Miljøteknologi og Dansk Metal: Fokusér allerede nu på forskningen for 2018

Af Jørn Jespersen og Rasmus Stoklund
Hhv. direktør Dansk Miljøteknologi og erhvervspolitisk chef Dansk Metal

Erhvervspolitik, der kan skabe arbejdspladser og eksportindtægter, er meget andet end skatter og afgifter. I Danmark kommer vi aldrig til at kunne konkurrere med lande i Sydamerika, Østeuropa og Asien, når det gælder omkostninger.

Og vi skal heller ikke gøre forsøget, for prisen vil være lavere velfærd, dårligere arbejdsforhold og et fald i den kvalitet, som danske pumper, intelligente vandmålere, ventiler, termostater og frekvensomformere har deres store konkurrencestyrke i kraft af.

Flere fald for forskningen
Finansloven er netop faldet på plads – herunder fordelingen af forskningsreserven – og desværre er midlerne til strategisk erhvervsrettet og teknisk forskning ikke prioriteret højt. Både de såkaldte Udviklings- og Demonstrationsprogrammer for miljø og energi (MUDP og EUDP), Danmarks Innovationsfond og Markedsmodningsfonden er centrale, når det gælder teknisk forskning, og de blev ikke tilgodeset tilstrækkeligt på finansloven for 2017.

Således er programmerne for miljø- og energiteknologisk udvikling (MUDP og EUDP) faldet med 44 procent fra 2015 til 2017, og Innovationsfonden er i den samme periode beskåret med 19 procent. Det samlede billede er et voldsomt fald i midlerne til strategisk, teknisk forskning, der skaber arbejdspladser og eksport.

Ser man på Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), er det et eksempel på strategisk forskning, der skaber nye jobs. MUDP har til formål at understøtte udvikling, test og demonstration af ny miljøteknologi. Der er ofte tale om store og kostbare anlæg med gode eksportmuligheder, hvilket sikrer både indtægter til landet og nye arbejdspladser.

Det nye regeringsgrundlag giver forhåbninger om, at der er lys forude med positive formuleringer om miljø- og energipolitisk forskning og udvikling. Men det er et stykke vej til en egentlig opprioritering af indsatsen.

Jørn Jespersen og Rasmus Stoklund, direktør Dansk Miljøteknologi og erhvervspolitisk chef Dansk Metal

Et eksempel er blandt andet Billund Bio Refinery, der har til formål at skabe grundlaget for et energineutralt vandselskab. I Hanstholm skal et kommende havbrug på land producere fisk med langt mindre miljøbelastning.

Leakman i hovedstaden er en demonstration af vanddistribution med verdens laveste vandtab. Og i Aalborg har man udviklet et testcenter for røggasrensning fra skibsfarten, så Danmark kan gå forrest med at opfylde de nye globale miljøkrav.

Og der er massevis af eksempler på mindre, men vigtige projekter, som bidrager til renere luft og bedre vandmiljø – altså forbedret velfærd for almindelige mennesker – og ikke mindst forbedret ressourceeffektivitet.

Allerede nu skal der fokus på næste finanslov
Alle er de eksempler på, at de offentlige udgifter til den tekniske forskning er en rigtig god forretning for samfundet. Fordi de offentlige midler geares med omtrent dobbelt så store private investeringer, og fordi projekterne ikke alene skaber aktivitet for de investerede midler, men også fører til nye produkter og åbning af nye markeder.

Den slags offentligt-private partnerskaber om at udvikle og markedsføre nye innovative teknologier gør Danmark til et attraktivt land for de fremsynedes virksomheder og de nye iværksættere at arbejde i.

Teknisk forskning bør de kommende år være et erhvervspolitisk fokusområde uanset regeringens farve eller Folketingets sammensætning. Den internationale konkurrence om at levere de bedst mulige løsninger til borgere og virksomheder verden over er benhård, og vi skal derfor understøtte danske eksportvirksomheder på bedst mulig vis.

Det nye regeringsgrundlag giver forhåbninger om, at der er lys forude med positive formuleringer om miljø- og energipolitisk forskning og udvikling. Men det er et stykke vej til en egentlig opprioritering af indsatsen.

Vi vil derfor opfordre politikerne til allerede nu at tænke på finansloven for 2018 og prioritere både MUDP, EUDP, Innovationsfonden og Markedsmodningsfonden langt højere, end det er sket i finansloven for 2017 – gerne gennem 4-årige bevillingsrammer, som sikrer langsigtet planlægning for virksomhederne og større udbytte af de bevilgede midler.