R: Klog kystsikring kræver en plan

Af Lone Loklindt
MF og miljøordfører for De Radikale

Uden skelen til økonomien vil Pia Adelsteen (DF) fulgt op af Henrik Høegh (V) til at finansiere kystsikring på samme vilkår overalt i landet, og det uden først at have et samlet risikobillede. 

Der er i det hele taget en del selvmodsigelse i blå bloks holdning til planlægning og kystbeskyttelse. 

Som det fremgik af klimaforskernes rapport fra efteråret, vil lange strækninger af de danske kyster blive ekstra udsat i fremtiden, fordi klimaforandringerne betyder flere og kraftigere storme, der æder af kysten. 

Derfor er flere og flere med ejendom langs kysterne udfordret. Og spørgsmålet er, om det alene er deres eget problem. 

Jeg mener, det statslige ansvar skal prioriteres nøje ud fra en helhedsbetragtning. Vi må have en plan.

Løsningen er hverken, at staten kystsikrer hele Danmark, eller at vi giver køb på vores strandbeskyttelse. Lad os tale om en fornuftig kortlægning og planlægning for de danske kyster med udgangspunkt i de bestående værdier, frie kyster og attraktive kystbyer.

Lone Loklindt
MF og miljøordfører for De Radikale

Strandene er for alle
Lige nu er Kystdirektoratet i gang med den statslige kortlægning, som skal give overblik og vise, hvor man bør kystsikre, både af hensyn til beboere og fremtidige investorer. 

Det er oplagt, at kystsikre vores byer, infrastruktur og kulturarv, samt de kyststrækninger på Vestkysten, hvor en kraftig erosion vil kunne forårsage samfundsøkonomiske tab. Men derudover skal vi have frie kyster i Danmark, og vi skal lade naturen råde. 

De frie kyster er vores stolthed, og målinger viser, at det både er noget, danskere og udenlandske turister lægger meget vægt på. Desuden kan kystbeskyttelse ét sted betyde, at strømmen langs kysten ændres, så samme problem blot opstår længere nede af kysten. 

Strandbeskyttelsen, som holder stranden og klitterne fri for ny bebyggelse, er en slags kystsikring på land. Kysterne er vores vilde natur, og her, hvor øjet kan vandre, og alle har adgang. Vi vil ikke som for eksempel visse steder i Tyskland indhegne strande og kræve penge af folk, som får lov at bade her. 

Den danske strandbeskyttelse er unik, lige for alle og fastlagt på matrikelniveau og skrevet ind i tingbogen. Den betyder, at ingen kan kapitalisere vores strande, men at alle er velkomne her. 

Og ja - beskyttelsen betyder et nej til, at man kan bygge i strandkanten. Det er et vigtigt princip for Radikale Venstre, og eneste undtagelse er den aftale, som er lavet med V og DF om på forsøgsbasis at etablere op til 10 projekter ved de danske kyster.

Behov for fornuftig planlægning
Når nu mange lande omkring os bebygger deres strande, er det måske også i et turist og vækstperspektiv her, vi skal tænke fremad. 

Vi har netop det, som mange omkring os er ved at ødelægge: frie kyster og åbne strande. 

Kystturisterne siger generelt, at de er meget glade for kystnaturen. Men de savner måske toiletter, og de savner et mere attraktivt bymiljø i kystbyerne. 

Toiletter er ikke noget problem og kan bygges inden for gældende lovgivning. Det samme gælder for bymiljøet, hvor planopgaven dog er noget større. 

Det koster at planlægge attraktive kystbyer og spændende byliv. Men det er en opgave, der er værd at prioritere for både lokalbefolkning og turister. 

Derfor skal vi tænke os grundigt om, når det handler om vækst og turisme i yderområderne. 

Vi kan ikke med den ene hånd sige ja til byggeri i vandkanten og med den anden hånd forsøge at tiltrække turister fra hele verden med billeder af ubebyggede strande. 

Og vi kan ikke med den ene hånd svække strandbeskyttelsen, så flere kan bygge ved vandet, og med den anden hånd råbe, at staten har et ansvar, når stormene æder af kysten, og huse falder i vandet. 

Løsningen er hverken, at staten kystsikrer hele Danmark, eller at vi giver køb på vores strandbeskyttelse. 

Lad os tale om en fornuftig kortlægning og planlægning for de danske kyster med udgangspunkt i de bestående værdier, frie kyster og attraktive kystbyer. 

Og det kan man faktisk sagtens gøre med den eksisterende planlov.