Michael Dithmer har været departementschef længere end nogen anden. Særligt tre ting har ændret sig, siger han på Folkemødet

Der er tre ting, der har ændret sig i arbejdet på Slotsholmen, siden landets længst siddende departementschef, Michael Dithmer, første gang indtog netop det topembede for 27 år siden.
Læs også
Det fortalte Dithmer, der begyndte som departementschef i Økonomiministeriet i 1995 og i dag huserer i Erhvervsministeriet, da han gæstede Altingets podcaststudie under Folkemødet i Allinge.
- Den første ændring er en markant øget opmærksomhed på politik fra pressen.
"Jeg kan huske, da jeg startede, at man måske havde en sag, og så ville den komme i DR morgenen efter. I dag ved vi, at det sker meget hurtig. Nyhedsbilledet kører hele tiden," sagde Michael Dithmer.
Det stigende mediepres har påvirket ministerierne, lød det.
"Trykket fra medierne, og det at man skal være parat til at være mere på, har også afspejlet sig ved, at det har ændret ministerierne. Vi har fået meget mere proportionalisering af pressearbejdet," sagde han. - Den anden ændring, som Michael Dithmer fremhævede i studiet, var et højere arbejdstempo.
"Det er selvfølgelig også en udfordring, for hvordan håndterer man det," lød det retorisk.
Særligt under de skiftende kriser, der har præget samfundet over de senere år, har der været tryk på.
"Når der er kriser, bliver der mange gange et betydeligt pres for, at der skal leveres hurtige beslutninger. Når det er sådan, bliver der lavet flere fejl, end der gør i mere normale tider," sagde han.
Podcastredaktør Caroline Tranberg og Michael Dithmer i Altingets podcaststudie i Allinge. Foto: Caroline Tranberg - Den trejde udvikling er, at ministerierne er begyndt at samarbejde mere, end man gjorde, da Michael Dithmer begyndte som departementschef i Økonomiministeriet.
"Man var meget mere silotænkende, hvor vi i dag i meget højere grad arbejder på tværs, fordi mange af sagerne ikke kan løses bare af et enkelt ministerium," sagde han.
Det er en tendens, der er positiv og værd at holde fast i, lød det.
"Coronakrisen og de andre kriser, der har været, har understreget vigtigheden af, at vi arbejder meget fleksibelt og hurtigt, så vi er i stand til at være på bolden og ikke bag ved bolden. Det er det store problem i alle store kriser, at man kommer på bagkant," sagde han.
Du kan høre hele interviewet med Slotholms-veteranen, når det udkommer i Altingets nyhedspodcast Altinget Ajour senere på sommeren.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik
Problemer med elnettet

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















