TDC: Nyt teleforlig skal sikre digitale investeringer

Af Stig Pastwa
Koncernfinansdirektør i TDC Group
I TDC Group sigter vi mod, at et moderniseret teleforlig overordnet set skal sikre, at der vil blive investeret flere penge i digital infrastruktur.
Vi er helt enige i regeringens ambition om, at Danmark også fremadrettet skal være førende teknologisk og have en god mobil- og bredbåndsdækning i hele landet. Det arbejder vi for hver dag. Men det kræver også, at rammerne er til stede, for at vi kan gøre vores del.
Stort fald i investeringer
Telebranchens investeringer er faldet med over 30 procent siden 2008 – og markant mere, hvis man fraregner TDC Groups investeringer, der de seneste år har været på allerhøjeste niveau i Europa.
Send en mail til debat@altinget.dk
Branchens samlede investeringsniveau er bekymrende, og derfor bør regeringen forbedre reguleringerne på en række punkter.
Der bør være fokus på sikring af stabilitet og forudsigelighed i regulering, hvilket er afgørende for branchens lange investeringshorisont. Forbedringer i reguleringen vil føre direkte til investeringer i digital infrastruktur.
Vi investerer i TDC Group 10 millioner kroner i digital infrastruktur hver dag året rundt, men fremtiden kommer også til at kræve massive investeringer.
Stig Pastwa
Koncernfinansdirektør, TDC Group
Man kan hæve de regulerede engrospriser på bredbåndsmarkedet og ophæve reglerne om lang afskrivning på investeringer i digital infrastruktur, som eksempler på forbedringer af investeringsklimaet.
Vi har alle en fælles interesse i, at danskerne har bedst mulige mobil- og bredbåndsdækning. Vi investerer i TDC Group 10 millioner kroner i digital infrastruktur hver dag året rundt, men fremtiden kommer også til at kræve massive investeringer.
5G kræver langt flere master
Jeg tænker ikke mindst på opgraderingen af mobilnettet til 5G, som vil give endnu hurtigere mobilt internet med øget stabilitet, lavere responstid og større sikkerhed og bane vej for f.eks. Internet of Things (IoT). Også regeringen ønsker, at Danmark bliver et 5G-land.
For at sikre at det sker, og at det sker hurtigt nok, foreslår vi, at pengene fra de kommende 5G-frekvensauktioner (licenser til at udbyde mobiltelefoni, red.) bruges på digitaliseringstiltag som f.eks. udrulning af velfærdsteknologi, IoT-projekter eller styrkelse af it-sikkerheden i kommunerne eller andre samfundsvigtige digitaliseringstiltag. På den måde understøtter man fortsat private, digitale investeringer, samtidig med at man foretager den nødvendige digitale udvikling af den offentlige sektor.
Derudover er det væsentligt at understrege, at udbygningen af 5G-nettet ikke kommer til at ske på én gang over hele landet, men vil ske gradvist. 5G-udrulning er ikke bare at skrue lidt på eksisterende master, men kræver langt flere master og et hidtil uset investeringsniveau. Ellers kommer det ikke til at ske – og slet ikke uden for byerne, hvor der er langt mellem husene.
Dækning fremfor penge i statskassen
Regeringen lægger i øvrigt op til at fastsætte ambitiøse dækningskrav ved kommende frekvensauktioner, hvor det kan være til gavn for borgere og virksomheder i områder med dårlig mobildækning.
Det er helt fint, men man skal huske proportionerne. For at sikre de ambitiøse dækningskrav må regeringen derfor være villig til at tjene mindre på frekvensauktionerne, så midlerne i højere grad bruges til investeringer i digital infrastruktur frem for at ende i statskassen.
Både dette forslag og forslaget om at geninvestere 5G-midler i digital udvikling er også helt i tråd med anbefalingerne fra det af regeringen nedsatte Digitalt Vækstpanel. Så der er er anbefalinger nok – nu er det bare om at komme i gang, så vi sikrer fremtidens digitale investeringer.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- Ét kabel er ikke nok. Svensk socialdemokrat vil skrotte alle nye elkabler til Danmark


















