Veltek: Klimahandlingsplanen forbigår smart sektorkobling

DEBAT: Folketinget fik den første del af klimahandlingsplanen i hus inden sommerferien. Planen mangler en intelligent tilgang til et fælles situationsbestemt energisystem, skriver Velteks direktør.

Af Per Rømer Kofod
Direktør, Brancheforeningen Veltek

Historien har vist sig ubarmhjertig, når efterfølgende generationer har stillet spørgsmål til fortidens politiske handlinger.

For eksempel da den danske regering i 1963 under forhandlinger med Norge overlod uforklarlige store dele af Nordsøens olieforekomster til nordmændene. Var der tale om en reel politisk beslutning, eller blev der truffet beslutning på et uoplyst grundlag?

Klimahandlingsplanen har fået mange velfortjente rosende ord med på vejen, men har også mødt kritik for ikke at fokusere nok på energieffektivitet, som reducerer behovet for energi.

Hvis Danmark vil være 100 procent CO2-neutral i 2050, skal fossile energikilder udfases. Derfor har udfasning af naturgassen stået øverst på klimadagsordenen. Men henover et coronapræget forår er udfasning af naturgassen gået hen og blevet til en nedlukning af naturgasnettet til rumopvarmning, så gasnettet fremover kun skal anvendes til procesvarme i industrien og til forsyning af andre energitunge formål.

Og nej, nedlukning af gasnettet står ikke beskrevet som et mål, men faktum er, at handlingsplanen indeholder redskaberne til en nedlukning i form af tilskud til de privatkunder, som frakobler sig gasinfrastrukturen og tilskud til privatkunder, som konverterer deres gasfyr til en varmepumpe. Dertil kommer, at politikerne har givet sig selv CO2-afgifter i baghånden, hvis de første redskaber ikke skulle virke.

Gasnettet er vigtigt for klimamål
Elektrificeringen er grundstenen i den grønne omstilling symboliseret ved vindmøller, solceller, varmepumper og elbiler. Elektrificeringens akilleshæl er, at hverken sol og vind ikke er 100 procent stabile energikilder, og i kombination med stigende elforbrug bliver Danmark i højere grad end i dag afhængig af importeret strøm fra norsk vandkraft, kulkraftstrøm fra Tyskland eller atomkraft fra Sverige og Storbritannien, hvilket giver den grønne omstilling et grimt skær af mørkegrøn. 

Nedlukningen af gasnettet til rumopvarmning og skrotningen af gasfyr i private boliger kan vise sig at være en fatal politisk beslutning. Ved energiaftalen fra juni 2018 var Folketinget enige om behovet for "et smart og fleksibelt energisystem", beskrevet som en smart sektorkobling mellem el-, varme- og gasnettet – indeholdende energifleksibilitet.

Det vil sige en intelligent tilgang til et fælles situationsbestemt energisystem, som automatisk tilpasser sig enhver given situation ud fra valgte prioriteringer som energipris, CO2-udledning, kapacitet i vores energisystem eller behov for import/eksport af energi.

Klimahandlingsplanen mangler denne intelligens, og yderligere er det planen at skære i det ene af de tre ben, som energiaftalen fra 2018 hviler på samtidig med udsigt til øget nationalt strømforbrug og belastning af vores elnet.

I stedet for tilskud til frakobling af gasnettet havde det givet mere mening at betale de samme forbrugere at beholde gasfyret og tilkoblingen til gasnettet, mod at de ændrer deres varmeinstallation til en gashybridvarmepumpeløsning, som i al sin enkelthed består af et gasfyr i kombination med en elektrisk varmepumpe og en varmestyring, der styrer, hvornår varmen skal komme fra henholdsvis varmepumpen og/eller gasfyret.

Udover at kunne levere energifleksibilitet vil det være muligt at installere mindre varmepumper og opnå højere energieffektivitet og mindre elforbrug, hvilket i sig selv giver plads til endnu flere varmepumper og elbiler i samme elnet.

Gashybridvarmepumper medfører således ikke færre varmepumper, men vil reducere importen af "ikke grøn strøm", fordi de kan understøtte elnettet med ydelser elforsyningsselskaberne køber.

Der vil således være en indtægtsmulighed for de grønne forbrugere, som stiller deres egen varmeinstallation til rådighed for samfundet til balanceringen af elnettet i lighed med principperne i deleøkonomi.

Danmark sænker den grønne overligger
En gashybridvarmepumpeløsning vil typisk nedbringe boligens gasforbrug med over 80 procent, da gasfyret kun vil dække op til 20 procent af varmebehovet målt over året, fordi varmepumpen bliver den primære varmekilde. Gashybridvarmepumper indfrier således til opnåelse af CO2-målet for 2030, afhængigt af hvor grøn strømmen til varmepumpen er i 2030.

Der er i dag iblandet 12 procent biogas i naturgassen og forventning til 30 procent i 2023. Med et markant lavere samfundsmæssigt gasforbrug vil denne andel i kombination med øget dansk produktion af biogas kunne stige til 100 procent grøn gas i gasnettet inden for ti til 15 år, hvilket er i overensstemmelse med de oprindelige politiske ønsker.

Christiansborg og mange borgere ønsker at iklæde Danmark den grønne førertrøje for at skabe danske arbejdspladser og for at vise vejen for andre lande. Derfor må det undre, at vi tilsyneladende som nation nu har valgt at sænke den grønne overligger, samtidig med at vi smider en gasinfrastruktur til en værdi af 55 milliarder kroner med forventet restlevetid på 50 år ud med badevandet. Endda en gasinfrastruktur, som er billig i vedligeholdelse sammenlignet med elnettet og som indeholder lagringskapacitet til grøn gas.

Det bliver hverken nutidens beslutningstagere eller skribenter, som skal skrive historien, men alene vores efterfølgere. Vi får at se, om de kan finde logikken bag nedlukningen af gasnettet samtidig med beslutningen om øget fokus og støtte til nye grønne gasarter.

Forrige artikel Noah: Klimaet er ligeglad med skrivebordsøvelser Noah: Klimaet er ligeglad med skrivebordsøvelser Næste artikel Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer
Folkemødet: Hjælpepakker redder os fra konkurs

Folkemødet: Hjælpepakker redder os fra konkurs

ØKONOMI: Coronakrisen fik aflyst Folkemødet 2020. Det giver underskud i kassen, men hjælpepakkerne holder foreningen bag festivalen flydende. Nu arbejder de frem mod næste års Folkemøde.