Styrelse: Regulering af vandsektoren hindrer ikke grøn omstilling

Af Jacob Schaumburg-Müller
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Gennem de seneste ti år har de danske vandselskaber gennemført effektiviseringer, samtidig med at de løser flere og flere opgaver inden for for eksempel grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning.

Det sætter efterårets debat om effektiviseringskrav, investeringsmuligheder og "økonomiske spændetrøjer" til forsyningssektoren i perspektiv.

Vi har set generelle påstande om, at effektiviseringskravene hæmmer både nødvendige investeringer, den grønne omstilling og den vandteknologiske udvikling. Men ti år med økonomisk regulering af vandsektoren viser det modsatte.

Der mangler ikke penge
Vandselskaberne har siden 2010 fået omkring én milliard kroner ekstra til at finansiere flere hundrede nye projekter indenfor blandt andet klima og miljø. Alt sammen betalt over vandregningen.

Der er vel at mærke tale om projekter, som den økonomiske regulering direkte understøtter. Vores prognoser tyder på, at antallet af den slags projekter, selskaberne kan søge ekstra midler til, vil fortsætte med at stige.

Vandselskaberne har siden 2010 fået omkring én milliard kroner ekstra til at finansiere flere hundrede nye projekter indenfor blandt andet klima og miljø. Alt sammen betalt over vandregningen.

Jacob Schaumburg-Müller
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Hertil kommer, at selskaberne i dag samlet set ligger inde med cirka 2,3 milliarder kroner i frie midler i form af henlæggelser. Tallet er baseret på selskabernes offentligt tilgængelige regnskaber fra 2018. Selskabernes direktører og bestyrelser kan overveje at investere dem, i stedet for at lade pengene ligge stille i deres selskaber.

Vandselskabernes direktører og bestyrelser kan herudover overveje at udnytte deres tilladte indtægtsrammer. Alene spildevandsselskaberne har i dag for 1,7 milliarder kroner luft i deres rammer. Alle selskaber udnytter med andre ord ikke fuldt ud deres nuværende indtægtsmuligheder.

Fald i produktivitet
Alle er enige om, at der er behov for en grøn omstilling af vandsektoren i Danmark, og at der hele tiden kommer nye opgaver til vandselskaberne, som også skal finansieres.

Det understreger behovet for, at de danske vandselskaber drives effektivt, så levering af rent vand og bæredygtig håndtering af spildevand og øgede mængder regnvand ikke bliver unødigt dyrt. Men effektive selskaber giver ikke sig selv.

De danske vandselskaber er naturlige monopoler, og monopoler er sjældent effektive. De kan drive deres virksomhed uden det konkurrencepres, der holder almindelige private virksomheder produktive og oppe på tæerne.

Tal fra blandt andet Danmarks Statistik viser, at forsyningssektoren i Danmark – herunder vandselskaberne – i perioden fra 2001 til 2015 ikke fulgte med produktivitetsudviklingen. Samlet set faldt dens produktivitet.

Det betyder, at virksomheder og forbrugere har betalt større regninger for deres forsyningsydelser – varme, el og vand – end nødvendigt.

Nødvendigt med kunstigt konkurrencepres
Netop derfor er det så vigtigt, at vandselskaberne er underlagt en økonomisk regulering, som det har været tilfældet siden 2010.

Reguleringen indebærer, at Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, benchmarker og fastsætter indtægtsrammer for hvert enkelt selskab.

Dermed skabes et kunstigt konkurrencepres, som tilskynder selskaberne til hele tiden at have fokus på deres omkostninger – og følge med produktivitetsudviklingen i resten af samfundet.

Det handler ikke kun om at bringe omkostningerne ned her og nu, men om hele tiden at vælge de løsninger, der i det lange løb sikrer effektive selskaber.

Og ofte er grønne løsninger de samme som de mest effektive løsninger – for eksempel når der investeres energieffektivt.