Knud Vilby: Nedlæg produktion, der ikke er bæredygtig

Når den samlede energiregning springer fra 200.000 kroner til en million kroner om måneden, må det give noget nær panik, selv i en større virksomhed. Forudsætningen for produktionen er pludselig ændret, konkurrenceevnen forringet, fremtiden meget usikker.

Men det er, hvad først og fremmest nogle gartnerivirksomheder har oplevet i disse måneder med fordoblede elpriser og flere hundrede procents stigning i naturgaspriser.

De storforbrugere med opvarmede drivhuse, der tidligere har købt billig energi på spotmarkedet, er særligt hårdt ramt. Her er prisudsvingene større, også når priserne går op.

Vi kan alle sammen mærke de voldsomme stigninger. Der er elementer af storpolitik i det, men mindre vind og mindre vand er også vigtige årsager, og så er der stigningerne i energiforbruget.

Fokus på energibesparelse mangler 

I nogle år har det været, som om væksten i produktion af vedvarende energi gjorde det unødvendigt at spare på energien. Vi skulle bare have flyttet forbruget fra fossil energi til vedvarende energi, så kunne vi bruge løs som hidtil.

Og der har bestemt ikke været megen gang i energisparekampagner.

Nu gør det så ondt, og Folketinget gør forskelligt for at hjælpe. Blandt andet sænkes el-afgiften, som jo ellers mere end noget kan inspirere el-forbrugerne til at spare på elektriciteten.

Og tænkningen om, at det ikke er nødvendigt at spare, lever stadig blandt politikere. Til Politiken udtalte den radikale klimaordfører efter sænkningerne at ”vi vil gerne opmuntre folk til at bruge mere strøm på bekostning af andre kilder”.

Der skal spares meget, meget markant, for at forbruget ikke bliver meget større og prisudviklingen meget værre i fremtiden, og for at vi ikke skal opleve reel mangel på energi.

Knud Vilby
Journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

Han – og de andre – siger ikke samtidig, at det er nødvendigt at spare eller energieffektivisere. Klimarådet er betænkeligt. Dansk Industri går ind for energieffektivisering.

Sagen er jo i al sin komplicerede enkelhed, at udover det nuværende energiforbrug baseret på vedvarende kilder, så er målet, at vi i fremtiden både kører kollektivt (busser og tog) og individuelt på el, at vi vil flyve indenrigs baseret på brændstof produceret af vedvarende energi, og at der vil blive opsat titusinder af elkrævende varmepumper for at reducere naturgas-afhængigheden.

Den storstilede batteriopsamling af vedvarende energi er stadig en udfordring, selv om der sker en masse.

Med andre ord: Der skal spares meget, meget markant, for at forbruget ikke bliver meget større og prisudviklingen meget værre i fremtiden, og for at vi ikke skal opleve reel mangel på energi.

Tiden er inde til forandring 

Og man behøver jo ikke at have studeret energi på Danmarks Tekniske Universitet for at kunne få øje på energifråds stort set overalt i samfundet, fra dårligt vedligeholdte og dårligt isolerede bygninger og til rene varmeorgier for gråspurve og udenfor rygende gæster på udendørs vintercafeer.

Det er nu, det virkelig kan betale sig at spare på energien, både til gavn for klima og den nære bankkonto.

Erhvervslivets nødvendige energiforbrug er en særlig problemstilling, men jeg synes godt, man kan tolke Dansk Industries energipolitik og udtalelser som et vink med en vognstang om, at der også her kan gøres meget mere. ”Vækst og mindre energiforbrug kan godt gå hånd i hånd” lyder det fra DI.

Tilbage til gartnerierne. Vil det ikke være naturligt at bruge eksplosionen i energipriser til mere nøgternt at vurdere, hvilke typer af produktion det giver mening at have i Danmark, og hvilke der bør afvikles?

Fornuftigt med skånsom afvikling 

Det er da både CO2-vanvid og gourmetmæssigt dumt at bruge millioner af kroner i energi til at producere blege vintertomater i vores klima. Og tulipaner er der vel også nogle, der kan producere billigere end os. Også med et bedre CO2-regnskab, selv om det inkluderer transport.

Samfundsdebattens omkvæd er p.t., at vi producerer og eksporterer fantastisk, men at der mangler folk til alt både i den private og offentlige sektor.

Det er svært at finde bedre argumenter for afviklingen af en produktion, der ikke er bæredygtig. Gerne med hjælp der gør afviklingen skånsom.

Gartneri i opvarmede drivhuse er et glasklart eksempel. Men måske ikke det eneste. Sagen er jo, at energi i mange år har været så rørende og urimeligt billig, at mange ikke har taget udgiften alvorligt. Det kunne man godt hjælpe dem med nu.