Martin ÅgerupTidligere Cepos-direktør træder i Søren Pinds fodspor og melder sig ind i kampen om affaldssortering

Martin Ågerup er trådt ind i styregruppen i affaldsforeningen 1spand.nu, som kæmper for, at politikerne indfører central affaldssortering i Danmark.
Det skriver 1spand.nu i en pressemeddelelse.
Martin Ågerup følger dermed i hælene på Søren Pind, som indtrådte i bestyrelsen i februar.
"Jeg er stolt og beæret over at blive en del af 1spand.nu. Vi skal have en bedre affaldshåndtering, som ved hjælp af ny teknologi sørger for, at borgerne slipper for bøvlet med at sortere affald i mange affaldsspande," siger Martin Ågerup.
Bestyrelsen i 1spand.nu peger på, at Martin Ågerups indtræden i styregruppen "uden tvivl vil styrke vores indsats for, at politikerne sandler om og indfører central affaldssortering".
"Vi får brug for alle kræfter og for, at flere tager ansvar og melder sig ind, fordi kommunalvalget lurer lige om hjørnet. Vi vil arbejde hårdt for, at affaldshåndteringen bliver et centralt tema for vælgerne, som skal blive hørt og som — hvis nok går sammen om budskabet — kan rykke politiske hegnspæle," siger stifter og bestyrelsesformand Gunnar Kjems.
Martin Ågerup er uddannet økonom og økonomisk historiker fra universiteterne i Bristol og Exeter. Han var direktør i Cepos fra 2004 til 2023, hvorefter han blev medstifter af AI-virksomheden Popoulos Analytics.
1spand.nu er en folkebevægelse, der kæmper for at affaldssortering i Danmark bliver mere effektiv, præcis og bæredygtig. Inspirationen er lande som Norge og Holland, hvor affaldssorteringen foregår centralt og ikke som i Danmark, hvor den enkelte husstand sorterer.
{{toplink}
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Embedsværk forberedte Mette Frederiksen på at diskutere omstridte elkabler med Norge
Nyhedsoverblik

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

EU vil beskytte udvalgte industrier mod kinesisk og amerikansk dominans. Nu skal biler og vindmøller være "Made in Europe"





















