Klimabevægelsen: Det er på tide, at Danmarks skjulte udledninger kommer med i vores klimamål

Regeringsforhandlingerne har taget hul på diskussionerne om klima. Det har også betydet en snak om at hæve de danske klimamålsætninger - og gudskelov for det. For Danmarks klimamål på 70 procent i 2030 og 100 procent i 2050 er for længst drevet væk fra klimavidenskabens anbefalinger.

Målene er ikke længere på linje med Parisaftalens mål om at holde verdens temperaturstigning på under 1.5 grader. Derfor er ikke bare fornuftigt, det er absolut nødvendigt at hæve 2030-målet til 80 procent og fremrykke klimaneutralitet til 2040, hvis de danske klimamål stadig skal stemme overens med klimakrisens udvikling.

Men de danske klimamål kan ikke alene reddes ved blot at hæve dem. Bag klimamålene gemmer sig nemlig en ubekvem sandhed - at Danmarks klimamål reelt kun dækker cirka en tredjedel af vores samlede udledninger.

Størstedelen af Danmarks udledninger er udeladt. Udledninger, som vi har haft held med at outsource eller gemme i statistikkerne. Udledninger, som hjertet af dansk klimapolitik aldrig har været designet til at have med. Og udledninger, som vi lige nu ikke har nogen plan for, hvad vi vil gøre med.

Danmarks biomasseforbrug er tårnhøjt, og knap to tredjedele af det, vi kalder for “vedvarende energi”, kommer fra biomasse

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Udledninger fra biomasse skal tælle med
De to hovedskurke i de skjulte udledninger er biomasse og Danmarks udledninger udenfor vores egne landegrænser. De to står for omtrent dobbelt så meget udledning, som Danmarks opgjorte nationale udledninger.

Danmarks biomasseforbrug er tårnhøjt, og knap to tredjedele af det, vi kalder for “vedvarende energi”, kommer fra biomasse. Det er veldokumenteret, at forbruget ikke bare bidrager til afskovning i andre lande, men også at forbrændingen udleder svarende til cirka 41 procent af Danmarks opgjorte nationale udledninger hvert år.

Alligevel tæller biomassen som værende CO2-neutral i vores klimaregnskaber. Altså er CO2-udledningerne fra afbrændingen af træ, gylle og andet biomasse ikke-eksisterende i udledningsstatistikkerne.

Det har enorme konsekvenser, at Danmark stadig benytter sig af denne opgørelsesmetode. For når de store udledninger fra biomasse ikke figurerer, bliver de fritaget for beskatning og reduktionsmål, på trods af at der er masser af udledninger at beskatte og reducere.

Skal vi brænde mindre biomasse af i fremtiden, skal vi lukke klimamålenes hul nummer ét og tælle udledningerne fra biomassen med i vores reduktionsmål.

Skal Danmark have klimamål, der stemmer overens med virkeligheden, skal de tage de nationale skyklapper af. For ligesom klimakrisen ikke kender grænser, gør Danmarks udledninger heller ikke

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Største internationale klimaaftryk i EU
Dernæst er der Danmarks globale udledning. Et nyt notat fra Klimarådet slår fast, at Danmarks globale udledninger er 50 procent højere end vores opgjorte nationale udledninger. Faktisk er Danmark det land i EU med størst internationalt klimaaftryk, kun overgået af Luxembourg.

En sørgelig rekord, der aldrig er nået med i klimaloven, da Danmarks nationale mål stopper ved grænsebommen til Tyskland. Det betyder, at Danmark lige nu er i gang med hastigt at forværre klimakrisen med den massive forurening, vi forårsager i udlandet med alt det, vi køber og importerer uden syn for de tilhørende CO2-udledninger.

Skal Danmark have klimamål, der stemmer overens med virkeligheden, skal de tage de nationale skyklapper af. For ligesom klimakrisen ikke kender grænser, gør Danmarks udledninger heller ikke, og det betyder, at vi skal lukke klimamålenes hul nummer to og have et reduktionsmål for vores globale udledninger på samme høje niveau som vores nationale mål.

Ærlighed og integritet i vores klimamål
De eksisterende huller i Danmarks klimamål er fatale for den grønne omstilling. For politikerne tager ikke beslutninger baseret på de rigtige tal. Vores 70 procentmål er for svagt.

Hullerne i klimaloven afslører, at der gemmer sig en ny grøn omstilling bag den omstilling, vi tror, vi er i gang med. En omstilling, der er dobbelt så stor. Og desværre har vi været med til at starte en global trend.

Skal vi reagere på den akutte klimakrise, vil det først og fremmest kræve ærlighed og integritet i vores klimamål

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Verdens lande har for længst kopieret Danmarks metode om at skræddersy sine nationale klimamål til at se godt ud på papiret og feje størstedelen af udledningerne under gulvtæppet. 16-23 procent af verdens udledninger vil ingen kendes ved. Det høje tal svarer til Kinas samlede årlige udledninger.

Det viser, at bliver lande som Danmark ved med at fastlægge sine klimamål som nu, er 1.5 gradersmålet dødt. Derfor er det altafgørende, at Danmark selvfølgelig begynder at medtælle og nedbringe alle vores udledninger. For hvert ton udledt CO2 gør samme skade, lige meget om det er med i et regneark eller ej, eller om det er udledt indenfor Danmark grænser eller ej.

Skal vi reagere på den akutte klimakrise, vil det først og fremmest kræve ærlighed og integritet i vores klimamål. Derfor skal politikerne ved indtrædelsen i den nye regering gøre op med disse massive fejl og skabe virkelighedens klimamål, der kan definere en robust dansk klimaindsats i årtier frem.

Dén indsats skal baseres på de rigtige tal. Lad os få udledningerne fra biomasse og vores globale aktiviteter med i de klimaregnestykker, vi skal have til at gå op for, for at kunne skabe en levedygtig fremtid.