke håndteres.

Helt grundlæggende skal der derfor være ens vilkår – uden håndhævelse bliver regler overflødige.

Lad det være sagt med det samme: Hvis man absolut vil snyde, så kan man jo snyde, og der er altid brodne kar uanset branche. Hvis der blandt ulovlige aktører er en opfattelse af, at snyd ikke har konsekvenser og dermed kan betale sig, ja, så vil der altid være nogle, som ser en fordel i at springe over, hvor gærdet er lavest. Men det er klart, at man skal gøre det så svært som muligt for sådanne aktører. 

Vi lever af at genanvende affald og gøre det til en ressource, så det kan genbruges til nye kvalitetsmaterialer – derfor er det et stort problem, hvis forkert behandlet affald ender i affaldsstrømmene

Anders Rune Bjerrum
Sekretariatschef, Genanvendelsesindustrien

God miljøpolitik er nødvendig
For os som branche er god miljøpolitik også god erhvervspolitik – de er hinandens forudsætning. Kun rene sekundære råvarer er en god forretning. 

Vi lever af at genanvende affald og gøre det til en ressource, så det kan genbruges til nye kvalitetsmaterialer – derfor er det et stort problem, hvis forkert behandlet affald ender i affaldsstrømmene og samtidig skaber tvivl om kvaliteten i markedet generelt og dermed tilliden til vores forretning.

Men et system som dette er nødt til at fungere baseret på tillid og ansvar, hvilket heller ikke er et problem, hvis de forskellige aktører i systemet følger reglerne og løfter deres del af ansvaret

Derfor mener vi generelt, at myndighedskontrollen skal strammes op, og reglerne håndhæves. Men det er også vigtigt at sige, at elektronikaffaldsområdet, ud over genvindingsvirksomheder og myndigheder, jo også består af kollektivordningerne – altså de ordninger, som udbyder håndteringen af husholdningselektronikken på vegne af producenterne – de har til opgave at stille krav til, at kvaliteten er i orden og selv føre en konkret kontrol med deres aftagere.

Kommunerne skal ikke blot stille genbrugspladser til rådighed, som DAF skriver. For at kunne håndtere denne type affald skal en virksomhed have en miljøgodkendelse – herefter er det op til den enkelte kommune at føre et dækkende tilsyn med virksomheden.

Samtidig er den en statslig opgave at føre løbende kontrol med eksport af affald gennem grænsekontrol i relation til vejtransport eller de havne, hvor affaldet udskibes.

Kommuner trænger til kompetenceløft
Konkret mener vi i Genvindingsindustrien, at der i kommunerne er behov for kompetenceløft, hvilket jeg tror, mange kommuner er enige i.

Vi ser eksempelvis det samme på bilskrotområdet, hvor hver fjerde bil ophugges ulovligt af forskellige aktører – her er problemet blandt andet manglende tilsynskompetencer i kommunerne. 

Vi har derfor afholdt såkaldte uddannelsesdage på Sjælland og i Jylland for kommunale tilsynsmedarbejdere, hvor vi konkret viser, hvordan man miljøbehandler en skrottet bil korrekt, og der har været fuldt booket hver gang med venteliste. Det bekræfter mig i, at der skal gøres en markant indsats, og der er bestemt et potentiale på elektronikområdet – også i samarbejde med de ansvarlige myndigheder.

I relation til kontrollen med transporter ud af landet kunne man styrke samarbejdet med politiet og eventuelt oprette en form for hotline til den relevante myndighed, hvor der kan rykkes hurtigt ud, hvis der i markedet konstateres ulovlig aktivitet. Der er derfor ikke tale om abekastning, men fælles løsninger på fælles problemer.

Vi tror på en konkret grøn omstilling – for os er cirkulær en praktisk virkelighed og økonomisk forudsætning og ikke baseret på skrivebordsargumenter og fordomme. Langt de fleste virksomheder vil gerne gøre det godt og arbejder hver dag benhårdt for både at leve op til lovgivningen og sikre en rentabel forretning.

Ulovlig virksomhed er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen – ikke en bæredygtig forretningsmodel på sigt.