Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jakob Østergård Carstensen

Velux Fonden satser på bæredygtigt demokrati – henter ny udviklingskonsulent hos Rambøll

Jakob Østergård Carstensen bliver i sin stilling som udviklingskonsulent ansvarlig for implementeringen af Velux Fondens nye "visionsinitiativ". 
Jakob Østergård Carstensen bliver i sin stilling som udviklingskonsulent ansvarlig for implementeringen af Velux Fondens nye "visionsinitiativ". Foto: Velux Fonden
7. marts 2025 kl. 09.29

Velux Fonden opruster med nye kræfter inden for bæredygtighed og demokrati.

Det bliver Jakob Østergård Carstensen, der skal stå for at bringe ny energi ind i organisationen, efter han er tiltrådt den nyoprettede stilling som udviklingskonsulent. 

Det skriver Fonden selv i en pressemeddelse. 

Læs også

Carstensen kommer fra en stilling som markedschef hos konsulentvirksomheden Rambøll. 

Hos Velux Fonden bliver han som udviklingskonsulent ansvarlig for at gennemføre Fondens nye "visionsinitativ" om "demokratisk bæredygtighed".

"Frem mod 2030 vil Velux Fonden teste nye involverende tilgange til en retfærdig omstilling til et bæredygtigt samfund i samarbejde med forskere, praktikere og borgere," lyder det i pressemeddelsen. 

Selv udtaler hovedpersonen, at han ser frem til at være med til at forme det vigtige initiativ: "Den grønne omstilling er ikke kun en teknologisk og økonomisk udfordring, men også en social og demokratisk udfordring".

Jakob Østergård Carstensen er uddannet bachelor i europæiske studier fra Aarhus Universitet og har hertil en kandidat i organisatorisk innovation og entreprenørskab fra CBS. 

Han tiltrådte sin nye stilling i januar 2025.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026