Greenpeace: EU-lande giver kunstigt åndedræt til kul- og atomkraftværker

Af Jens Mattias Clausen
Klimapolitisk rådgiver, Greenpeace
EU's medlemsstater skal her i efteråret diskutere, hvorvidt man skal begrænse de såkaldte kapacitetsmekanismer, der holder hånden under den fossile industri.
Kapacitetsmekanismerne er en form for tilskud, der gives næsten udelukkende til kul-, gas- og atomkraftværker for at stå stand-by i tilfælde af, at der er behov for ekstra kapacitet på elmarkedet.
Men de europæiske lande har allerede langt mere elkapacitet, end der er behov for.
Skriv til debat@altinget.dk
Eksempelvis har Spanien i dag en overkapacitet på hele 30 procent og vil i alt komme til at udbetale svimlende 134 milliarder kroner via kapacitetsmekanismerne i perioden 1998 til 2040.
Skjulte gebyrer underminerer den grønne omstilling
Tilskuddet, som Danmark ikke benytter sig af, finansieres i visse lande via et skjult gebyr på forbrugernes elregninger, der så kanaliseres videre til forældede og stærkt forurenende kulkraftværker.
Hvis man ikke får gjort op med den skatteyderbetalte respirator til kulindustrien, bliver det meget svært og meget dyrt at leve op til vores klimamål.
Jens Mattias Clausen
Klimapolitisk rådgiver, Greenpeace
Og det sker, selvom vi ved, at hele EU skal omstilles til grøn energi inden for de næste par årtier, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen og undgå katastrofale klimaforandringer.
Siden 1998 har europæiske forbrugere betalt 244 milliarder kroner til kapacitetsmekanismerne.
Penge, der kunne være brugt på at fremskynde den grønne omstilling, ender i stedet med at underminere den.
Hele 66 procent af midlerne sættes i kulkraftværker, mens vedvarende energikilder har modtaget en mikroskopisk andel på 0,5 procent af tilskudsordningen.
437 milliarder til modarbejdelse af grøn omstilling
Udover de 244 milliarder, der allerede er udbetalt, har flere lande forpligtet sig til at betale yderligere 193 milliarder kroner frem til 2040. Foreløbig er der således afsat i alt 437 milliarder kroner i støtte til en sektor, der modarbejder vores fælles mål om grøn omstilling.
De næste måneders forhandlinger i EU bliver helt afgørende.
Hvis man ikke får gjort op med den skatteyderbetalte respirator til kulindustrien, bliver det meget svært og meget dyrt at leve op til vores klimamål.
Her er det vigtigt, at Danmark ikke bare mener det rigtige, men aktivt arbejder for at samle en grøn alliance, der kan stå imod den sorte industrilobby.
Emner i denne artikel
Indsigt
Julie Bangsgaard Abrahams31 årI dag
Seniorrådgiver i energi, Rådet for Grøn Omstilling
Tina Cartey Hansen48 årI dag
Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Hvidovre Kommune, marketingschef, Deichmann, næstformand, Cirkulær, fhv. stedfortrædende MF (K) for Rasmus Jarlov
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet













