Verdens Skove: Enhedslistens idé om en energiskov er bekymrende

Af Anders Morten Christoffersen
Formand, Verdens Skove 

Enhedslisten har foreslået en ny grøn fond. Forslaget fokuserer på at tage landbrugsjord ud af drift og omlægge det til at dyrke afgrøder eller skov, der skal bruges i energiproduktionen. Dermed er fonden mere fokuseret på klima end på natur. 

Danmarks Naturfredningsforening har berettiget kritiseret idéen for ikke at have nok fokus på naturen og på biodiversiteten, som er trængt og på tilbagetog i Danmark. 

Verdens Skove er meget enig i denne kritik og håber, at Enhedslisten vil lytte til biologerne og deres fagkundskab og klimaeksperter, når man går videre med idéen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hos Verdens Skove er det ideen om en energiskov, der gør os bekymrede over, at man tilsyneladende ikke sætter naturen først.

For det første giver det et indtryk af, at der hos Enhedslisten hersker den opfattelse, at biomasse til energi fortsat bør være en væsentlig del af den grønne omstilling.

Det er desværre ikke så god en idé, som vi troede for bare ti år siden. Biomasse til energi blev tidligere set som en vigtig del af omstillingen til en klimavenlig energiproduktion, men i dag ved vi, at al biomasse ikke er lige klimavenligt, da der bliver udledt CO₂ ved afbrænding af biomasse – nogle gange endda mere end ved afbrænding af kul. 

Hvis danskerne skal betale, skal der være fokus på natur, biodiversitet og rekreative værdier.

Anders Morten Christoffersen
Formand, Verdens Skove 

EL accepterer overforbrug af biomasse
I dag kommer godt og vel halvdelen af Danmarks såkaldte vedvarende energi fra træpiller og træflis, der især brændes af i vores kraftvarmeværker. Dette er mere end dobbelt så meget som den energi, vi får fra vindmøller, der reelt er en vedvarende energikilde. 

At brænde biomasse i så store mængder er stærkt problematisk, da det giver et markant og øget CO₂-udslip her og nu i forhold til eksempelvis naturgas og selv kul.

Især når der fyres med hele træer, som ellers kunne være blevet stående, eller store stammer og grene, der ellers ville være mange årtier om at rådne i skovbunden. Desuden reducerer det skovenes kulstoflager, som i Danmark er et af Europas laveste. 

Ved at foreslå en energiskov, som først reelt vil begynde at virke om 10 til 20 år, indikerer Enhedslisten, at de accepterer et uforholdsmæssigt højt forbrug af biomasse – også om 10 til 20 år. Det er et uheldigt signal i en tid, hvor der netop er fokus på biomassens mange negative konsekvenser. 

For det andet oplever vi, at den stigende brug af biomasse også presser flere af de sjældne og truede skovarter, som eksempelvis lever på og af dødt ved i de danske skove.

Den intensive drift af danske produktionsskove giver ikke levesteder til det naturlige plante- og dyreliv – de er så tætte og monotone, at selv haren må have en madpakke med derind.