Bliv abonnent
Annonce
Debat

TDC-direktør: Internetforbindelsens navn er ligegyldigt

Foto: Colorbox
23. marts 2017 kl. 01.30

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stig Pastwa
Koncernfinansdirektør, TDC Group

I Danmark har vi gode internetforbindelser. Det har vi fået gennem en udbygning af vores netværk igennem mange år. Det har krævet store investeringer i den teknologi, vi lægger i jorden, og det vil det også kræve fremover. Det vil det for os i TDC Group og for vores konkurrenter på markedet.

For at investere rigtigt er det vigtigt, at vi også udnytter de netværk, vi allerede har i Danmark. Lige meget hvilket selskab, der har gravet det ned, og lige meget hvilken teknologi der ligger i jorden. Jeg tror ret beset, at forbrugerne er ligeglade med, om det er det ene eller andet kabel, der ligger i jorden, når blot de kan få hurtigt internet ind i deres hjem eller virksomhed.

Moderniseringen skal bestå af åbne net
Regeringen vil modernisere teleforliget fra 1999 og har i sit regeringsgrundlag indskrevet en målsætning om god (mobil- og) bredbåndsdækning i hele Danmark. Den ambition deler vi i TDC Group, og den arbejder vi for hver dag.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Jeg glæder mig over, at regeringen skriver, at ”udspillet skal understøtte en markedsbaseret og teknologineutral udrulning”, for dermed kan vi, hvor det er muligt, udnytte eksisterende teknologier og netværk til at øge hastigheden og forbedre dækningen for danskerne, hvad enten det er via telefon-, tv- eller fiber-kabler. Dermed kan vi investere bedre, hvor det giver mening

Hvad der til gengæld ikke giver mening, er, hvis hvert eneste selskab begynder at udrulle kabler parallelt med hinanden og grave fortovet op flere gange. Investeringerne i branchen er faldet markant over de senere år, og derfor skal vi ikke bruge de tilbageværende investeringer på ”dobbelt-forbindelser”.

skidt med, hvad internetforbindelserne hedder, bare de er hurtige og stabile. Det er vejen til et digitalt Danmark.

Stig Pastwa
Koncernfinansdirektør, TDC Group

Derfor foreslår vi en målsætning om åbne net i hele Danmark. Når Folketinget skal vedtage et nyt teleforlig, bør alle infrastrukturejere, herunder også lokale og regionale selskaber, fremover og i langt større omfang kunne pålægges at give adgang til, at andre tjenesteudbydere på rimelige og gennemsigtige vilkår kan levere hurtige internetforbindelser til danskerne via de eksisterende netværk.

På den måde kan vi investere fornuftigt i danskernes digitale fremtid og langt bedre og hurtigere sikre hurtigt internet til alle. Så skidt med, hvad internetforbindelserne hedder, bare de er hurtige og stabile. Det er vejen til et digitalt Danmark. I hele Danmark.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026