Debat

Varmepumpeindustrien til kommunerne: Fjernvarme er ikke den bedste løsning for alle

Mange kommuner arbejder for at få flere boligejere over på fjernvarme, men fjernvarmeudrulningen er langsommelig, og der kan gå flere år, før den er en reel mulighed for mange, skriver Jens Bredning.

For nogle boligejere vil det både være billigere og grønnere med en varmepumpe, skriver Jens Bredning. Arkivfoto.
For nogle boligejere vil det både være billigere og grønnere med en varmepumpe, skriver Jens Bredning. Arkivfoto.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jens Bredning
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I den tidligere regerings udspil 'Danmark kan mere II' var det et krav, at alle kommuner inden udgangen af 2022 skal udarbejde en plan for, hvordan de gasforsynede områder kan overgå til grøn forsyning. Herunder hvorvidt husejere med olie- og gasfyr kan få fjernvarme eller vælge at skifte til en varmepumpe. Nu nærmer deadline sig, og kommunerne skal inden længe have udarbejdet en plan.

Imidlertid oplever jeg, at mange kommuner har barrierer for udbredelsen af varmepumper. Især når de selv har interesser i fjernvarmen i form af medejerskab eller bestyrelsespladser, er der en tendens til at fjernvarme favoriseres.

De fleste vil opleve en billigere varmeregning, hvis de skifter deres gasfyr ud med en varmepumpe

Jens Bredning
Direktør for Bosch Termoteknik og bestyrelsesmedlem i Varmepumpeindustrien

Et eksempel er den uensartede tilgang til lodrette boringer, hvor nogle kommuner søger rådgivning hos Cowi, der alt andet lige har store kommercielle interesser i fjernvarmen – og dermed ikke kan betragtes som uafhængige rådgivere. Det er ærgerligt, for selvom fjernvarme er godt, er det ikke altid den rette eller grønneste løsning for alle husstande.

Der er en integreret tro på, at fjernvarme altid er vejen frem. Måske skyldes det manglende oplysning. En undersøgelse, vi har foretaget i samarbejde med Norstat, viser, at 30% af boligejere er i tvivl om, hvorvidt en varmepumpe kan opvarme en bolig tilstrækkeligt. Ligeledes svarer 25%, at de er usikre på, om det er økonomisk fordelagtigt at få installeret en varmepumpe. Tallene indikerer, at der mangler oplysning om alternativer som varmepumper.

En varmepumpe kan betale sigFakta er, at fjernvarmeudrulningen er langsommelig, og at der for mange kan gå en del år, før fjernvarme er en reel mulighed – hvis det overhovedet bliver muligt, hvilket ikke er sikkert i alle yderområder.

Som kommune skal man derfor hellere medtage et alternativ som en varmepumpe i sin løsning. For nogle boligejere vil det både være billigere og grønnere med en varmepumpe. Dertil kommer, at ikke alle fjernvarmeværker i dag er grønne, men stadig baseres på fossil afbrænding, som vi ikke bør udbygge yderligere. 

En varmepumpe vil for mange kunne betale sig. Tilbagebetalingstiden er nemlig kort, og de fleste vil opleve en billigere varmeregning, hvis de skifter deres gasfyr ud med en varmepumpe.

Efterspørgslen på varmepumper er steget markant i 2021/2022, hvor branchen havde nogle flaskehalsproblemer på grund af den eksponentielle stigning. Siden er der investeret enorme summer i øget produktionskapacitet, så branchen er klar til at imødekomme efterspørgslen hurtigere.

Vi ved ikke, hvor længe energikrisen kommer til at strække sig, så det er nu, boligejerne har brug for en løsning. Ikke om fem år. Det er en varmepumpe en løsning på, ligesom det er en miljøvenlig investering. Det skal kommunerne huske på i deres varmeplaner.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Bredning

Direktør, Bosch Home Comfort, bestyrelsesmedlem, Varmepumpeindustrien
HD international business (CBS 2006)

0:000:00