Ni borgmestre i fælles opråb: Lovkrav om besparelser er i alvorlig risiko for at stoppe klimatilpasning

For ti år siden blev hovedstadsregionen ramt af et skybrud af historiske dimensioner - et skybrud som forårsagede voldsomme oversvømmelser af både boliger og erhvervsbygninger. Trafikken brød flere steder helt sammen. S-togslinjer blev indstillet og dele af motorvejsnettet blev lukket på grund af oversvømmelser.

Der skulle gå mange dage, før trafiksituationen var nogenlunde normal igen. Og betydelig længere tid med tørlægning og rengøring af de mange kældre, som stod under vand. Den samlede regning for skader og oprydning for denne hændelse løb alene i København op i mellem seks og syv milliarder kroner. 

2011 blev et wake-up-call. Overalt i byerne trak vi i arbejdstøjet for at bremse følgerne af klimaforandringerne, som ud over oversvømmelser også resulterer i overløb til hav, havn og vandløb, når kloakkerne ikke kan rumme vandmasserne.  

Et problem er vendt til en gevinst 
I ti år har kommuner og vandselskaber samarbejdet om at minimere oversvømmelser og reducere udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Vi investerer i ny infrastruktur og nye løsninger, som kan holde vores byer tørre og reducere de store årlige udgifter, som kommuner, forsyningsselskaber og borgere årligt bruger på at rydde op efter sommer-skybrudene.

Under byernes asfalt bygger vi lange tunneler og opsamlingsbassiner, som kan rumme vandet. I nye bydele separatkloakerer vi og anlægger regnvandskanaler. Vi indretter parker og nye vådområder, hvor vandet kan opbevares og som samtidig har en stor rekreativ værdi for området og borgerne.

Enghaveparken på Vesterbro i København, Den Våde Eng i Vallensbæk, Kongsholmparken i Albertslund, skolegården i Brøndbyvester Skole, boligområdet Baunebakken i Hvidovre, den grønne klimavej Lørenskogsvej i Rødovre og regvandsrenderne i Dragørs gågade.

Det er eksempler på, hvordan vi kombinerer opsamlingen af vand med nye rekreative samlingspunkter i vores lokalområder. Mange steder er spildevands-overløbene tilmed reduceret så meget, at der er anlagt havnebade og strande tæt på bymidten. 

Et problem er i færd med at blive omvendt til en gevinst for byer og borgere og giver samtidig samfundsøkonomisk stor værdi. 

Mørke skyer truer 
Men nu truer et økonomisk problem med at stoppe indsatsen. Den nye omfattende infrastruktur, som skal beskytte vores byer mod oversvømmelser og overløb, er i fare. 

Folketinget vedtog nemlig i december en lov om finansiering af klimatilpasning. Loven betyder, at vandselskaberne skal effektivisere på investeringer i alle nye klimaløsninger. Det betyder, at hver gang der investeres i et nyt anlæg på overfladen til at håndtere de store regnmængder, så skal der findes en besparelse på op til næsten 20 procent af investeringen.

Vi opfordrer til, at vores kolleger på Christiansborg udnytter revisionen af vandsektorloven her i 2021 til at ændre reglerne, så effektiviseringskravet på klimainvesteringerne fjernes. 

Ni borgmestre
Se afsendere i faktaboks

Alene i København skal der investeres mere end ti milliarder kroner i nye skybrudsanlæg. Der er således tale om eksorbitant store sparebeløb. Og da vandselskaberne drives som non-profit selskaber, er der ingen penge på kistebunden eller muligheder for at skabe overskud. Derfor er klimatilpasningen nu i alvorlig risiko for at stoppe. Medmindre der findes en løsning, har vores vandselskab, Hofor, simpelthen ikke penge til at investere i klima- og skybrudsprojekter. 

Lav reglerne om 
Vi har som ejere af et vandselskab stor forståelse for, at vandsektoren, præcis som andre sektorer, skal arbejde på fortløbende effektiviseringer. Forbrugernes vandregning skal ikke være højere end højest nødvendigt. Men skal vi nedbringe udgifterne til nye investeringer, så skal det ske på den måde, som vi gør nu –  gennem udbud, samfundsøkonomiske beregninger og nøje planlægning.

For det er simpelthen ikke muligt at effektivisere på en ny investering. Præcis som det ikke kan lade sig gøre at spare yderligere 20 procent på et nybygget hus, hvor man lige har lagt sig i selen for at finde de bedste, billigste og mest effektive materialer og løsninger. Det er i forarbejdet og ved udbuddet, vi kan og skal spare. 

Vi opfordrer til, at vores kolleger på Christiansborg udnytter revisionen af vandsektorloven her i 2021 til at ændre reglerne, så effektiviseringskravet på klimainvesteringerne fjernes.

Det vil give os mulighed for at færdiggøre arbejdet med klimatilpasning og minimering af overløb til vandmiljøet. Borgerne har krav på at bo i byer, der kan tåle det danske udevejr. Og de har krav på et rent og sundt vandmiljø. Så lad os sammen få det til at lykkes.