Green Power Denmark: Tilstrækkelig viden kan skabe sameksistens mellem natur og grøn energi

Behovet for at blive uafhængig af russisk gas har skabt momentum for at accelerere den grønne omstilling. En opgørelse, vi har lavet, viser dog, at der herhjemme fortsat bliver stoppet flere megawatt vindenergi i planlægningsfasen, end vi giver tilladelse til.

Siden krigsudbruddet har Nævnenes Hus med henvisning til natur og biodiversitet stoppet 120,5 megawatt vindenergi på land, mens kun 93,6 megawatt har fået grønt lys.

Vedvarende energi-anlæg stoppes på utilstrækkeligt grundlag

Det er afgørende for den grønne omstilling, at naturhensyn, biodiversitet og udbygning med vedvarende energi går hånd i hånd. Rundt om i landet har vores medlemmer dog mange vedvarende energi-projekter i støbeskeen, der stoppes på grund af særlige hensyn til naturen omkring solceller og vindmøller.

14 ud af 19 klagesager angående landvindsprojekter er i de sidste to år stoppet eller decimeret i Nævnenes Hus med henvisning til natur, fugle og flagermuse

Kamilla Thingvad
Direktør for energiproduktion, Green Power Denmark

Et eksempel er European Energys havvindmølleprojekt ved Omø Syd, hvor hensynet til edderfuglens beskyttelse har medvirket til at sætte projektet i bero. Eller vindparken ved Ulkær Mose nær Ikast-Brande, hvor Planklagenævnet har afvist 11 vindmøller med den begrundelse, at kommunen ikke på et ”tilstrækkeligt grundlag” har vurderet, om vindmøllerne får negative konsekvenser for flagermus, birkemus og salamandere i området.

14 ud af 19 klagesager angående landvindsprojekter er i de sidste to år stoppet eller decimeret i Nævnenes Hus med henvisning til natur, fugle og flagermus. Hvis dokumentationen for, at naturen er truet, var uomtvistelig, ville det ikke være et problem. Men det sker ofte på en baggrund, hvor den tilgængelige viden er forældet og ikke passer til en dansk kontekst.

Forskningen skal passe til tiden

Efter Ruslands invasion af Ukraine for snart et år siden fulgte en bølge af politiske målsætninger, der skulle mangedoble kapaciteten af grøn strøm – både på land og til havs. Folkestemningen, der i årevis har ført til vindmøllestop i flere af landets kommuner, ændrede sig som ved et trylleslag.

I hvert fald, hvis man læser TrygFondens undersøgelse af danskernes holdning til grøn energi i nabolaget. I deres tryghedsmåling fra juli 2022 svarede tre ud af fire danskere ”ja tak” til at opstille vindmøller i deres kommune – markant flere end året før. Befolkningens vilje til den grønne omstilling har aldrig været større.

Myndighedernes afgørelser tager ofte udgangspunkt i forskning fra Tyskland og Sverige, der dateres tilbage til 1980’erne

Kamilla Thingvad
Direktør for energiproduktion, Green Power Denmark

Men myndighedernes afgørelser tager ofte udgangspunkt i forskning fra Tyskland og Sverige, der dateres tilbage til 1980’erne, hvor ikke mindst målemetoderne var langt mindre avancerede end i dag. I de senere år er flere nye teknologier kommet til, der kan afværge nogle af den grønne omstillings negative konsekvenser på det omkringliggende natur- og dyreliv.

Her er fugles kollision med vindmøller et godt eksempel. Teknologier med kunstig intelligens kan i dag genkende truede fugleracer inden de nærmer sig vindmøllerne og nå at stoppe vingerne, så kollisioner afværges.

Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?

Kort før jul landede ”naturens Paris-aftale” i Montreal. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte i den forbindelse i en pressemeddelelse, at verden nu har ”…et dobbelt spor af handling for en bæredygtig global økonomi i 2050”, hvor en global indsats for biodiversitet og klima supplerer hinanden.  

Vi skal være mere ambitiøse i den type af forskning, der kan inkorporeres i myndighedernes vurderingsgrundlag

Kamilla Thingvad
Direktør for energiproduktion, Green Power Denmark

Dette ”dobbelte spor”, hvor hensynet til klimaet og naturen forenes, udgør kernen i Green Power Denmarks konference om grøn energi og natur, der finder sted i Københavns Zoo torsdag 19. januar 2023. Konferencen samler aktører på tværs af fagfelter og kompetencer til diskussion og videndeling om, hvor vi konkret mangler viden om natur og VE, og hvordan vi kommer i gang med at udfylde videnshullerne.

For vi skal være mere ambitiøse i den type af forskning, der kan inkorporeres i myndighedernes vurderingsgrundlag. Ad den vej kan vi øge sameksistensen mellem biodiversitet og vedvarende energi-anlæg.