Helhedsorienterede løsninger er vejen frem

Af Niels Carsten Bluhme
Formand for KTC's faggruppe for klima, energi og ressourcer, samt direktør for miljø og teknik i Albertslund Kommune

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, pointerer, at det er en forudsætning for bygningsejere, som vil energirenovere rentabelt og især langsigtet, at man kender de energiformer, som vil være tilgængelige i lokalområdet på sigt.

LÆS: Strategisk energiplanlægning skal op i gear

Derfor må der sættes fart på processen frem mod en strategisk energiplanlægning på tværs af energisektorer og på tværs af kommunegrænser. Der skal tænkes i helhedsorienterede og integrerede løsninger, der er samfundsøkonomisk fornuftige.

Jeg er helt enig. Samtænkningen af energirenovering af bygninger og de tilgængelige, lokale energisystemer er helt nødvendig, for at langsigtede og totaløkonomisk optimale løsninger kan findes. Og her mangler vi i høj grad viden i dag om, hvordan de lokale energilandskaber vil se ud om nogle år.

Partnerskab er velkomment
Fremtidens energisystem er langt mere komplekst, end vi kender det i dag, med integration af en række forskellige former for decentral energiproduktion. Det forudsætter en langt større lokal planlægnings- og styringsindsats. Som den lokale myndighed tæt på borgerne med kendskab til lokale muligheder, som ejer af store dele af den danske varmeforsyning og som en meget stor bygningsejer er kommunerne helt centrale aktører i den strategiske energiplanlægning.

Jeg hilser derfor partnerskabet mellem KL og Energistyrelsen om dette emne velkomment og håber, vi hurtigt kan blive enige om de håndtag, som kan speede processen op. Kommunerne kan og må også selv gå foran med at tænke helhedsorienteret, ambitiøst og på tværs af kommunegrænser.

Kommunerne kan være den netværksfacilitator, som bringer myndigheder, virksomheder, videninstitutioner og borgere sammen om at udvikle, afprøve og implementere de integrerede og innovative løsninger, vi har brug for i fremtidens energisystemer.

Det bør desuden overvejes, hvordan såvel fremme af energirenovering af bygninger som omlægning af vores energisystemer kan understøttes via en omlægning af den nuværende energispareordning.

Omlægning af energispareordningen
Energiselskaberne har en forbrugerbetalt energispareforpligtelse, som i 2010 kostede danske energiforbrugerne 750 mio. kr. årligt, og det stiger til 1,5 mia. kr. i 2014. 

Energispareindsatsen er i overvejende grad blevet rettet mod de store virksomheder og kommunerne, hvor det er lettest at hente hurtige besparelser hjem. Men det betyder, at nogle målgrupper - eksempelvis boligejerne - ikke får megen glæde af de midler, som også de betaler til ordningen. Og som ordningen administreres i dag, er der fokus på kortsigtede energibesparelser, mens de langsigtede samfundsmæssige fordele i form af grøn vækst og nye arbejdspladser ikke inddrages.

Derfor bør det overvejes at omlægge energispareordningen, sådan at midlerne fordeles rimeligt til dem, som indbetaler til ordningen. Og først og fremmest sådan at midlerne anvendes strategisk og langsigtet til at understøtte skabelse af grøn vækst og en bæredygtig omstilling af vores samfund.