Debat

KL og brancheorganisation: Kommunerne har lagt sig i selen på affaldsområdet

DEBAT: Kommunerne leverer varen, når det kommer til genanvendelse, men når de har ansvaret for affaldsområdet, skal der også være mulighed for at etablere affaldsanlæggene, der skal til for at løfte opgaven, skriver KL og Dansk Affaldsforening.

At kommunerne opnår miljømæssige resultater, skyldes, at de styrer efter politiske mål og ikke kortsigtet økonomi eller simple driftsinteresser, skriver KL og Dansk Affaldsforening i et fælles debatindlæg.
At kommunerne opnår miljømæssige resultater, skyldes, at de styrer efter politiske mål og ikke kortsigtet økonomi eller simple driftsinteresser, skriver KL og Dansk Affaldsforening i et fælles debatindlæg.Foto: /ritzau/Linda Kastrup
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Bjerregaard og Mads Jakobsen
Formand, KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, og formand, Dansk Affaldsforening

Kommunerne leverer varen på affaldsområdet. De realiserer de miljømål om at sortere 50 procent af borgernes affald til genanvendelse, de fik ansvaret for med den nationale ressourcestrategi i 2014. Det fremgår sort på hvidt af Miljøstyrelsens evaluering, der blev foretaget af Rambøll. For at nå dertil, hvor vi er i dag, har kommunerne lagt sig i selen, rullet nye ordninger og spande ud, investeret i infrastruktur, sorteringsanlæg og samarbejde med erhvervslivet. De har leveret resultater og den udvikling, vi efterspørger som samfund.

Når kommunerne har ansvaret for at løse opgaven og realisere genanvendelsesmålene, skal de også have redskaberne til at forfølge og opnå dem.

Vejen frem er at bygge på – ikke at rive det hele ned. Derfor har vi fra kommunal side lanceret flere forslag og initiativer, der peger mod mere offentligt-privat samarbejdeenklere og bedre sortering og ensartet kommunikation om affald på tværs af landet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Otte ud af ti kroner går til virksomheder
Vi bruger hjertens gerne private leverandører. Det gør vi hver eneste dag. Cirka otte ud af ti kroner, som borgerne betaler i affaldsgebyr, går allerede i dag til private virksomheder. Men ret og pligt må følges ad. Hvis man skal slå søm i, må man også have retten til at eje og bruge en hammer. At kunne bygge, eje og drive affaldsanlæg svarer præcist til dette.

At kommunerne opnår miljømæssige resultater skyldes, at de styrer efter politiske mål og ikke kortsigtet økonomi eller simple driftsinteresser. Netop derfor har det fælleskommunale affaldsselskab ARGO kunnet sige stop for ”småt og stort brændbart” for at få borgerne til at sortere mere – også selvom de driver et større affaldsenergianlæg ved Roskilde. Det handler ikke om for eller imod affaldsenergi, der er en behandlingsform blandt flere. Det handler om at arbejde for noget – for bedre miljø og cirkulær økonomi.

Problemet er, at affald ikke et ”marked”, som vi kender det. Genbrug er guld i miljømæssig forstand, men miljøgevinsterne koster penge.

Jacob Bjerregaard og Mads Jakobsen
Formænd for hhv. KL's Miljø- og Forsyningsudvalg og Dansk Affaldsforening

Gevinster koster penge
Problemet er, at affald ikke et ”marked”, som vi kender det. Genbrug er guld i miljømæssig forstand, men miljøgevinsterne koster penge. Derfor betaler kommunerne allerede store summer for at afsætte affaldet – til virksomhederne og til (negative) internationale markedspriser. Virksomhederne kan få alt det affald, de vil. De kan oparbejde det, de kan bruge i nye produkter. Der er ingen grænser.

Udbudstvang risikerer at føre til, at borgernes affald flyder rundt. Uden styring kører det mod den billigste behandling – noget vil som i dag gå til fornuftig behandling i Danmark eller i udlandet, men meget vil flyde mod huller i jorden i udkanten af EU eller nærliggende cementovne. Mængderne er enorme, og incitamenterne til at omgå reglerne tilsvarende. Alternativt skal kommunerne binde sig i kontrakter på 10-20 år. Det kan blive særdeles dyrt for borgerne.

Mere kommunal involvering
Faktisk har vi dårlige erfaringer med at lægge ansvaret for affaldet i industriens hænder. Størstedelen af affaldsmængderne i Danmark er erhvervsaffald og har været industriens egen opgave i årevis, uden det har skabt resultater. Elektronikaffaldet (WEEE) har industrien fuld kontrol over. Kommunerne – det vil sige borgerne – betaler ovenikøbet for indsamlingen. Alligevel er der intet genbrug, selvom 25 procent af de produkter, vi indsamler, stadig virker og lige så meget nemt kan repareres.

Erfaringerne fra andre lande, der er gået videre ad denne vej – eksempelvis England, er heller ikke videre positive. Faktisk går den internationale udvikling i disse år mod mere kommunal involvering.

Det er netop, fordi de danske kommuner og affaldsselskaber arbejder for de politiske mål, at borgernes affald bliver bragt op af hullerne i jorden, ud af ovnene og op i affaldshierarkiet. Ikke på trods. Tilsyn er fint (den nuværende rollefordeling fungerer i øvrigt udmærket), men er under de givne forudsætninger ikke tilstrækkeligt. Vi samarbejder gerne og bidrager til at skabe udvikling og arbejdspladser. Men når kommunerne har ansvaret og opgaven, skal de også kunne etablere de affaldsanlæg, der skal til, for at løfte den. Det er et sundt princip, vi skal holde fast i.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bjerregaard

Særlig rådgiver, skatteminister Jeppe Bruus (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Mads Jakobsen

Landbruget (Asmildkloster Landbrugsskole 1988)

0:000:00