Klimaministeren afviser massiv kritik af regeringens svar på nye grønne EU-krav

Kritikken hagler ned over regeringen for i en ny køreplan ikke at gå forrest i EU med nye tiltag for at spare på energien. Utilstedeligt, lyder det blandt andet. Vi lever op til direktivet, siger klimaminister Lars Aagaard.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Dorte Ipsen BoddumAndreas Arp

Danskerne betaler i forvejen de højeste energiafgifter i EU, og hvis store danske virksomheder virkelig mener, at energiafgifterne skal have endnu et hak opad, er de velkomne til selv at betale.

Nogenlunde sådan lyder en del af klimaminister Lars Aagaards (M) forsvar for, at regeringen med en ny køreplan for energieffektivitet gør, som både oppositionen og dansk erhvervsliv over en temmelig bred kam længe har frygtet og advaret imod.

Er det at hvile på laurbærrene, at danskerne betaler de højeste el-regninger i Europa?

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

Med planen har regeringen nemlig ikke tænkt sig at bruge EU's nye energisparekrav som en anledning til at gennemføre nye grønne tiltag. I stedet kommer Danmark over for EU-Kommissionen til at pege på allerede vedtagne virkemidler, herunder de danske energiafgifter.

Den fremgangsmåde møder massiv kritik fra en lang aktører, herunder Synergi, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Rådet for Grøn Omstilling.

"Det er helt utilstedeligt, det regeringen har gang i her. Regeringen og Lars Aagaard bryster sig af at være et grønt foregangsland og kalder det "vigtigt" med ambitiøse mål for energieffektivitet. Men hvorfor er det vigtigt, hvis man bare vil opfylde kravene med en skrivebordsøvelse, der ikke sparer en eneste ny kilowatt?" siger bestyrelsesformand i Synergi, tidligere minister, K-formand og MEP, Bendt Bendtsen, i en pressemeddelelse.

Kritikken bider dog ikke på Lars Aagaard.

"Normalt når jeg taler med erhvervslivet, får jeg at vide, at det er vigtigt, at vi implementerer EU-direktiver korrekt og rettidigt. Og der er præcis, hvad regeringen gør her. Vi har hævet afgifter og afsat meget betydelige puljemidler over de seneste år for at fremme energieffektivitet, så det er rimeligt, at vi notificerer det. Alternativet ville være, at man som land blev straffet for at være first mover på energieffektivisering," siger Lars Aagaard.

Læs også

Retfærdighed for danskerne

Er det ikke at hvile på laurbærrene?

"Er det at hvile på laurbærrene, at danskerne betaler de højeste el-regninger i Europa? Vi har lige være igennem en valgkamp til Europa-Parlamentet, hvor jeg ikke ligefrem hørte nogen sige, at de danske elafgifter skulle hæves yderligere," siger Lars Aagaard.

Det er helt utilstedeligt, det regeringen har gang i her.

Bendt Bendtsen
Bestyrelsesformand i Synergi

Kritikken fra erhvervslivet går blandt andet på, at når Danmark, der hidtil har været set som grønt foregangsland i Europa, vælger blot at notificere energieffektiviseringsdirektivet, vil det give andre lande i EU en undskyldning for at vælge den mindst ambitiøse måde at gennemføre det nye EU-direktiv på.

Ligesom danske virksomheder ifølge erhvervslivet er førende på energieffektivisering og risikerer at gå glip af store eksportordrer.

Gør kritikken fra erhvervslivet ikke indtryk på dig?

"Der er både økonomi og retfærdighed for danskerne i det her. Industrien betaler selv de laveste energiafgifter, og jeg ved ikke, om du har hørt industrien tilbyde at betale højere afgifter, for det har jeg ikke," siger Lars Aagaard.

Læs også

Tiltag skal være supplerende

EU-landene vedtog sidste år en revision af det såkaldte energieffektiviseringsdirektiv, der med nye krav har til formål at fremme energibesparelser. Det skal både ske for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser og dermed indfri EU's klimamål, men også for at blive hurtigere fri af Ruslands gas. 

De nye krav behøver dog ifølge regeringen ikke føre til nye tiltag i Danmark.

I sin nye køreplan gør den det klart, at Danmark allerede forventes at opfylde de nye energisparekrav med "eksisterende virkemidler".

Direktivet og kravene er til for at sætte skub i en bevægelse, og derfor er det heller ikke nok at pege på de ting, man allerede har gjort.

Dina Raabjerg (K)
Energiordfører

Her henviser den især til de danske energiafgifter, der er højere end EU's minimumssatser, og som ifølge regeringen derfor også i fremtiden vil give danskerne et økonomisk incitament til at spare på energien.

Regeringen henviser blandt andet også til forøgelsen af dieselafgiften, CO2e-afgiften på industrien, den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler og de milliarder, der er afsat i eksempelvis fjernvarmepuljen og erhvervspuljen.

Kritikerne henviser dog til, at det af det reviderede direktiv fremgår, at "additionalitet er grundlæggende underliggende princip" i de nye krav.

Konkret betyder til, at energibesparelserne "bør være supplerende i forhold til status quo, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, ikke bør medregnes" i opfyldelsen af målene, heddet det i direktivet. 

Kritik fra SF og K  

Også på Christiansborg møder regeringens køreplan kritik.

Det er "for let" at opfylde energispareforpligtelsen med eksisterende virkemidler, mener Konservative.

"Direktivet og kravene er til for at sætte skub i en bevægelse, og derfor er det heller ikke nok at pege på de ting, man allerede har gjort. Vi skal selvfølgelig stadig inddrage de eksisterende virkemidler, men der er stadig et stort potentiale for at gå skridtet videre," siger energiordfører Dina Raabjerg.

Hun foreslår blandt andet at fritage kommunernes grønne investeringer fra anlægsloftet og give danskerne et håndværkerfradrag ved investeringer i at nedbringe energiforbruget.

"Den bedste energi er den, vi ikke bruger. Vi skal producere meget mere grøn strøm for at imødekomme forbruget, men vi bør samtidig arbejde for at nedbringe forbruget, så vi rammer krydset hurtigere," siger K-ordføreren. 

Også SF forholder sig kritisk til regeringens nye plan. Det er "langt fra godt nok," skriver energiordfører Signe Munk i en SMS til Altinget.

"Vi har brug for at lave reelle investeringer i energieffektiviseringer," skriver hun videre.

Læs hele regeringens nye køreplan for energieffektivitet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets maritime netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Dina Myrup Raabjerg

MF (K)
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024