Michael Dithmer har været departementschef længere end nogen anden. Særligt tre ting har ændret sig, siger han på Folkemødet

Der er tre ting, der har ændret sig i arbejdet på Slotsholmen, siden landets længst siddende departementschef, Michael Dithmer, første gang indtog netop det topembede for 27 år siden.
Læs også
Det fortalte Dithmer, der begyndte som departementschef i Økonomiministeriet i 1995 og i dag huserer i Erhvervsministeriet, da han gæstede Altingets podcaststudie under Folkemødet i Allinge.
- Den første ændring er en markant øget opmærksomhed på politik fra pressen.
"Jeg kan huske, da jeg startede, at man måske havde en sag, og så ville den komme i DR morgenen efter. I dag ved vi, at det sker meget hurtig. Nyhedsbilledet kører hele tiden," sagde Michael Dithmer.
Det stigende mediepres har påvirket ministerierne, lød det.
"Trykket fra medierne, og det at man skal være parat til at være mere på, har også afspejlet sig ved, at det har ændret ministerierne. Vi har fået meget mere proportionalisering af pressearbejdet," sagde han. - Den anden ændring, som Michael Dithmer fremhævede i studiet, var et højere arbejdstempo.
"Det er selvfølgelig også en udfordring, for hvordan håndterer man det," lød det retorisk.
Særligt under de skiftende kriser, der har præget samfundet over de senere år, har der været tryk på.
"Når der er kriser, bliver der mange gange et betydeligt pres for, at der skal leveres hurtige beslutninger. Når det er sådan, bliver der lavet flere fejl, end der gør i mere normale tider," sagde han.
Podcastredaktør Caroline Tranberg og Michael Dithmer i Altingets podcaststudie i Allinge. Foto: Caroline Tranberg - Den trejde udvikling er, at ministerierne er begyndt at samarbejde mere, end man gjorde, da Michael Dithmer begyndte som departementschef i Økonomiministeriet.
"Man var meget mere silotænkende, hvor vi i dag i meget højere grad arbejder på tværs, fordi mange af sagerne ikke kan løses bare af et enkelt ministerium," sagde han.
Det er en tendens, der er positiv og værd at holde fast i, lød det.
"Coronakrisen og de andre kriser, der har været, har understreget vigtigheden af, at vi arbejder meget fleksibelt og hurtigt, så vi er i stand til at være på bolden og ikke bag ved bolden. Det er det store problem i alle store kriser, at man kommer på bagkant," sagde han.
Du kan høre hele interviewet med Slotholms-veteranen, når det udkommer i Altingets nyhedspodcast Altinget Ajour senere på sommeren.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Energikrisen kradser og udstiller Europas sårbarhed: "Det burde jo være et wakeupcall til alle"
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
Nyhedsoverblik
Europæisk energi(u)afhængighed

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

EU vil beskytte udvalgte industrier mod kinesisk og amerikansk dominans. Nu skal biler og vindmøller være "Made in Europe"





















