Schaldemose: Teknologivirksomhederne skal reguleres på EU-plan

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Det var en revolution, da vi i midt-80’erne begyndte at betale dagligvarer og andre indkøb med Dankortet, og vi dermed slap for at skulle have kontanter på os hele tiden.
Siden revolutionerede mobiltelefonen op igennem 90’erne og 00’erne vores dagligdag ved at sætte os i konstant og lynhurtig forbindelse med venner, familie og kolleger.
Samtidig frisatte internettet viden, effektiviserede vores arbejds- og produktionsgange og gjorde vores sociale interaktioner nemmere.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Men ligesom købmanden, hvor vi før købte varer med kontanter, betaler skat af sin fortjeneste, så skal de store multinationale teknologivirksomheder også betale deres skat, når de tjener fedt på, at vi handler hos dem og bruger deres tjenester.
De skal bidrage til de samfund, som de tjener penge i, fuldstændig på lige fod med alle andre.
Store virksomheder skal ikke kunne overføre deres fortjeneste fra Danmark til lavskattelande.
Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Lovgivning på EU-plan
Derfor er det vigtigt, at vi i EU bekæmper skattely og lukker mulighederne for kreativ skattetænkning.
Store virksomheder skal ikke kunne overføre deres fortjeneste fra Danmark til lavskattelande og dermed berøve os vores mulighed for at finansiere den ambitiøse grønne omstilling, som vi har brug for, drive vores hospitaler og uddanne dygtige lærere til vores skoler.
Her er det helt nødvendigt, at vi på EU-plan laver fælles lovgivning, og, ikke mindst at vi sørger for at håndhæve den, så de regler, som rammer fysiske butikker og mindre virksomheder, også gælder for de store teknologivirksomheder, som opererer over hele verden, og som har råd til at betale for jurister til at finde smuthuller i de enkelte landes love.
Margrethe Vestager har som konkurrencekommissær vist, at hun gerne lægger arm med Google, Apple og andre mastodonter, som ikke betaler deres til de europæiske samfund, eller som udnytter deres dominans til at tryne deres konkurrenter.
Derfor er jeg glad for, at hun nu også skal stå i spidsen for EU's digitalisering.
Hun bliver forhåbentlig garant for, at vi som europæere kan nyde godt af de digitale landvindinger, uden at vi skal overdrage magt og viden om vores privatliv til udenlandske selskaber, som ikke skyr nogen midler for at tjene penge på os.
Borgere skal kunne gennemskue teknologiske produkter
I dag bærer jeg og de fleste andre adgangen til alle digitaliseringens muligheder i lommen i form af vores telefoner.
På vej fra møderne i Europa-Parlamentet til min lejlighed i Bruxelles eller min familie i Danmark kan jeg følge med i, hvordan min søn har det på efterskolen, hvad der er seneste udvikling i Brexit-forhandlingerne i Storbritannien, og hvad dagsordenen er for mit næste møde i Europa-Parlamentets miljøudvalg.
Jeg kan også bestille min næste ferie eller betale mine regninger.
Det er en enorm effektivisering af vores hverdag, som ikke alene sparer os tid og penge, men som også sætter os i stand til at tale sammen på tværs af sproglige og geografiske skel. Teknologien bringer os tættere sammen og gør vores samfund mere effektive.
Men med effektiviseringerne kommer også en risiko.
Vores data, som vi samler på et sted i vores lomme, kan nemt høstes, sælges og udnyttes til formål, som vi som borgere ikke har nogen anelse om.
Derfor er det vigtigt, at vi politikere regulerer teknologivirksomhedernes opførsel, fuldkommen som vi gør det på alle andre områder. Købmanden skal fortælle kunderne, hvilket indhold der er i hans varer.
På samme måde skal det være nemt for borgerne at gennemskue indholdet af teknologivirksomhedernes produkter.
Sammen med mine kolleger i Europa-Parlamentet og forhåbentlig med Margrethe Vestager vil jeg kæmpe for, at det er borgerne og vores trygge og rige demokratiske samfund, der står i centrum for digitaliseringen, ikke multinationale virksomheders tørst efter profit.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Generationsskifte på Samsø: Energiakademi får ny direktør
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"
















