Militæranalytiker: Danmark bliver ved med at være sårbar over for sabotage, selvom energien bliver grøn

Sabotagen mod Nord Stream-gasrørene viser, at man nemt kan ramme vores energiforbindelser og anlæg. Også danske energiøer vil i fremtiden være sårbare. Det er noget, man bør tænke over, når de mange nye penge til forsvar skal uddeles, siger militæranalytiker.

Foto: Forsvaret/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Det boblende gashav i Østersøen er et eksempel på, at man relativt nemt kan sabotere rørledninger og kabler, som transporterer olie, gas og strøm.

Og det er noget, de danske politikere bør forholde sig til i et kommende forsvarsforlig – ikke mindst fordi de i årene frem ønsker at udbygge spindelvævet af undersøiske kabler til havvindmølleparker og energiøer.

Sådan lyder det fra Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. 

Vi bliver ved med at være sårbare, selvom energien bliver grøn. Man kan stadig gå ud og klippe kablerne.

Jens Wenzel Kristoffersen, Orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet

”Sabotagen på Nord Stream 1 og 2, som det højst sandsynlig er, viser, at man kan ramme os. At vi er utrolig sårbare,” siger han og fortsætter:

”Og vi bliver ved med at være sårbare, selvom energien bliver grøn. Man kan stadig gå ud og klippe kablerne. Skal vi kunne beskytte os mod det, så er vi nødt til at kunne overvåge, hvad der sker såvel på overfladen som under havoverfladen og dernæst kunne agere på eventuelle hændelser til søs.”

"Vi har et problem"

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen er vi ikke specielt godt rustet mod angreb på vores kritiske infrastruktur i dag. Og det er en analyse, som han har haft i et stykke tid.

Få dage efter Ruslands invasion af Ukraine i februar skrev Jens Wenzel Kristoffersen et indlæg til Altinget om, at hvis situationen i Ukraine spinder ud af kontrol, ville dansk energiinfrastruktur hurtigt kunne komme i fare.

Selvom Danmark måske slet ikke er målet for sabotagen af Nord Stream 1 og 2, så kan det heller ikke udelukkes, at det stopper der. Det er også det myndighederne har indrettet sig efter:

Tirsdag er el- og gassektoren gået op i såkaldt ”orange beredskab”, som er det næsthøjeste sikkerhedsniveau, den nye Baltic Pipe-gasrørledning, som netop blev indviet tirsdag formiddag, omfattes af det øgede beredskab, og Energinet har nedsat en ”krisestab”.

Læs også

”Såfremt vi skulle foretage et angreb på en anden nation, ville vi fra vestens side selv starte med at sætte nødvendige energi- og kommunikationssystemer ud af spillet hos en eventuel fjende. Det ville være en del af den operative planlægning, som skulle foregå baseret på militæranalyser og efterretninger. Det er bare for at illustrere, at energiområdet er sårbart og er noget man bliver nødt til at erkende og eventuelt gøre noget ved,” siger han og tilføjer:

”Kan man lave sådan et nummer, som det her i Østersøen, og ingen opdager det eller har indikationer af det, så har vi et problem i min optik.”

Svært at beskytte energiøer

Militæranalytikeren fortæller, at sabotagen af gasrørene i Østersøen skete, uden det i første omgang blev opdaget. Det kunne i princippet være iscenesat for flere måneder siden, og måske bare først bragt til detonation nu. Samtidig har forsvarsminister Morten Bødskov (S) fortalt, at Danmark ikke havde modtaget nogle advarsler om angreb på gasrør i Østersøen.

”Fra min stol viser det, at vi ikke har meget at gøre med. Og har man onde hensigter, så er vi sårbare,” siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han peger på, at Danmark er en meget ”overflade tung nation”, hvor forsvaret primært er indrettet til internationale operationer.

”Vi har ikke rigtig noget kapacitet under havoverfladen. I hvert fald ikke i forhold til, hvor stort et havområde, vi faktisk har, og den kritiske infrastruktur, vi har, og slet ikke i forhold til kommende nye energiplaner i havet,” siger Wenzel og fortsætter:

”Vi taler om en meget kraftig udbygning af havvindmølleparker, der skal levere utrolig meget strøm til os og andre lande, og dette kræver yderligere kapacitet til både at overvåge og beskytte nuværende som nye energifelter. Og skal vi ud at beskytte fremtidens energiøer langt ude på havet, så vil det lægge beslag på store dele af flåden, og det er nok urealistiske med de nuværende kapaciteter. Det er noget, man bør tænke over.”

Forhandlinger om forsvaret venter

Tilbage i marts lavede regeringen, Venstre, Konservative, Radikale og SF et nyt stort nationalt kompromis, som netop skal bringe forsvarets budget op på to procent af det danske BNP i 2033.

Det betyder forsvaret skal have tilført langt flere penge, som politikerne forventes at begynde at forhandle om fra næste forår.

Skal Danmark stå bedre rustet mod ny sabotage af kritisk energiinfrastruktur i havet vil det kræve handling fra særligt søværnet i forhold til overvågning af danske farvande og mere kapacitet til at kunne holde øje med, hvad der foregår under havoverfladen, vurderer Jens Wenzel Kristoffersen.

”Måske er der også nogle politikere, der skal genoverveje deres syn på ubåde. For om man er for dem eller ej, så er de bare utrolig gode som overvågnings- og efterretningsplatform under havet og monitering af hvad der foregår på land rent kommunikationsmæssigt,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Wenzel Kristoffersen

Orlogskaptajn, militæranalytiker, Center for Militære Studier, Københavns Universitet
Søofficer, Cand. Mag. Afrikanske studier (Københavns Uni. 2014)