Ingeniører: Lad teknologien bane vejen mod 2050

Af Frida Frost
Formand for Ingeniørforeningen, IDA
For nylig kom de miljøøkonomiske vismænd med en vurdering af omkostningerne ved at gøre Danmark fossilfrit i 2050. Rapporten fra vismændene indeholder rigtig mange usikkerheder og forbehold, når det gælder om at regne prisen på Danmarks energifremtid i 2050.
Og det er selvsagt også en kompleks opgave at regne 35 år frem i tiden.
Måske vi heller ikke skal hænge os så meget i detaljerne omkring ”2050-tallet”, men i højere grad se på, hvilke faktorer der har betydning for, om det bliver dyrt eller billigt at nå vores mål om at reducere udledningen af klimagasser.
Send dit indlæg til mj@altinget.dk
Vigtig pointe
Her peger økonomerne på en, i mine øjne, vigtig pointe: Nemlig, at teknologiudviklingen og hvilken type af teknologi, vi bruger, er en vigtig parameter for prisen på den grønne omstilling.
I rapporten peger vismændene selv på, at de teknologiske fremskridt de seneste år har sænket omkostningerne for vedvarende energi, og at den trend vil fortsætte frem mod 2050.
Hvis udviklingen skal fastholdes og udbygges, kræver det et avanceret hjemmemarked, der efterspørger nye og mere effektive energiteknologier.
Frida Frost
Formand for Ingeniørforeningen, IDA
I Ingeniørforeningen har vi fået eksperter fra Aalborg Universitet til at regne på Danmarks energifremtid. Beregningerne blev præsenteret i ”IDAs Energivision 2050”, hvor der arbejdes med et scenarie for den mest omkostningseffektive omstilling frem mod 2050.
Teknologi udvikler ikke sig selv
Og som også de miljøøkonomiske vismænd peger på, så gør det faktisk en forskel, om Danmark satser på havvind eller landvind – om vi får den tunge transport med i energimikset, eller om vi investerer i varmepumper til fjernvarmen, eller om vi skal have større elkabler mod vore nabolande.
Så den konklusion, jeg mener, vi skal tage med fra vismændene, er ikke om det er 7, 11 eller 16 mia. kr., en grøn omstilling koster, men at det er muligt at gøre den mere omkostningseffektiv igennem teknologiudvikling.
Apropos teknologi, så har energiteknologier nu i en solid årrække bidraget med tocifrede eksportindtægter til Danmark. Men teknologierne udvikler ikke sig selv. Hvis udviklingen skal fastholdes og udbygges kræver det et avanceret hjemmemarked, der efterspørger nye og mere effektive energiteknologier.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet














