Green Power Denmark: Truslen mod kritisk infrastruktur er større og mere konkret end før

Der er krig i Europa. Med Ruslands invasion af Ukraine og det sprængte gasrør på Østersøens bund er truslen mod vores kritiske infrastruktur ændret. Den er blevet større og mere konkret.
Derfor er der behov for et øget politisk fokus på, hvordan vi beskytter kritisk infrastruktur af for eksempel el, vand/spildevand, fjernvarme, transport og tele.
DR har blandt andre dokumenteret, at Rusland udviser en meget stor interesse for havvindmølleparker. Russerne har næppe set andet, end det er muligt at google sig til. Data for placering af havmølleparker er offentlig viden.
Med sin sejlads har russerne skabt usikkerhed, tvivl og frygt. Men jeg vil gerne slå fast: Det danske energisystem er ikke blevet mere sårbart af, at vi har bygget havvindmøller. Tværtimod.
Det var ikke bedre i gamle dage
For 40 år siden bestod det danske elsystem groft sagt af 10-15 centrale kraftværker og en masse luftledninger.
Vores energisystem er fleksibelt og robust. Det leverer elektricitet til husstande og virksomheder 99,996 procent af tiden. Det er der ikke mange andre lande, der kan præstere. Hvis overhovedet nogen.
Jørgen S. Christensen
Teknologidirektør, Green Power Denmark
I dag har vi mange hundrede kraftvarmeværker, tusindvis af vindmøller på land og til søs, en stigende mængde store og små solcelleanlæg og en langt henad vejen kabellagt el-infrastruktur.
Vores energisystem er fleksibelt og robust. Det leverer elektricitet til husstande og virksomheder 99,996 procent af tiden. Det er der ikke mange andre lande, der kan præstere. Hvis overhovedet nogen.
I ’gamle’ dage var det ’nemmere’ at sætte produktionen ud af spil ved et enkelt angreb. Med vores enorme udbygning af vindmølle- og solcelleparker er det danske energisystem fordelt på mange enheder, og dermed er det også væsentligt sværere at sætte hele vores elproduktion ud af spil.
Men det kræver dengang som nu en betydelig militærkapacitet at lamme et kraftværk på land eller sætte et søkabel ud af drift. Hvis det måtte ske, befinder vi os i en særdeles alvorlig krise med aktivering af Natos artikel 5. Et angreb på os, er et angreb på alle.
Cyberangreb er største trussel
Vi befinder os i en ny og mere usikker sikkerhedspolitisk situation, hvor vi ikke kan udelukke statssponsoreret, fysisk sabotage. Men cyberangreb er dog stadig den største trussel mod den kritiske infrastruktur. I energisektoren oplever vi hver eneste dag forsøg på at trænge gennem vores forsvarsværk.
Truslerne skal tages alvorligt – både de fysiske og de digitale.
Derfor glæder vi os over, at forsvarsministrene i Nato har godkendt etableringen af et maritimt center for sikkerheden af kritisk infrastruktur under vandet, og at regeringen og Folketinget har fokus på styrke beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur.
Hvis der er en militær trussel mod den kritiske infrastruktur, så er det en opgave og et ansvar for forsvaret at stå for beskyttelsen. Det skal de nødvendigvis have de rette ressourcer til.
Jørgen S. Christensen
Teknologidirektør, Green Power Denmark
Et element i det er, at vi bliver nødt til at styrke overvågningen af de danske farvande – både under og over overfladen.
Hvis der er en militær trussel mod den kritiske infrastruktur, så er det en opgave og et ansvar for forsvaret at stå for beskyttelsen. Det skal de nødvendigvis have de rette ressourcer til.
Samtidig skal vi glæde os over, at vi har et af verdens mest grønne og robuste energisystemer.
Emner i denne artikel
Indsigt
Julie Bangsgaard Abrahams31 årI dag
Seniorrådgiver i energi, Rådet for Grøn Omstilling
Tina Cartey Hansen48 årI dag
Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Hvidovre Kommune, marketingschef, Deichmann, næstformand, Cirkulær, fhv. stedfortrædende MF (K) for Rasmus Jarlov
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet















