Radikale: Gør kommunernes klimaindsats til en skal-opgave

Af Bjørn Olsen (R)
Medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og formand for skrivegruppen for Radikale Venstres bæredygtighedsprogram
Størstedelen af landets kommuner er nu via Realdanias DK2020-projekt gået aktivt ind i klimakampen med handlingsplaner, der skal sikre, at de lever op til Parisaftalen. Deres initiativ er forbilledligt. Tiden er nu inde til at løfte kommunernes klimaindsats op til en skal-opgave, hvor kommunerne samtidig får flere ressourcer og bedre muligheder for at drive den grønne omstilling.
Kommunerne har en uendelig vigtig rolle i klimakampen. De er landets største bygningsejer. De ejer energiforsyningerne og kan facilitere omlægningen af energiforsyningen. Og – som det måske allervigtigste - er det lokalt, man kan engagere borgerne og virksomhederne på en meningsfuld måde, hvor alle får mulighed for at blive inddraget, og hvor løsningerne tager hensyn til de særlige forhold, der nu engang er lokalt.
Det er med andre ord kommunerne, der har de bedste forudsætninger for at sikre den folkelige forankring af den grønne omstilling, når der skal samarbejdes med lokale virksomheder, placeres vindmøller, etableres vilde naturområder, osv. osv.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Kampen med den kommunale virkelighed
Kommunerne viser med DK-2020-projektet, at viljen er der. Men så længe det ikke er en skal-opgave, vil det flotte initiativ alt for nemt ende som en måske-når-vi-har-budget-til-det-opgave. DK2020-initiativet vil før eller siden skulle kæmpe med den kommunale virkelighed, og det er en ulige kamp, for det giver ikke stemmer på samme måde som en ny kunstgræsbane.
Netop derfor bør vi styrke kommunerne og deres arbejde med at gennemføre den grønne omstilling.
DK2020-initiativet vil før eller siden skulle kæmpe med den kommunale virkelighed, og det er en ulige kamp, for det giver ikke stemmer på samme måde som en ny kunstgræsbane.
Bjørn Olsen (R)
Medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og formand for skrivegruppen for Radikale Venstres bæredygtighedsprogram
Det er oplagt at tage udgangspunkt i det arbejde, kommunerne selv har sat i gang via Realdanias DK2020-projekt. I alt 66 af landets kommuner har foreløbig tilmeldt sig projektet, og flere er på vej.
DK2020-projektet støttes kommunerne i arbejdet med at udvikle klimahandlingsplaner, som går på tværs af transport, landbrug, energi, bygninger, byudvikling og kommunens egne biler og ejendomme, og som dækker hele kommunen som geografisk område. Det er handlingsplaner, der lever op til Parisaftalen, og som gør kommunerne CO2-neutrale senest 2050 med konkrete delmål undervejs.
I et parallelt spor udarbejdes der klimatilpasningsplaner. Alt sammen med hjælp og sparring fra den grønne tænketank, Concito, og C40, som er det internationale netværk af klimabyer, der arbejder målrettet for en bæredygtig fremtid.
Større frihed
Ved at løfte dette samarbejde til en skal-opgave vil kommunerne få det rygstød, der skal til – både økonomisk og politisk. Det vil samtidig forpligte kommunerne yderligere, og det vil sikre fælles standarder af høj kvalitet og målemetoder på tværs af landet, som gør det muligt at analysere og fremme best practice.
Med en ramme som DK2020 bliver det nemmere at målrette flere ressourcer til særlige områder af kommunernes indsatser og dokumentere effekten. Det kan være investeringer i grøn varme, CO2-reducerende løsninger i byggeriet, smart data til bedre energiudnyttelse, mere natur, grønnere infrastruktur, partnerskaber med virksomheder, mere støtte de grønne initiativer i lokalsamfundene, der er med til at sikre forankringen, osv.
Der er så meget at tage fat på. Og der er brug for det. Der er også brug for, at kommunerne får større frihed til at afprøve nye grønne løsninger, der kan blomstre lokalt.
En vellykket grøn omstilling forudsætter lokal forankring. DK2020-projektet er med til at give håb om en stærk dansk klimaindsats. Men tiden er inde til at løfte kommunerne, så vi kan få endnu flere lokale løsninger i spil i kampen mod klimaforandringerne.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet














