Tillid til drikkevandet, færre landbrugsdyr og udskiftning af naturgas: Organisationer giver indspark til regeringsforhandlinger
Den grønne omstilling rykker torsdag ind i lokalerne for regeringsforhandlingerne. Organisationer, der arbejder med klima, miljø og energi, giver her deres bud på, hvad der burde være i centrum for forhandlingerne på det grønne område.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistTorsdag og fredag er det grønne område for første gang et tema til regeringsforhandlingerne.
I Statsministeriet mødes partiernes forhandlere for – ifølge oplægget – at diskutere "klima, miljø, natur og grøn omstilling" og skal dermed for første gang siden valget forsøge at blive konkrete på de mange klima- og miljøambitioner, der blev luftet undervejs i valgkampen.
Langt de fleste partier er stadig en del af forhandlingerne. Kun Danmarksdemokraterne har meldt sig ud.