Debat

Noah til Energinet: Baltic Pipe er ikke en trædesten mod et grønt energisystem

REPLIK: Hvis Baltic Pipe bygges, vil den blive brugt, også selvom vindenergi vil være billigere. Gaslinjen er en snublesten for grønne politiske målsætninger, skriver Jacob Sørensen.

Demonstranter i København protesterede 27. november 2019 mod Baltic Pipe, der skal sende gas fra Norge til Polen gennem Danmark.
Demonstranter i København protesterede 27. november 2019 mod Baltic Pipe, der skal sende gas fra Norge til Polen gennem Danmark.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Sørensen
Researcher, Miljøbevægelsen Noah

I en replik til Noahs debatindlæg i Altinget om Baltic Pipe finder Energinets direktør for gastransmission, Torben Brabo, at det er afgørende for Energinet, at debatten foregår på et korrekt og oplyst grundlag.

Noah kan kun være enig.

Grundlæggende findes der to måder at lave fremskrivninger for forsyningen af energi på. Den ene tager udgangspunkt i den forventede teknologiudvikling uden ændring af samfund og livsstil.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ministeriet har givet Energinet besked på at følge den første type fremskrivning, så vi har da en vis forståelse for, at Torben Brabo forsvarer ministrenes beslutning om at tillade byggeriet af Baltic Pipe med, at Polens energiforbrug er voksende.

Den anden type fremskrivning tager udgangspunkt i politiske målsætninger.

Den voldsomme støtte til at udbygge gasinfrastrukturen i Europa er uden sammenhæng med EU's nuværende og kommende målsætninger på klimaområdet.

Jacob Sørensen
Researcher, Miljøbevægelsen Noah

Fremskrivninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet burde naturligvis tage udgangspunkt i at opfylde de af Folketinget vedtagede målsætninger.

Hvis den forventede udvikling ikke opfylder målene, må nye tiltag i brug.

Gasforbrug skal reduceres
Europa-Kommissionen har udgivet et studie, som beskriver, hvordan EU kan leve op til sit nuværende mål om at reducere udledningen af klimagasser med 80 til 95 procent i 2050.

Det viser, at forbruget af gas skal reduceres voldsomt de kommende år.

Studiet viser også, at hvis Ursula von der Leyen og Frans Timmermans får held med deres planer om at stramme EU-målet til klimaneutralitet i 2050, lukkes vinduet for gassektoren endnu mere.

Torben Brabo lover, at man i 2050 kun vil transportere "grønne gasser" i Baltic Pipe. Det kan ifølge Torben Brabo ske ved, at Norge dekarboniserer sin gasproduktion og -eksport.

Altså: Norge skal i fremtiden producere så meget "grøn gas", at det kan betale sig at sende det til Polen, hvor det skal bruges til at producere elektricitet og varme.

En mere plausibel anvendelse af eventuelt overskydende vedvarende norsk kapacitet synes at være alternativ brændstof til tung trafik, skibe og fly.

Udbygning af gas rimer ikke på klimamålsætninger
En begejstret luftfartbranche udsendte i november en rapport, som viser, at 10 procent af dansk luftfart kan dækkes med alternative brændstoffer allerede i 2025.

Vel at mærke, hvis man bruger al den biogas, der overhovedet produceres i Danmark, plus en betydelig mængde vindmøllestrøm!

I fremtiden bliver der kamp om gassen og de vedvarende energikilder. I det lys er det svært at se behovet for at transportere "grøn gas" fra Norge til Polen.

Læs også

Holdningerne til teknologisk innovation viser sig regelmæssigt at være illusioner, og forventninger skubbes altid længere ud i fremtiden. For et år siden skulle der løbe biogas i Baltic Pipe, nu er det "grøn gas" fra Norge.

Baltic Pipe er optaget på EU's liste over projekter af fælles interesse (Projects of Common Interest). Disse projekter skal styrke den grænseoverskridende handel med energi og øge konkurrencen.

De skal i princippet også understøtte EU's klimamål, men der skal ikke meget analysekraft til at indse, at det førstnævnte er det vigtigste, og at den voldsomme støtte til at udbygge gasinfrastrukturen i Europa er uden sammenhæng med EU's nuværende og kommende målsætninger på klimaområdet.

Der er modstand mod Baltic Pipe
Fem procent af Polens forbrug af kul bliver erstattet af norsk gas fra Baltic Pipe.

Det er antagelsen i Torben Brabos eksempel om, at Baltic Pipe vil føre til en årlig reduktion i udledningen af CO2 på 1,1 til 2,2 millioner ton.

Han kalder Baltic Pipe for en trædesten mod et grønt energisystem. Desværre er det snarere en snublesten.

Hvis Baltic Pipe bliver bygget, vil der være interesse for at udnytte den, selvom energibesparelser og vindmølleenergi er billigere.

Eller som professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen, udtrykte det til Ing.dk (16. juli 2019): "Jeg kan ikke se, at nogen med fornuft har vist, at ledningen betaler sig selv tilbage, og at vi får reduceret CO2-udslippet i Europa".

Over hele landet er der modstand mod Baltic Pipe.

Klimaaktivister og lokale beboere har sat sig grundigt ind i projektet, og den viden, de har opnået, har bekræftet dem i, at modstanden er nødvendig og retfærdig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Sørensen

Klima- og energipolitisk medarbejder, NOAH

0:000:00