Regeringen vil skære boligjobordningen med 350 millioner kroner

FINANSLOV: Boligjobordningen skal være permanent, kun gælde serviceydelser, og man skal have mere ud af sit fradrag. Det er regeringens ambitioner for ordningen, som står til at blive kraftigt beskåret. Fradraget på håndværksregninger skal afskaffes til stor ærgrelse for byggeriet.

Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til at fjerne fradraget på håndværksregninger til grønne forbedringer.
Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til at fjerne fradraget på håndværksregninger til grønne forbedringer.Foto: /ritzau/Kim Agersten
Kasper KaasgaardSøren Elkrog Friis

Det er misvisende, hvis regeringen siger, den vil hente inspiration fra Sverige.

Bo Sandberg
Cheføkonom, Dansk Byggeri

Regeringen lægger op til at fjerne håndværksdelen af det såkaldte håndværkerfradrag.

Det har udgjort den største udgift af det, der retteligt hedder boligjobordningen. Når regeringen foreslår at målrette den mod serviceydelser som rengøring og børnepasning, står statskassen derfor til at spare flere hundrede millioner kroner.

I 2016, som er de nyeste tal, kostede boligjobordningen det offentlige 530 millioner kroner, mens tallet året før var omkring 1 milliard.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 - et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs - eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form - denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 - støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form har ordningen fået en mere grøn profil. Det er sket ved at splitte fradraget i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til serviceydelser er på 6.000 kroner, mens der gives fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Siden 2011 er der ifølge Finans givet fradrag til en skatteværdi af 8,8 milliarder kroner.


Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00