Tænketank: Her er tre anbefalinger til sammensætningen af de kommunale forsyningsbestyrelser

I Tænketanken Brundtland har vi tidligere undersøgt de kommunale forsyningsbestyrelser, og vi har tre anbefalinger, man bør tage med sig, når de nye bestyrelser bliver sammensat.

Det drejer sig særligt om aktivt ejerskab, større diversitet og flere IT-færdigheder i bestyrelsen.

På mange måder står det godt til i de kommunale forsyningsbestyrelser. Tre ud af fire bestyrelsesmedlemmer har ledelseserfaring, 81 procent har erhvervserfaring fra relevante brancher og halvdelen har en direkte relevant uddannelse for forsyningssektoren.

Kommunalpolitikere i bestyrelserne

De kommunale bestyrelser har dog også været under kritik de seneste år. Dansk Erhverv har blandt andet tilkendegivet, at de gerne så, at kommunalpolitikerne skal forbydes i at være til stede i de kommunale forsyningsselskaber.

Tidligere undersøgelser har vist, at kun omkring en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne i de kommunale vand- og fjernvarmeselskaber er lokalpolitikere.

Men det ville være en fejl, hvis man lyttede til kritikken og gik helt uden om lokalpolitikerne, når de nye forsyningsbestyrelser bliver sammensat.

Først og fremmest er kommunalpolitikerne vigtige repræsentanter fra det omgivende lokalsamfund, som forsyningsselskabet i sidste ende arbejder for. Denne demokratiske kontrol og indflydelse kan være afgørende.

De Økonomiske Råd har blandt andet vurderet, at vandselskabernes demokratiske ejerform kan have en positiv påvirkning på deres effektivitet:

“Vandselskaberne er dog kommunalt- eller forbrugerejede. Der kan derfor argumenteres for, at selskaberne er underlagt et pres fra forbrugerne – enten indirekte eller direkte – for at mindske udgifterne,” som der står i Dansk økonomi efterår 2025.

Bestyrelserne går glip af mange vigtige ressourcer og perspektiver, når diversiteten er lav.

Hhv. konsulent og vicedirektør i Tænketanken Brundtland
Lasse Skou Lindstad og Maj Baltzarsen

Forskning fra Danmark, Sverige og Tyskland peger blandt andet på, at demokratiskejede fjernvarmeselskaber har lavere forbrugerpriser end kommercielle selskaber.

Og på tværs af EU har demokratiske forsyningsselskaber allokeret en signifikant højere andel af deres investeringer til grøn energi end de kommercielle forsyningsselskaber.

Ejerskabet betyder med andre ord noget. Men hvis ejerne ikke sidder med i bestyrelsen, så må vi forvente, at ejerskabspresset bliver svagere, fordi de kommunale ejere i mindre grad engagerer sig og monitorerer, at selskabet lever op til borgernes forventninger.

Derfor bør lokalpolitikerne også sidde med i bestyrelsen, og samtidig bør alle kommuner også tilstræbe at udvikle ejerskabsstrategier, der sætter en klar retning for prioriteterne i deres forsyningsselskaber.

Dermed kan man være med til at sikre, at det demokratiske ejerskab bliver brugt til at levere konkrete resultater.

Mere IT-erfaring og diversitet

Når vi kigger på tværs af de kommunale bestyrelser, er der to andre ting, som man kan lægge mærke til.

Dels er der relativt få, der har en beskæftigelsesmæssig baggrund inden for IT.

Undersøgelsen tager ikke højde for alle dem, der efterfølgende har taget kurser, men det kan være et pejlemærke om, at man skal gøre mere for at udvælge bestyrelsesmedlemmer, der har kendskab til det digitale. Særligt i lyset af at cybertruslen mod vores kritiske infrastruktur er voksende.

Herudover går bestyrelserne glip af mange vigtige ressourcer og perspektiver, når diversiteten er lav. I de kommunale bestyrelser er 22 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, og omkring tre procent har anden etnisk baggrund end dansk.

Det ligner ret meget det mønster, vi også ser i det øvrige erhvervslivs bestyrelser, men der er uden tvivl plads til forbedring.

Det er særligt vigtigt i den demokratiske forsyningssektor, fordi det har betydning for forsyningsselskabernes demokratiske legitimitet, at de afspejler og repræsenterer de mennesker, som de ejes af og arbejder for.

Der er med andre ord nok at tage fat på. Investeringer i grøn energi, bedre beskyttelse mod cyberangreb og stabile priser afhænger af, hvem der tager plads ved bordet.

Det demokratiske ejerskab giver kommunerne en særlig mulighed for at forme udviklingen, men det har kun værdi, hvis det bliver brugt aktivt. Bruges det klogt, står forsyningsselskaberne endnu stærkere i de kommende år.