Jacob Herbst
Christel Teglers
Henning MortensenRegeringen udpeger nye medlemmer til styrket Cybersikkerhedsråd

Siden Cybersikkerhedsrådet blev stiftet i 2019 er interessen for dets emnefelt kun steget. Nu har regeringen udpeget 19 medlemmer til den forlængede periode 2024 - 2027.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
"I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det helt centralt at have fokus på at højne cybersikkerhedsniveauet i hele samfundet. Det arbejde skal Cybersikkerhedsrådet bidrage aktivt til med en række kompetente medlemmer, hvis ekspertise og indsigt spænder bredt," udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
I forbindelse med udpegelsen af det nye Cybersikkerhedsråd er der foretaget ændringer ledelsesstrukturen, så der fremadrettet vil være én forperson mod tidligere, hvor formandskabet var delt mellem Digitaliseringsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed og en repræsentant for rådets private organisationer.
Cybersikkerhedsrådet vil have til opgave at bidrage til arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi og at styrke udviklingen af danskernes cyberkompetencer.
Som en del af rådets nye arbejdsopgaver vil der være fokus på at højne den digitale sikkerhed i erhvervslivet med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.
"Vi lever i en tid, hvor cybersikkerhed er vigtigere end nogensinde. Jeg er glad for, at vi nu får et nyt og styrket Cybersikkerhedsråd, der virkelig har føling med den digitale sikkerhed i erhvervslivet. Vi lever i høj grad af vores høje digitaliseringsniveau, men det er kun muligt, så længe vi er tilstrækkeligt sikre," udtaler digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).
Cybersikkerhedsrådets medlemmer 2024 - 2027 er:
- Jacob Herbst, teknologichef, Dubex (forperson)
- Christel Teglers, partner, Kromann Reumert
- Claus Westergaard Kraft, direktør, TDC Erhverv
- Finn Vagner, administrerende direktør, Danish Cloud Community
- Frederik Lilløre Jæger, chef for informationssikkerhed, Ørsted
- Gert Læssøe Mikkelsen, chef for sikkerhedslaboratoriet, Alexandra Instituttet
- Henning Mortensen, formand, Rådet for Digital Sikkerhed
- Henrik Grubak, it-afdelingsleder i Cyberdivisionen og næstformand i HK Forsvarets Landsklub
- Ingrid Colding Jørgensen, stedfortrædende chef for informationssikkerhed, Novo Nordisk
- Jacob-Steen Madsen, chef, DKCert
- Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet
- Karsten Brinkmann, chef for informationssikkerhed, TDC NET
- Klaus Larsen, it-direktør, Region Nordjylland
- Kristina Skovdal, direktør i Koncern It, Københavns Kommune
- Lotte Pape Topholt, it-chef, Eurowind Energy
- Per Jensen, næstformand, Forbrugerrådet Tænk
- Pia Strehmel, chef for sikkerhedsrisiko, Nordea
- Sarah Aalborg, chef for informationssikkerhed, Tivoli
- Shayma Yassen, leder, team for cyberrisiko og modstandsdygtighed, Deloitte
Rådet vil blive sekretariatsbetjent af Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde





















