Vandværker: Dyrt at gøre drikkevand til spekulationsobjekt

Af Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker

Det er godt, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) endelig har offentliggjort sin nye strategi for forsyningsområdet.

Det er godt for debatten, demokratiet og forbrugerne, at strategien er blevet tilgængelig, for så har vi et fælles udgangspunkt til at diskutere, hvad der skal ske med vores fælles vand, varme og affald.

Alle områderne er effektivt og professionelt drevet her i landet, og udlandet henter gerne inspiration hos os, netop fordi tingene fungerer godt her til lands. Men selvfølgelig kan vi effektivisere, for man kan jo altid gøre tingene bedre, så langt er vi enige med ministeren.

Der er dog lige et par ting omkring finansieringen, vi gerne vil gøre opmærksom på. For det kan blive dyrt, endda meget dyrt, at følge strategien, som lover effektiviseringsgevinster for omkring tre milliarder kroner alene på vandområdet.

Forbrugerne betaler prisen
Det lyder fint, når regeringen siger, at de vil give en almindelig familie 2.800 kroner mere om året, men både vi, en række eksperter og KL stiller spørgsmålstegn ved de store tal.

Gevinsten ved effektiviseringer bliver med andre ord ædt op mange gange af øgede renter. 

Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker

Tværtimod frygter vi, at forbrugerne kommer til at betale en høj pris, hvis planerne gennemføres.

Gør man vores drikkevand til et spekulationsobjekt og ophæver både hvile i sig selv-princippet og stoploven i kommunerne, som vil gøre det muligt for dem at sælge deres forsyningsselskaber, har danskerne virkelig grund til at føle sig utrygge.

For det vil betyde, at de samfundsvigtige opgaver, som løses på forsyningsområdet, fremover skal drives som en almindelig forretning. Og så skal der altså for alvor tjenes penge, for hvorfor skulle nogen ellers ville investere på området?    

Gevinster ædes af finansieringsomkostninger
Minister og regering siger, at de ikke vil blande sig i, hvem der ejer vandselskaberne, men de skaber med deres strategi rammerne for, at investorer vil kunne komme til at tjene penge på vand.

En sådan kommercialisering af vandet vil efter al sandsynlighed betyde, at kommunerne ikke længere vil kunne stille garanti for vandværkernes låntagning til investeringer, og så kan vandværkerne ikke låne til billige penge hos KommuneKredit.

Udover at det vil betyde dyrere lån, skal der også kunne ske en forrentning af egenkapitalen, som også skal kunne trækkes ud af selskabet, hvilket helt forståeligt vil kunne friste en økonomisk trængt kommune.

Danske Vandværker har lavet en foreløbig analyse af finansieringsomkostningerne, som vil lande på omkring 21 milliarder kroner, for det er store værdier, som skal refinansieres. Det vil altså koste 21 milliarder kroner at opnå effektiviseringer for 3,2 milliarder.

Gevinsten ved effektiviseringer bliver med andre ord ædt op mange gange af øgede renter.

Det er der vel ingen, som synes, er en særlig god forretning, og samtidig kan man vel kun gå ud fra, at det blive forbrugerne, som skal betale den regning?