Debat

Nytårstalen fra Anders Eldrup: Kriserne fortsætter i 2023, men nye muligheder byder sig

NYTÅRSTALE: I det nye år er klima-, energi-, og forsyningsproblemerne i EU – især på kort og mellemlangt sigt – mange. Men Danmark er på mange måder i et ”smørhul” af muligheder. Der dog er brug for beslutsomhed og handlekraft. Vi har ryggen mod muren, skriver Anders Eldrup.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Anders Eldrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Årsskifter er en god anledning til at gøre status og reflektere. Og dette årsskifte mere end sædvanligt.

Store udfordringer tårner sig op. Og nye muligheder åbner sig.

Klimakrisen
Vi taler meget om klimakrisen og sætter mål, men handling følger ikke i tilstrækkeligt omfang med.

Paradoksalt, for vi har allerede de fleste af de nye teknologier, der skal føre til omstilling af energisektoren: Vindmøller på land og på havet, solceller, biogas, geotermi, energieffektivisering, brint (Power-to-X)... Og den nødvendige kapital er til stede med stor investeringskapacitet i den private sektor.

Hovedproblemet er flaskehalse i bureaukratiet og udvikling af de nye rammevilkår.

Vi må snarest finde løsninger på det.

Forsyningskrisen
Den ulykkelige krig i Ukraine har ført til stop for russisk gas. EU er traditionelt storimportør af energi med Rusland som den største leverandør.

Tilmed har den russiske gas været forholdsvis billig og dermed understøttet konkurrencekraften i europæisk erhvervsliv. Den tid er slut. Fred i Ukraine vil ikke føre til genoptagelse af den russiske gaseksport. Vi må finde nye veje.

I store dele af Europa er forudsætningerne i undergrunden gode. Den mulighed burde vi allerede have udnyttet. Det gjorde vi kun i begrænset omfang. Nu handler det om at komme i gang

Anders Eldrup

En voldsom udbygning med sol og vind er en vigtig del af den langsigtede løsning. EU har sat ambitiøse mål: 150 Gigawatt havvind i Nordsøen og 50 Gigawatt i Østersøen. Det vil hjælpe – både på klimaproblemet og forsyningsproblemet. Men det tager tid.

Store mængder sol og vind kan producere store mængder strøm. Noget bruges direkte af virksomheder og husholdninger. Og en del af strømmen omformes via elektrolyse til grøn brint – og de nye grønne brændstoffer i form af metanol, ammoniak med videre.

Geotermi kan yde et bidrag til opvarmningen i EU. I store dele af Europa er forudsætningerne i undergrunden gode. Den mulighed burde vi allerede have udnyttet. Det gjorde vi kun i begrænset omfang. Nu handler det om at komme i gang.

Overskudsvarme fra de industrielle processer kan vi udnytte meget bedre. Nu haster det – både af hensyn til forsyningssikkerhed og klima.

Energieffektivisering er stadig et forsømt område. Her kan der også gøres meget mere, både til gavn for både klima og forsyningssikkerhed.

EU's konkurrenceevne og velstand
EU har som nævnt hidtil været begunstiget af rigelig og forholdsvis billig russisk energi. Den epoke er slut.

Både af hensyn til klimaet, forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen må vi sætte fuld fart på omstillingen. Der er brug for beslutsomhed og handlekraft. EU har ryggen mod muren

Anders Eldrup

Indtil de langsigtede løsninger med vind, sol, brint med videre er på plads, må vi klare os med ”halvgode” løsninger for at sikre de nødvendige forsyninger, blandt andet i form af flydende gas (LNG). Det er en forholdsvis dyr energiform, som vil gøre det dyrere for europæisk erhvervsliv at producere. Til sammenligning er USA storproducent af olie og gas og dermed i en noget gunstigere position.

På toppen af det kommer, at de to store konkurrerende økonomiske blokke – USA og Kina – begge har iværksat handelsdiskriminerende ordninger, som favoriserer egne virksomheder.

Vi ser det tydeligt i USA, hvor Inflation Reduction Act (IRA) giver stor og målrettet støtte til amerikanske virksomheder. Det vil gøre livet vanskeligt for mange europæiske virksomheder. Her ligger en betydelig risiko for beskæftigelses- og velstandsudviklingen i EU-området. En ny CO2 told (CBAM) i EU kan måske være et lille plaster på såret. Men det løser ikke problemet.

Tre tunge problemer
Ved indtræden i det nye år står vi over for tre tunge problemer:

  1. Vi har ikke tilstrækkelig fremdrift mod at løse klimaproblemet.
  2. På kort- og mellemlangt sigt har EU store energiforsyningsproblemer. Afhjælpningen af disse vil i mange tilfælde modvirke klimaproblemet.
  3. På kort- og mellemlangt sigt står vi i EU over for forhøjede energiomkostninger, som vil belaste europæiske virksomheders konkurrenceevne. Det forstærkes af konkurrenceforvridende ordninger i USA og Kina, som vil vanskeliggøre europæisk eksport og skabe risiko for arbejdsløshed og sociale spændinger.

Det er svære og kritiske problemer. På kort sigt er der ingen nemme løsninger.

Omstillingen til fossilfri og billigere energi vil på længere sigt afhjælpe problemerne.

Både af hensyn til klimaet, forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen må vi sætte fuld fart på omstillingen. Der er brug for beslutsomhed og handlekraft. EU har ryggen mod muren.

I 2023 må vi vise, at vi både vil og kan tackle udfordringerne.

Tre nye muligheder

  1. Da olie- og gasressourcerne i Nordsøen blev fordelt i sin tid, var Danmarks andel relativt beskeden, for eksempel sammenlignet med Norge. Nu handler det om at sætte havvind op i Nord- og Østersøen. Her er Danmark fra naturens hånd begunstiget. Vi har meget havterritorie, og det er velegnet til vindmøller. Det er en mulighed vi skal udnytte, så vi producerer væsentlig mere energi, end vi selv skal bruge og dermed sikrer, at Danmark bliver en energieksporterende nation. Det kræver, at vi griber den nye mulighed.
  2. Fremtidens energiforsyning vil kræve en ny infrastruktur: elkabler, transmissionsledninger, brintrør med videre. Dem der tidligt tager affære og bygger den fremtidige energiinfrastruktur, står stærkt. Den mulighed skal vi udnytte.
  3. Fremtidens energi kommer i form af el, brint og kilder til opvarmning. På alle tre områder har vi en stærk position. Men for at udnytte potentialet fuldt ud mangler vi en samlet energiplan: Hvor skal rør og ledninger gå, skal vi satse på at bruge den rigelige energi fra Nord- og Østersøen selv, eller skal vi sælge en god del af den til nabolandene, skal vi bygge nye industrier i Danmark baseret på grøn brint?

Ved indtrædelsen i 2023 er problemerne i EU – især på kort og mellemlangt sigt – mange, men Danmark er på mange måder i et ”smørhul”.

Det er vigtigt, at vi udnytter de nye muligheder.

Godt nytår - og god arbejdslyst!

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00