Trumps sejr har sendt forventningerne i bund. Men klimakampen har stadig brug for USA

Den nye Trump-administration vil sandsynligvis bede domstolene om at standse Biden-administrationens Inflation Reduction Act, også kaldet IRA, inklusive regulering af metan-udslip, indtil den nye Kongres ligefrem måtte finde på at ophæve lovene.

Dybt beklageligt i betragtning af, hvor vigtigt det er at få nedbragt metan-udslippene i gassektoren.  

Republikanerne i Kongressen har lovet at bruge den simple flertalsbudgetforligsproces, som demokraterne brugte til at vedtage IRA, til at presse konservative prioriteter igennem på skatteområdet, finansieret ved at skære dele af klimalovene væk – inklusive skatterabatterne til el-biler.

Måske Elon Musk får Trump på andre el-bils-tanker, men generelt må man forvente, at alle IRA-bestemmelser, der subsidierer grøn energi fremfor fossile brændstoffer, vil være i den nu republikanske kongres' kritiske søgelys.

Herunder ikke mindst vind både til lands og på havet, som både Trump og hans vicepræsident har udtalt mildest talt besynderlige, men kritiske ting om. 

Det er igen overladt til Europa at prøve at sikre fremdrift, så vi kan nå vores klimamål.

Morten Helveg Petersen
Formand, Synergi

I modsætning hertil vil bestemmelser, der kunne opfattes som pro-amerikanske – såsom udvinding af kritiske mineraler og næste generations atomkraft-teknologier – formentlig blive bevaret af en republikansk kongres.

Hvis denne dynamik faktisk holder stik, vil det kunne føre til fjernelse af de fleste af de incitamenter, der lå i IRA til at nedbringe drivhusgas emissioner, og som havde bragt USA på en kurs mod 40 procent reduktioner inden 2030. 

På energieffektivisering må det forventes, at den nye Trump-administration vil holde igen i forhold til udrulning af nye og progressive standarder for energibesparelser.  

Og det må forventes, at den nye administration hurtigt vil indgive en anmodning til FN om igen at trække USA ud af Paris-aftalen.

Trump-administrationen kan vælge at ignorere USA's klimaforpligtelser etableret under præsident Biden og nægte at indsende nye nationale mål, altså NDC'er.

Biden-administrationen havde ellers til hensigt at annoncere ambitiøse mål for 2035 før deadline i midten af februar.

Det er klart, at når den største økonomi i verden brat stopper med at bidrage til den globale klimakamp, sender det et signal, der buldrer hele kloden rundt.

Når amerikanerne forventeligt også trykker på bremsen i forhold til øvrige multilaterale klimainitiativer, som det globale metan-løfte og ambitionerne for vedvarende energi og energieffektivisering, så kommer det til at gå ud over klimaet.

Og det er endda på trods af, at industrien selv på mange måder er foran.

Eksempelvis opfordrede direktøren for ExxonMobil på klimatopmødet i Baku den kommende præsident til ikke at trække USA ud af Paris-aftalen, fordi virksomhederne har brug for langsigtede og stabile vilkår at arbejde under.

Trump vil formentlig være ligeglad. Desværre.  

Jeg har oplevet på forskellige klimatopmøder gennem årene, hvordan dynamikkerne ændrer sig, når amerikanerne ikke er med.

Dels er der ikke den fremdrift, der skal være, dels bliver meget overladt til kineserne, der kynisk spiller rollen både som offer og verdens største drivhusgas-udleder.

Så det er igen overladt til Europa at prøve at sikre fremdrift, så vi kan nå vores klimamål. En rolle, der bliver sværere og sværere at spille i takt med, at verdensøkonomien ændrer sig, og en ny verdensorden indfinder sig.

Vi har brug for amerikanerne – også i klimakampen.