Debat

Videncenter: Giv regionerne økonomi til at håndtere jordforurening

DEBAT: De 500 millioner, regeringen mener at kunne spare ved at centralisere jordforureningsopgaven, kunne med fordel målrettes regionernes allerede succesfulde arbejde med forurening, skriver Bente Villumsen. 

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Villumsen
Leder af Videncenter for Miljø og Ressorucer, Danske Regioner

Regeringen vil med sit sundhedsudspil nedlægge regionerne og dermed gøre opgaven med jordforurening hjemløs. Den er alt for stor og kompleks for kommunerne, og derfor peger regeringen på Miljøstyrelsen. Samtidig vil man prioritere og effektivisere sig frem til en besparelse på op mod 500 millioner kroner frem til 2030 – penge, som regeringen vil sætte af til generationsforureningerne.

Det er dog svært at få øje på gevinsterne ved at centralisere arbejdet med de mange tusind forurenede grunde, som jo findes spredt over hele landet. Regionerne løser nemlig opgaven godt – det er der politisk enighed om, og det har vi så sent som i juni 2018 fået Rigsrevisionens ord for.

De fem regionsråd arbejder for mere miljø for pengene, for højere kvalitet i opgaveløsningen og for god betjening af borgerne. For eksempel har regionerne siden 2010 reduceret udgifterne til borgerrettede opgaver med mere end 15 millioner kroner om året. I samme periode er antallet af sager vokset med næsten en tredjedel (se figur nedenfor), og en fælles digital løsning har gjort det muligt at besvare næsten dobbelt så mange borgerhenvendelser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Living labs
Regionerne arbejder tæt sammen om udviklingen af IT og GIS – ofte er der én eller to regioner, der går foran i udviklingen, og når så løsningen er testet og fungerer, kan de andre regioner følge trop. Det var for eksempel sådan, regionernes database over forurenede arealer, JAR, kom til verden på initiativ af Region Midtjylland og Region Syddanmark. Så selvom der er fem regionsråd, er der oftest kun ét it-system.

Tilsvarende gælder på andre udviklingsområder. Senest har Region Midtjylland med godt resultat testet en ny metode til at tage luftprøver, hvilket får regionerne til at udarbejde en fælles vejledning. Blandt andet Region Nordjylland og Region Sjælland afprøver forskellige koncepter og har pilotprojekter, hvor de opsporer og undersøger kilder til pesticidforurening for at finde den bedste tilgang.

En opprioritering af generationsforureningerne vil gå ud over rent grundvand og sunde boliger, og derfor har regionerne efterlyst en særskilt pulje til generationsforureninger.

Bente Villumsen
Leder af Videncenter for Miljø og Ressorucer, Danske Regioner

Afværgeteknologi udvikles i et innovativt samarbejde med virksomheder og universiteter, så forureninger, vi for få år siden ville have opgivet, alligevel kan renses op. Det gælder de meget omtalte generationsforureninger i Kærgård Klitplantage og på Harboøre Tange, men også for eksempel Søllerød Gasværk, hvor Region Hovedstaden arbejder med en ny teknologi, der kaldes soil mixing. Et fælles netværk for teknologiudvikling og testgrunde bidrager til den udvikling.

På den måde fungerer regionerne som fem living labs. Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har til opgave at udbrede det, der virker, fra en region til de andre. Det kan næppe gøres meget bedre.

Flere penge
Hvorfor sætter regionerne så ikke selv de op mod 500 millioner kroner af til generationsforureningerne?

Regionernes politikere tager hvert år ansvaret for en hård prioritering mellem hensynet til rent grundvand, mennesker, der bor på forurenede grunde, og de generationsforureninger, der i årtier har forurenet vandmiljøet.

Flere end 36.000 grunde er kortlagt som forurenede eller muligt forurenede, og yderligere cirka 17.000 grunde skal vurderes. Budgettet på lidt over 400 millioner kroner om året rækker kun til at gnave en begrænset bid af den pukkel hvert år.

Prioriteringen er bundet af jordforureningsloven − lidt kynisk formuleret er der ikke noget drikkevand at redde og ingen beboere hverken i Kærgård Plantage eller på Høfde 42.

En opprioritering af generationsforureningerne vil gå ud over rent grundvand og sunde boliger, og derfor har regionerne efterlyst en særskilt pulje til generationsforureninger. Løsningen er ikke at omprioritere eller flytte opgaven til staten, men at give regionerne de økonomiske rammer, der er nødvendige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Villumsen

Leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
MPK (Roskilde Uni. 2015), HD(O) (CBS, 2012), civilingeniør (DTU, 1991)

0:000:00