Verdens Skove: Enhedslistens idé om en energiskov er bekymrende

DEBAT: Enhedslisten vil omlægge landbrugsjord for at dyrke afgrøder eller skov til energiproduktion. Det indikerer et accept af et for højt og skadeligt forbrug af biomasse, skriver Verdens Skoves formand.

Af Anders Morten Christoffersen
Formand, Verdens Skove 

Enhedslisten har foreslået en ny grøn fond. Forslaget fokuserer på at tage landbrugsjord ud af drift og omlægge det til at dyrke afgrøder eller skov, der skal bruges i energiproduktionen. Dermed er fonden mere fokuseret på klima end på natur. 

Danmarks Naturfredningsforening har berettiget kritiseret idéen for ikke at have nok fokus på naturen og på biodiversiteten, som er trængt og på tilbagetog i Danmark. 

Verdens Skove er meget enig i denne kritik og håber, at Enhedslisten vil lytte til biologerne og deres fagkundskab og klimaeksperter, når man går videre med idéen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hos Verdens Skove er det ideen om en energiskov, der gør os bekymrede over, at man tilsyneladende ikke sætter naturen først.

For det første giver det et indtryk af, at der hos Enhedslisten hersker den opfattelse, at biomasse til energi fortsat bør være en væsentlig del af den grønne omstilling.

Det er desværre ikke så god en idé, som vi troede for bare ti år siden. Biomasse til energi blev tidligere set som en vigtig del af omstillingen til en klimavenlig energiproduktion, men i dag ved vi, at al biomasse ikke er lige klimavenligt, da der bliver udledt CO2 ved afbrænding af biomasse – nogle gange endda mere end ved afbrænding af kul. 

EL accepterer overforbrug af biomasse
I dag kommer godt og vel halvdelen af Danmarks såkaldte vedvarende energi fra træpiller og træflis, der især brændes af i vores kraftvarmeværker. Dette er mere end dobbelt så meget som den energi, vi får fra vindmøller, der reelt er en vedvarende energikilde. 

At brænde biomasse i så store mængder er stærkt problematisk, da det giver et markant og øget CO2-udslip her og nu i forhold til eksempelvis naturgas og selv kul.

Især når der fyres med hele træer, som ellers kunne være blevet stående, eller store stammer og grene, der ellers ville være mange årtier om at rådne i skovbunden. Desuden reducerer det skovenes kulstoflager, som i Danmark er et af Europas laveste. 

Ved at foreslå en energiskov, som først reelt vil begynde at virke om 10 til 20 år, indikerer Enhedslisten, at de accepterer et uforholdsmæssigt højt forbrug af biomasse – også om 10 til 20 år. Det er et uheldigt signal i en tid, hvor der netop er fokus på biomassens mange negative konsekvenser. 

For det andet oplever vi, at den stigende brug af biomasse også presser flere af de sjældne og truede skovarter, som eksempelvis lever på og af dødt ved i de danske skove.

Den intensive drift af danske produktionsskove giver ikke levesteder til det naturlige plante- og dyreliv – de er så tætte og monotone, at selv haren må have en madpakke med derind.

Fokusér på urørt skov
Den seneste skovstatistik viser, at mængden af dødt ved falder i skovene for første gang, siden man begyndte at måle på det i starten af nullerne, og de danske skoves naturtilstand er i forvejen den ringeste i EU. 

En forhøjet dansk produktion af biomasse er desværre med til at rulle 15 års meget langsomme fremskridt tilbage og reducere biodiversiteten i de danske skove.

Verdens Skove støtter fuldt ud ambitionen om at øge skovarealet, men vi mener, at hvis staten skal støtte etableringen af nye skovarealer, så skal sigtet være meget bredere end intensiv skovdrift og biomasseproduktion. 

For urørte skove er i sig selv er et godt klimatiltag, da urørte skove lagrer mere CO2, de bliver stående, og de er samtidig levested for mange sjældne arter, der ikke kan leve i produktionsskovene. 

Hvis danskerne skal betale, skal der være fokus på natur, biodiversitet og rekreative værdier. Dermed kan nye skove finansieret af befolkningen være med til både at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, samtidig med at flere får adgang til og glæde af dejlige naturoplevelser af høj kvalitet. 

En ny grøn fond er en tiltrængt håndsrækning til naturen. Hvis det altså er det, som den går til. Verdens Skove vil derfor opfordre Enhedslisten til at fokusere på de urørte skove, der afhjælper både klimakrisen og den biodiversitetskrise, som er mindst lige så presserende.

Forrige artikel Bryggerier og købmænd: Misbrug ikke retursystemet til nye emballager Bryggerier og købmænd: Misbrug ikke retursystemet til nye emballager Næste artikel Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om kul, olie, naturgas, atomkraft, syntetiske pesticider og andre traditionel udviklede nye teknologier ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktin - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

FEATURE: Først blev det grinet af og kaldt gætværk og en leg med tal. Nu er projektet om at reducere dansk udledning af drivhusgasser med 70 procent blevet et kriterium for at blive taget alvorligt som politisk parti. Skiftet skete under folketingsvalget 2019. Altinget er gået bag kulisserne og rekonstruerer forløbet, der har indledt en ny epoke i dansk politik.