Rektor: Kæden hopper af, når man giver 12-skalaen skylden for de unges mistrivsel

Man har igennem en årrække både politisk og internt i sektoren drøftet den eksisterende 12-skala – oftest med afsæt i de brede ungdomsuddannelser.
Og den seneste uge har da også budt på flere politiske forslag om alt fra fjernelse af -03, flere midterkarakterer og genindførelsen af 13-tallet.
Det er altid sundt at diskutere de skalaer, som vi bruger til at vurdere de unges præstationer. Det har for mig eksempelvis altid været helt uforståeligt, at eleverne kan få mindre end nul. Betyder det, at undervisningen har forringet elevernes faglige niveau?
Der, hvor kæden hopper af, er, når man undervejs giver karakterskalaen skylden for karakterpres, mistrivsel og alt muligt andet.
Martin Ingemann
Rektor, Egaa Gymnasium
Man kan også fint diskutere, om springet i midten af skalaen er for stort. At man med en nuancering af midtergruppen bedre kan differentiere mellem elevernes faglige niveau.
Nuancer glipper i karaktersystemet
Det er også korrekt, at formuleringerne bag den eksisterende skala bruger betegnelsen "fejl og mangler" i gradueringen.
Det blev indført som et forsøg på at præcisere kravene mere tydeligt, end det var tilfældet i den forrige skalas formuleringer.
Det kan man sagtens give en sproglig tilpasning, men i den daglige praksis handler det jo mest om, at sektorens dygtige undervisere formulerer feedbacken til elevernes videre arbejde i lidt mere konstruktive vendinger.
Men karaktersystemet er jo i sidste ende en standardisering af en meget bred elevgruppes faglige niveauer. Og hele ideen med karaktersystemet er at lave en forenklet kommunikation om elevens faglige viden og kompetencer.
I den transformation forsvinder der selvsagt en masse nuancer, og der vil også være en række egenskaber, som karaktererne ikke måler: dannelse, samarbejdsevner, handlemod og lignende.
En skala er altid en balance mellem nuancer og klarhed. Det vil også være tilfældet med en ny skala.
Skalaen skal drøftes af de rigtige grunde
Der, hvor kæden hopper af, er, når man undervejs giver karakterskalaen skylden for karakterpres, mistrivsel og alt muligt andet. Og at en ny skala blevet set som løsningen på de samme problemer.
Karakterpresset på de enkelte udskolings- og gymnasieelever kommer ikke fra skalaen, men fra alt det, som man politisk har bestemt, at karaktererne skal bruges til – og give adgang til.
Lad os endelig drøfte karakterskalaen, men lad os gøre det af de rigtige grunde.
Martin Ingemann
Rektor, Egaa Gymnasium
Karaktererne styrer adgangen til både de videregående uddannelser og til alle ungdomsuddannelser – fra 2030 endda i endnu højere grad, når karakterkravet til stx og hhx øges.
Samtidig har en række videregående uddannelser absurd høje adgangskrav. Jeg anerkender, at karaktererne på en række områder er en brugbar fordelingsmekanisme.
Men at en elev med 11,2 i snit har bedre forudsætninger for en uddannelse end en elev med 9,8, er jeg ikke helt sikker på. Hvis vi troede på det, så fjernede vi jo helt og aldeles kvote 2-optaget.
Presset på gymnasieeleverne og den betydning, det har i hverdagen, kommer ikke af karakterskalaen, men af elevernes ikke helt urimelige opfattelse af, at karaktererne afgør deres næste uddannelsestrin. Det handler ikke om snobberi, men om at fastholde muligheder. Det ændrer en ny skala ikke på.
Den diskussion er da langt vigtigere end selve skalaen. Og kunne vi så samtidig få aflivet traditionerne med afslutningskarakteren i huen og forældres SoMe-fejringer af karakteren fremfor det lange seje ved en uddannelse, så ville vi da allerede være kommet et stykke.
Lad os endelig drøfte karakterskalaen, men lad os gøre det af de rigtige grunde.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















